Skal I have Balanceprisen 2010?
Nye tilbud20-08-2010
Socialminister Benedikte Kiær opfordrer nu ledelse og medarbejdere i små, mellemstore og store private virksomheder samt offentlige arbejdspladser til at indstille deres arbejdsplads til Balanceprisen.
Sidebillede
Den 16. november 2010 uddeler Socialministeriet for andet år i træk Balanceprisen.
Formålet med Balanceprisen
Målet med Balanceprisen er at anerkende private virksomheder og offentlige arbejdspladser, der gør en særlig indsats for at sikre balance mellem familie- og arbejdsliv for medarbejderne, samt at udbrede gode eksempler og skabe rollemodeller for effektive balancepolitikker.
Tre kategorier
Der uddeles en pris indenfor hver af følgende tre kategorier:
• Små og mellemstore private virksomheder (under 100 medarbejdere)
• Større private virksomheder (over 100 medarbejdere)
• Offentlige arbejdspladser
Prisen sætter ikke snævert fokus på børnefamiliers vilkår, men også på at sikre balance mellem familie- og arbejdsliv i de forskellige livsfaser og i tilfælde af livskriser. Herudover er dagligdags praksis, som har medvirket til at skabe gode resultater, af lige så stor interesse som større projekter og indsatser.
Kriterier for konkurrencen
I udvælgelsen lægges vægt på følgende:
• Har indsatsen skabt gode resultater?
• Kan indsatsen inspirere andre arbejdspladser til at gøre en indsats?
• Hvordan involveres medarbejderne i udviklingen og gennemførelsen af indsatsen?
• Er indsatsen innovativ og viser nye veje?
Vinderne udpeges af en dommerkomité bestående af arbejdsmarkedets parter inden for både det offentlige og det private område. Der vælges tre nominerede og en vinder i hver kategori. Priserne uddeles af Socialminister Benedikte Kiær ved et arrangement i København den 16. november.
Yderligere information
Læs mere om Balanceprisen her: Annoncering af Balanceprisen 2010 - Socialministeriet, hvor du også finder ansøgningsskemaet. Ansøgningen skal være Socialministeriets sekretariat i hænde senest den 3. september 2010. Her kan du læse mere om 2009-vinderne af Balanceprisen
Har du spørgsmål til ansøgningsskemaet, er du velkommen til at kontakte Sabine Eilertsen på tlf. 33 69 13 60 eller på balanceprisen@greatplacetowork.dk.
Tilbage til nyhedssøgning