BAR Kontor inviterer til et eftermiddagsmøde om konflikthåndtering
Nye tilbud30-08-2011
Coach og konfliktmægler Marianne Lassen vil præsentere BAR Kontors seneste elektroniske undervisningsværktøj om konflikthåndtering.
Sidebillede
Værktøjet indeholder blandt andet teknikker til god kommunikation og træning i at spotte og håndtere konflikter på et tidligt stadie.
BAR Kontor har derudover udarbejdet en bred vifte af vejledninger og værktøjer om ar-bejdsmiljøet på kontorarbejdspladser, som alle vil være tilgængelige på eftermiddagsmødet. Arbejdsmiljøkonsulenterne i BAR Kontor vil i den forbindelse være behjælpelige med at besvare spørgsmål om de forskellige materialer og værktøjer.
Målgruppen for arrangementet er både arbejdsleder- og arbejdstagerrepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationer samt HR-medarbejdere. Det er gratis at deltage, og der vil blive serveret lidt forfriskninger.
Du tilmelder dig via
en tilmeldingsblanket
som du blot skal udfylde og maile til tilmelding@til-info.dk. Du vælger selv, om du vil deltage den 5. oktober eller d. 12. oktober. Du er velkommen til at tage interesserede kolleger med. Tilmelding sker efter først-til-mølleprincippet.
BAR Kontor står for Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration og giver råd om arbejdsmiljø til det private kontor- og administrationsområde. BAR Kontor består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, DI – Organisation for erhvervslivet, Lederne, HK/Privat, HK/Handel og Prosa.
Tilbage til nyhedssøgning