Dansk Erhvervs nye politik på folkeskoleområdet

For at give input til regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen, har Dansk Erhvervs bestyrelse vedtaget ny politik på folkeskoleområdet. Hovedbudskaberne i politikoplægget er:

• Læseløftet skal suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte
• Bedre resultater i folkeskolen er forudsætningen for en fremtidig velkvalificeret arbejdsstyrke
• Det skal være mere attraktivt at være lærer
• Der skal være bedre ledelse i folkeskolen.

Læseløftet skal suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte
Danmark skal overleve på dygtige, innovative, kreative og selvstændige medarbejdere. Det er i folke-skolen, at al uddannelse starter og at disse evner skal udvikles. Folkeskolen skal ruste den enkelte elev til at kunne tage en uddannelse. Det er folkeskolens opgave at afdække den enkelte elevs evner, stimulere disse evner mest muligt og gennem motivation at skabe en interesse for at tilegne sig læring. Folkeskolen skal skabe en undervisningskultur som stimulerer, at unge udvikler en høj faglighed og en høj selvstændighed, lærer at tænke i kreative løsninger og lærer at tage medansvar for samfundet.

Læsning er blot én af flere forudsætninger for, at vi som samfund kan fostre veluddannede og demo-kratiske medborgere, der er klædt på til livet i en global verden. Det er vanskeligt at realisere regeringens målsætning om, at Danmark skal være verdens mest innovative samfund, hvis vi fokuserer ensidigt på læsning eller på faglighed generelt. Derfor bør regeringens læseløfte suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte, der sikrer, at fremtidens arbejdsstyrke kommer til at mestre flere dyder på én gang.

Bedre resultater i folkeskolen er forudsætningen for en fremtidig velkvalificeret ar-bejdsstyrke
For at kunne stå distancen i en global økonomi, er det afgørende for virksomhederne at have adgang til en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. Den faglige og personlige kompetenceopbygning, der finder sted i folkeskolen, er grundlaget for den arbejdsmarkeds- og erhvervskvalificering, der opnås i erhvervsuddannelserne og de øvrige ungdomsuddannelser.

Alt for mange forlader imidlertid i dag folkeskolen uden grundlæggende sociale og faglige kompeten-cer. Hver sjette elev er i dag uden funktionel læseevne efter afslutningen af folkeskolen – for indvan-drere og efterkommere af ikke-vestlig herkomst er det mere end halvdelen, der forlader folkeskolen uden funktionel læseevne. Det store frafald på erhvervsskolerne skyldes ikke mindst elevernes manglende færdigheder fra folkeskolen.

Folkeskolen skal være bedre til at ruste de svageste til uddannelse. Undervisningen må tilrettelægges, så flest mulige elever opnår de mest grundlæggende mål i folkeskolen. Taberne skal gøres til vindere. De skal naturligvis opnå et basalt færdighedsniveau, men der skal større fokus på at dyrke deres stærke sider, så de får succesoplevelser og bevarer lysten til at lære. Det kræver, at der i højere grad end i dag sker en differentiering af undervisningen og anvendes nye læringsformer.
Det kan ske ved at indføre heldagsskolen, der bringer samtlige læringsmæssige og pædagogiske res-sourcer i spil og drager fordel af de styrker, de hver især besidder. Det vil give eleverne en mere udfordrende og sammenhængende hverdag og vil styrke de svage elevers uddannelsesparathed. Endelig er det et stort problem, at elever ikke modtager fuld undervisningstid, fordi alt for mange timer aflyses for eksempel på grund af sygdom og manglende vikardækning. Her bør det være et krav, at aflyste timer erstattes af andre timer, så eleverne modtager 100 procents undervisning.

Det skal være mere attraktivt at være lærer
Lærergerningen var engang et prestigefyldt job, som tiltrak de dygtigste fra en årgang, og hvor den enkelte lærer nød stor respekt og anerkendelse både i og uden for skolen. Det er langt fra tilfældet i dag, hvor lærergerningen oplever samme imageproblemer som f.eks. sygeplejersker.

 Vi kan ikke forvente verdens bedste folkeskole, hvis lærerstanden ikke har den fornødne kvalitet og anerkendelse. Derfor skal det gøres langt mere attraktivt at være lærer. Læreruddannelsen skal kunne tiltrække de kvikkeste fra en årgang. Det kan for eksempel ske ved, at der indføres højere adgangskrav for at starte på læreruddannelse eller ved at skabe en universitetsbaseret læreruddannelsen som alternativ til lærerseminarerne.

For at tiltrække og fastholde dygtige lærere skal skoleledelsen også til stadighed være i stand til at motivere og inspirere lærerne til at yde den ekstra indsats, der gør en forskel. Derfor skal det i højere grad end det er tilfældet i dag, være muligt for skoleledelsen at belønne de dygtige lærere økonomisk.

Der skal være bedre ledelse i folkeskolen
Nøglen til bedre kvalitet i undervisning og bedre resultater i folkeskolen ligger også hos skolens ledelse. En stærkere og mere professionel skoleledelse vil kunne imødegå mange af de udfordringer, som landets folkeskoler oplever med bl.a. højt sygefravær, tidlig tilbagetrækning og stor personaleomsætning og medvirke til at skabe et bedre image omkring lærerjobbet. God ledelse kommer ikke ud af ingenting. Der skal rekrutteres blandt de dygtigste lederemner, og lederne skal have de rette værktøjer til deres rådighed. Derfor bør det overvejes, om fremtidens skoleledere alene skal findes blandt et læreruddannet personale.

Samtidig skal ledelsen i folkeskolen sikres et langt større ledelsesmæssigt rum. Det kan opnås ved at gøre den enkelte folkeskole til en selvejende institution med ansvar for egen økonomi og med en resultatkontrakt med kommunen, som det i dag er tilfældet for erhvervsskoler og gymnasier. Det bør også overvejes, om skoleledere skal kunne rekruttere medlemmer til skolebestyrelsen (for eksempel fra erhvervslivet eller den lokale erhvervsskole), som ikke er forældre til eleverne på skolen.

Endelig skal ledelsen i folkeskolen, i langt højere grad end i dag kunne anvende løn som et ledelses-mæssigt instrument til at fremme kvaliteten og resultaterne i folkeskolen. Anvendelse af individuel løn, der er fastsat efter den enkelte medarbejders kvalifikationer og kompetence eller resultatløn, hvor den enkeltes løn afhænger af virksomhedens/institutionens resultater og den enkeltes resultater, vil i højere grad gøre det muligt at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere.