DCSIMG
Naviger op
Log på

Ærgerlig udvikling på arbejdsmarkedet

Politiske nyheder29-07-2010
Ledigheden vil stige i små ryk resten af året, vurderer Dansk Erhverv på baggrund af dagens ledighedstal fra Danmarks Statistik.
 

Fra maj til juni steg den registrerede ledighed med 1.100 personer, hvilket bragte antallet af ledige op på 114.000 personer. Ledigheden er dermed steget fra 4,1 pct. til 4,2 pct. af arbejdsstyrken.

”Det er en ærgerlig stigning, men desværre ikke helt uventet, at ledigheden efter måneder med stabile og faldende ledighedstal ville vende på et tidspunkt. Udviklingen ligger i tråd med Dansk Erhvervs forventning om, at ledigheden vil stige i små ryk løbende resten af året,” udtaler økonom i Dansk Erhverv, Mira Lie Nielsen.

Bedringen er kommet hurtigere end ventet
”Men uanset hvordan man vender og drejer det, så har vi haft mere end et halvt år med stagnerende ledighed, hvilket har overrasket de fleste økonomer – mig selv inkluderet. Bedringen på arbejdsmarkedet er kommet hurtigere end ventet, og det giver håb om, at toppen af ledigheden ikke bliver så høj,” siger Mira Lie Nielsen.

 
Tilbage til nyhedssøgning