Naviger op
Log på

Offentlig-Privat Topmøde 2016 – Fra solo til symfoni

Start tidspunkt
01-03-2016 kl. 11:30
Slut tidspunkt
01-03-2016 kl. 16:30
Sted
Dansk Erhverv, indgang i Tietgenhus, Slotsholmsgade 1-3 (Porten)
Medlemspris kr.
(ekskl. moms)
0,00
Pris for ikke-medlemmer kr.
(ekskl. moms)
0,00
Status
Afsluttet
Pladser
200
Arrangør
Dansk Erhverv og FTF
Målgruppe(r)
Andre
Tilmeldingsfrist
28-02-2016
Afmeldingsfrist
25-02-2016
No show-gebyr kr.
(ekskl. moms)
595,00

Dansk Erhverv og FTF inviterer til Offentlig-Privat Topmøde 2016 med fokus på, hvordan et styrket offentlig-privat samarbejde kan fremmes.
 

Vær med på Offentlig-Privat Topmøde 2016 – Fra solo til symfoni tirsdag den 1. marts 2016. Mette Walsted Vestergaard, kendt fra blandt andet TV-Avisen og P1 Morgen, guider os sikkert gennem dagen.


Mød kollegaer, netværk, forskere og politikere når vi diskuterer, hvordan en ny æra for offentlig-privat samarbejde med fokus på kvalitet, nytænkning og internationale ambitioner kan skabes.


Dagens program

Velkomst
Dansk Erhverv og FTF er enige om, at tiden er inde til at samle de gode erfaringer og viden, der er rundt om i landet, i en koordineret indsats. Det er udgangspunktet for topmødet, hvor der stilles skarpt på organiseringen af offentlig-privat samarbejde, konkrete initiativer, gode erfaringer og nødvendige forandringer for et styrket samarbejde.
v/Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Erhverv
v/Kent Petersen, næstformand, FTF

Regeringens ambitioner for et styrket offentlig-privat samarbejde
v/Troels Lund Poulsen, Erhvervs- og Vækstminister (V)

Larmen overdøver de gode initiativer
Innovationsprojekter knopskyder, og viden og kompetencer inden for offentlig-privat samarbejde er spredt i en række forskellige ministerier, styrelser og semi-offentlige videnscentre. Hvad er konsekvenserne af en ukoordineret indsats for parterne?
v/Ole Helby Petersen, lektor, RUC

Genklangen skal forstærkes
Hvad skal der til for at sikre den gode konkurrence og et gensidigt udbytterigt samarbejde mellem det offentlige og private? Konkrete redskaber og gode erfaringer findes allerede, men de skal udbredes. Hør blandt andre Aleris-Omsorgs adm. direktør Miriam Toft fortælle om erfaringer med virksomhedsoverdragelse og få overblik over gode redskaber, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen går på scenen.
v/Miriam Toft, adm. direktør, Aleris-Omsorg
v/Niels Beier, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
v/Kenn Thomsen, koncerndirektør, Holbæk Kommune

En international styrkeposition
Stærkere alliancer mellem det offentlige og private sikrer den nødvendige udvikling og skaber mulighed for, at vi kan udnytte den offentlige sektor som en international styrkeposition. Får vi styrket alliancerne mellem det offentlige og private, kan vi bygge videre på succeserne uden for Danmarks grænser.
Hør om Falcks internationale erfaringer og Healthcare Danmarks tre bedste råd til, når landegrænsen skal overskrides.
v/Allan Søgaard Larsen, koncernchef, Falck A/S
v/Hans Erik Henriksen, direktør, Healthcare Denmark
v/Bente Strager, Direktør, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Samspil skaber innovation
Det skaber udvikling, når viden og ideer fra medarbejdere i det offentlige sættes i spil sammen med innovationskraften i private virksomheder. Det skaber både udvikling i det offentlige og vækst i det private.
Hør bl.a. sygeplejerske og innovationskonsulent Marianne Quorp Kjærgaard om, hvordan medarbejderne kan bidrage til innovation og direktør Christian Graversen om, hvorfor alle parter vinder når man går sammen om at udvikle fremtidens velfærdsteknologi.
v/Marianne Quorp Kjærgaard, innovationskonsulent og sygeplejerske, Syddansk Sundhedsinnovation
v/Christian Graversen, direktør, Welfare Tech

