DCSIMG
Naviger op
Log på

Afholder du konkurrencer – så husk at oplyse det til SKAT

Politiske nyheder 11-09-2012
Når din virksomhed afholder en konkurrence  skal du være opmærksom på, at du skal registreres hos Erhvervsstyrelsen/SKAT, og at du skal betale afgift af gevinsterne.

Hvilke konkurrencer er omfattet?
Når en konkurrence

  • er offentlig, det vil sige at alle (f.eks. kunder og potentielle kunder) kan deltage,
  • vinderne udvælges tilfældigt, for eksempel ved lodtrækning, og
  • der ikke skal betales et indskud for at deltage (at konkurrencen er købsbetinget opfattes ikke som indskud)
  • er den omfattet af de nye regler om ”spil uden indsats” i spilleafgiftsloven.

Eksempler på spil uden indsats:

  • Udfyld kuponen og deltag i konkurrencen.
  • Vind en 40” fladskærm ved køb af XX. Der trækkes lod blandt alle købere.
  • Hvor mange forskellige produkter har vi? Vind en måneds forbrug af XX.
  • Kryds og tværs og sudoko.

Hvis en konkurrence ikke er omfattet af spilleafgiftsloven, skal der betales indkomstskat af gevinsterne. Dette er særligt aktuelt, når man som arbejdsgiver afholder konkurrencer for ansatte, for eksempel ”månedens sælger” og andre lukkede konkurrencer kun for ansatte.

Afgift
Du skal betale afgift til staten af præmierne. Afgiftssatsen er 15 procent af kontante gevinster og 17,5 procent af værdien af andre gevinster (for eksempel varegevinster, gavekort). Der skal ikke betales afgift af de første 200 kr. af gevinsternes værdi. Det er gevinsterne handelsværdi, der danner grundlag for at afgøre, om gevinsterne overstiger mindstegrænsen og er grundlaget for beregningen af afgiften

Registrering
Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan du registrere dig.

Har du yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til SKAT via TastSelv Erhverv eller på tlf. 7222 1818 vælg menupunktet ”punktafgifter”

 
Tilbage til nyhedssøgning