Dansk Erhverv tilfreds med OK-ja
Politiske nyheder20-04-2010
Sidebillede
Pressemeddelelse, tirsdag den 20. april 2010 kl. 22
Forligsmanden har netop meddelt, at et flertal af lønmodtagerne har stemt ja til mæglingsforslaget. Hermed kan de nye overenskomster træde i kraft, og Dansk Erhverv glæder sig over det klare ja fra lønmodtagerne.
”Dansk Erhverv er tilfreds med, at overenskomsterne nu er i hus. Vores overordnede krav var en økonomisk ansvarlig løsning, der tager højde for virksomhedernes vanskelige økonomiske situation. Det har vi fået, og med lønmodtagernes ja kender virksomhederne nu vilkårene de næste to år. Det er vi tilfredse med,” siger Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv.
Gælder fra 1. marts 2010 til 1. marts 2012
Overenskomsterne er nu fornyet for to år og træder – med mindre andet er aftalt – i kraft med virkning fra den 1. marts 2010, således at der snarest muligt skal ske lønregulering m.v. som fastlagt i de nye overenskomster.
På arbejdsgiverside er det DA’s bestyrelse, der har godkendt mæglingsforslaget. På lønmodtagerside har mæglingsforslaget været til urafstemning blandt medlemmerne. Det samlede resultat på lønmodtagerside blev en stemmeprocent på 33,9 procent. Heraf stemte 63,8 procent ja og 36,2 procent nej.
Yderligere information:
Kontakt Laurits Rønn på mobil 28 14 28 40.
Tilbage til nyhedssøgning