Naviger op
Log på

 

Iværksætteri i raketfart!

Cirka 1.000 repræsentanter for medlemsvirksomheder og organisationer samt iværksættere, politikere og øvrige beslutningstagere i erhvervslivet og det offentlige deltog i Dansk Erhvervs Årsdag i Øksnehallen i København.

Iværksætteres vilkår var med temaet ”Fra idé til forretning” i centrum på Årsdagen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lovede at gøre alt, hvad han kan for at skabe bedre vilkår for iværksættere, og prototypen på en iværksætter, raketbygger Peter Madsen, understregede, at det ikke var drømmen om at tjene penge, der havde drevet ham:

”Det var at tage ansvar for mit eget liv.”

Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, spurgte forsamlingen, hvad der var ligheden mellem en iværksætter og en tændstik:

”De sætter begge noget i gang og brænder for det,” svarede han.

Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, blev skudt i skoene, at han ikke brænder nok for at låne penge ud til iværksættere:

”Iværksætteres problem er ofte, at de ikke kun mangler kapital men også kompetencer og netværk,” forsvarede han sig med.

PROGRAM

12.00

Dørene åbner
Netværk og sandwich

13.00

Velkomst
Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Erhverv

13.10

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

13.4o

Iværksætterens udfordringer
Thomas Borgen, adm. direktør, Danske Bank, Camilla Ley Valentin, CCO og Co-founder, Queue-It og Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Erhverv

14.20

Pause

14.50

Peter Madsen, ingeniør og raketbygger, RML Spacelab

15.15

Co:inspire: Samarbejdet mellem de etablerede og iværksætterne
Anders Hedegaard, adm. direktør, GN Store Nord & GN Hearing, Marina Lønning, koncerndirektør, TDC Erhverv, Tine Thygesen, strategisk rådgiver, CEO, Founders House og Sune Alstrup Johansen, Co-founder, The Eye Tribe

15.55

Pause

16.10

Brexit og politisk disruption
Jack Straw (Labour), tidl. indenrigsminister, udenrigsminister og justitsminister for Storbritannien

16.45

Digital vækst
Brian Mikkelsen (K), erhvervsminister
Morten Bødskov (S), MF

17.05

Afslutning
Jens Mathiesen, formand for Dansk Erhverv og adm. direktør Scandic Hotels A/S

17.10

Velkomstdrinks

17.45

Street food-middag
75 iværksættere vil tage plads ved bordene og fortælle om deres vej fra idé til forretning.

19.15

Stand-up
Anders Matthesen

21.00

Tak for i dag

Moderator: Charlotte Beder, TV 2 News

Følg optakten på Twitter og LinkedIn

Twitter logo
#Årsdag17

LinkedIn logo
LinkedIn

 

BILLEDER FRA DAGEN

DE Årsdag 2017 pressefoto

MØD BLANDT ANDRE

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

Lars Løkke Rasmussen var statsminister i VK-regeringen fra 2009-2011, og i 2015 overtog han atter nøglerne til Statsministeriet. Han har tidligere været finansminister samt indenrigs- og sundhedsminister. Lars Løkke Rasmussen har været medlem af Folketinget for Venstre siden 1994, og i 2009 blev han formand for Venstre.

Jack Straw, tidl. britisk indenrigs- og udenrigsminister for Labour

Jack Straw, tidl. britisk indenrigs- og udenrigsminister for Labour

Den britiske politiker Jack Straw har siden 1979 været valgt for Labour-partiet. Gennem en lang årrække har han haft skiftende ministerposter i Labour-regeringen som indenrigs-, udenrigs- og justitsminister. Ved et historisk valg den 23. juni 2016 valgte briterne at forlade EU. Sammen med Jack Straw vil vi se nærmere på Brexit og på konsekvenserne af et britisk farvel til EU.

Anders Hedegaard, adm. direktør, GN Store Nord og GN Hearing

Anders Hedegaard, adm. direktør, GN Store Nord og GN Hearing

Anders Hedegaard har siden 2014 stået i spidsen for høreapparatkoncernen GN Store Nord. Godt 700 af de i alt 5.500 ansatte i GN Store Nord arbejder med forskning og innovation, og i dag er GN Store Nord en af Danmark største og mest innovative virksomheder. Digitalisering står helt centralt i innovationsarbejdet, ligesom GN Store Nords samarbejde med startups er med til at udfordre og stimulere innovation i virksomheden.

