Danmark giver EU baghjul - godt hjulpet af erhvervslivet

Med EU’s nye 2020-strategi fastholdes tre procent-målet fra den hidtidige Lissabon-strategi, selvom Kommissionens European Research Area Board i sidste måned slog på tromme for, at forskningsambitionerne skulle hæves til fem procent af BNP.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik udgør de danske forskningsinvesteringer i 2008 3,02 procent af BNP, hvoraf det private erhvervsliv tegner sig for 2,05 procent og den offentlige sektor 0,97 procent. Både det private og offentlige investeringsniveau er løftet betydeligt fra 2007 til 2008.

Dansk erhvervsliv har ikke sat fremtiden på standby
”Træerne vokser desværre ikke ind i himlen, for lande som Kina, Korea, Singapore, Japan og USA har foden solidt plantet på forskningsspeederen – krise eller ej,” siger Jannik Schack Linnemann, der er forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, som er talerør for serviceerhvervene i Danmark.

”Det positive ved tallene er, at dansk erhvervsliv ikke har sat fremtiden på standby, og selvom vi ikke har fået 2009-tallene endnu, er væksten på 12 procent eller 3,7 mia. kr. i erhvervslivets forskningsinvesteringer fra 2007 til 2008 et kærkomment lys i mørket, når det gælder kampen mod faldende vækst og produktivitet,” siger han.

Privat servicesektor forsker mere end industrien
”Tallene taler sit eget tydelige sprog. Servicesektoren er fremtidens erhverv, når vi taler værditilvækst og beskæftigelse, og det slår nu igennem på forskningsfronten,” siger Jannik Schack Linnemann.

I dag står serviceerhvervene for 68 procent af den samlede bruttoværdiskabelse i den private sektor, for 64 procent af den samlede private beskæftigelse og for 80 procent af alle nye jobs i Danmark. Hertil kommer, at serviceerhvervene har flest forskere og højtuddannede ansat.

”Servicesektorens store begejstring for forskning og udvikling er en øjenåbner for dem, der går og tror, at service blot handler om at klippe hinanden. Det gælder ikke kun på Christiansborg, men også på universiteterne."

"Vi skal simpelthen have revet den mentale Berlin-mur ned mellem det, som universiteterne i dag forsker i, og det, som servicevirksomhederne har brug for af ny forretningskritisk viden for at kunne begå sig i den globale konkurrence. Ellers får vi svært ved at gøre samfundskagen større, så vi fortsat har råd til høj velfærd,” siger Jannik Schack Linnemann.