DCSIMG
Naviger op
Log på

Anmeldelse af klassificeringer og mærkninger

Juridiske nyheder01-07-2010
Producenter og importører af kemiske stoffer skal anmelde stoffernes klassificering og mærkning efter CLP-reglerne til ECHA. Oplysningerne samles i en ny, offentligt tilgængelig database kaldet "Fortegnelsen over klassificeringer og mærkninger."
 

ECHA forventer, at databasen bliver tilgængelig i slutningen af 2010.

Alle stoffer, der skal registreres under REACH, skal anmeldes, uanset om de er klassificerede eller ej. Derudover skal producenter og importører anmelde klassificering og mærkning for samtlige øvrige stoffer, hvis de er klassificerede.
 
Der er altså ingen nedre mængdegrænse for anmeldelse af klassificerede stoffer. Kravet om at anmelde gælder også stoffer, der importeres som indholdsstoffer i en klassificeret blanding. Her gælder nogle nedre koncentrationsgrænser for de enkelte stoffer.

Alle producenter og importører skal anmelde, uanset om stoffet allerede er anmeldt af en anden. Det er dog tilladt for en gruppe af producenter eller importører at slå sig sammen og indsende en fælles anmeldelse.

Stoffer, der allerede er på markedet den 1. december 2010, skal anmeldes senest den 3. januar 2011. For stoffer, der sættes på markedet for første gang efter den 1. december 2010, er anmeldefristen senest 1 måned efter første markedsføringsdato.

 
Tilbage til nyhedssøgning