Pipeline for partnerskaber
Langsigtede partnerskaber kan skabe innovation, kvalitetsløsninger og økonomiske gevinster. Hør bl.a. Forsikring & Pensions direktør Per Bremer Rasmussen om, hvad der skal til for at få pensionsselskaberne til at investere mere i OPP i Danmark. Torben Hartz, Ernst & Young P/S fortæller også om, hvad der skal til for at realisere gevinsterne i OPP.
v/Adam Wolf, adm. direktør, Danske Regioner
v/Per Bremer Rasmussen, adm. direktør, Forsikring & Pension
 v/Torben Hartz, Executive Director, Ernst & Young P/S

En symfoni, der samler
Alliancer mellem offentlige og private parter skaber ikke kun nye, kreative og forbedrede løsninger i den offentlige sektor, men også potentialet for flere private jobs og vækst i Danmark. Offentlig-privat samarbejde skal ind i en ny æra.

Tiden er inde til at samle de gode erfaringer og viden, der er rundt om i landet i en koordineret indsats. Hvordan ser en slagkraftig OPS-indsats ud? Dansk Erhverv og FTF indbyder til debat om, hvordan organiseringen af OPS-indsatsen skal udformes for at sikre maksimal effekt for det offentlige og private.
v/Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Erhverv
v/Bente Sorgenfrey, formand, FTF

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Malene Jæpelt på mail: maj@danskerhverv.dk eller Mads Eriksen på mail: maer@ftf.dk.

 

 

 

 

 

 


Tilmeldingsfristen for dette arrangement er overskredet.

Kontakt venligst Dansk Erhverv på tlf: 3374 6170. eller via e-mail: jrp@danskerhverv.dk.
Dansk Erhverv Kurser

Lej lokaler på Børsen

Vi udlejer sale og møderum i børsbygningen

  • Børssalen
  • Biblioteket
  • Empiresalonen
  • Tietgensalen
  • Komitesalen
  • Formandens kontor

Vil du leje lokaler?

Skriv til Søren Elley Calundann
Banquetchef

banquet@danskerhverv.dk

  • boersen.leje.biblioteket.255x150
  • boersen.leje.boerssalen.255x150
  • boersen.leje.formandens.255x150
  • boersen.leje.komitesalen.255x150
  • boersen.leje.tietgen.255x150
  • boersen.leje.empiresalen.255x150

Børsbygningens indretning er helt unik.
Bygningen rummer den imponerende Børssal, der med et areal på mere end 500 kvadratmeter og sine søjler giver mulighed for afvikling af selv meget store arrangementer midt i hjertet af København.

Biblioteket og Børsens andre mødelokaler giver også rige mulighed for afvikling af mange forskellige typer arrangementer. Biblioteket og Tietgensalen er velegnede til konferencer og receptioner, mens de øvrige lokaler danner ideelle rammer for møder, middage og mindre seminarer.

Alle bygningens lokaler er forskelligt indrettet og har et unikt historisk præg samtidig med, at de er indrettet i overensstemmelse med kravene til moderne mødefaciliteter.

Børsens Banquet- og konferenceafdeling står for udlejningen af bygningens mødelokaler og er Deres garanti for en professionel afvikling af Deres arrangement, hvad enten det drejer sig om møder, frokoster, konferencer, fester, udstillinger eller noget helt andet.

 

Medlemsfordele

Det er Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed

 

Dansk Erhverv yder dybdegående rådgivning til vores medlemsvirksomheder og hjælper med at løse dine udfordringer.