Marina Lønning, koncerndirektør, TDC Erhverv

Marina Lønning, koncerndirektør, TDC Erhverv

Marina Lønning har mange års erfaring i IKT-branchen i både Norge og Danmark. Hun har som koncerndirektør i TDC Erhverv samlet kompetencer og specialister inden for netværk, tele, it og cloud-services, som hjælper med at digitalisere dansk erhvervsliv og den offentlige sektor. Alene sidste år har TDC Erhverv foretaget to strategiske opkøb af start-ups specialiserede i cloud, hvor Marina Lønning har siddet for bordenden i inkorporeringen af disse i TDC Erhverv.

Thomas Borgen, adm. direktør, Danske Bank/www.thehub.dk

Thomas Borgen, adm. direktør, Danske Bank/www.thehub.dk

Thomas Borgen, adm. direktør i Danske Bank siden 2013. Danske Bank er Danmarks største bank og finansielle koncern. Danske Bank støtter udviklingen af det danske iværksættermiljø og har i samarbejde med entreprenørfællesskabet Rainmaking lanceret hjemmesiden The Hub – en guide for iværksættere.

Tine Thygesen er CEO og co-founder af tech-fællesskabet FoundersHouse

Tine Thygesen, strategisk rådgiver, CEO i Founders House

Tine Thygesen er CEO og co-founder af tech-fællesskabet Founders House. Gennem de seneste 3 år har Tine Thygesen været tilknyttet Europa-Kommissionen som strategisk rådgiver med særligt fokus på entreprenørskab og IT-virksomheder. Tine Thygesen bruger også sin erfaring som digital entreprenør og CEO i bestyrelser for digitale startups blandt andre Goodwings, Rockstart og Easir.

Peter Madsen, ingeniør og raketbygger

Peter Madsen, ingeniør og raketbygger

Peter Madsen, der også går under navnet RaketMadsen, er ildsjælen der stræber efter at nå nye højder. I RaketMadsens Rumlaboratorium på Refshaleøen bygger han på den raket, der skal føre ham ud i rummet og sikkert tilbage til Jorden igen. I rumlaboratoriet smelter forskning og innovation sammen med Peter Madsens praktiske opfinderånd - her er intet umuligt.

Camilla Ley Valentin, CCO og Co-founder, Queue-It

Camilla Ley Valentin, CCO og Co-founder, Queue-It

Camilla Ley Valentin er Co-founder af iværksættervirksomheden Queue-it, hvor hun de seneste 6 år har været CCO. Virksomhedens kerneydelse er et virtuelt venteværelse, som gør det muligt at nedbringe onlinekøen under spidsbelastningsperioder på hjemmesider. Camilla Ley Valentin modtog i 2012 IVÆKSTprisen som Årets Kvindelige Iværksætter.

Sune Alstrup Johansen, Co-founder, The Eye Tribe

Sune Alstrup Johansen, Co-founder, The Eye Tribe

Sune Alstrup Johansen er Co-founder af softwarevirksomheden The Eye Tribe, hvor han de seneste fem år har været CEO. The Eye Tribe har specialiseret sig i øjenstyringsteknologi, der gør det muligt at betjene en computer, et tv eller en smartphone med øjnene, som alternativ til mus eller tastatur. Idéen og teknologien har været så succesfuld, at Facebook i december 2016 opkøbte The Eye Tribe. Foruden The Eye Tribe står Sune Alstrup Johansen også bag EYEFACT og Eyeproof.

Brian Mikkelsen (K), erhvervsminister

Brian Mikkelsen (K), erhvervsminister

Brian Mikkelsen (K) har været erhvervsminister siden november 2016. Han har været medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti siden 1994. Brian Mikkelsen har tidligere bl.a. været økonomi- og erhvervsminister samt justitsminister.

Morten Bødskov (S), MF

Morten Bødskov (S), MF

Morten Bødskov er erhvervsordfører for Socialdemokratiet. Siden 2015 har han været formand for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Morten Bødskov har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2001. Fra 2011 til 2013 var han desuden justitsminister.

Jens Klarskov adm. direktør, Dansk Erhverv

Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Erhverv

Jens Klarskov har siden 2008 været adm. direktør i Dansk Erhverv. Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv. Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancher. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder.