DCSIMG
Naviger op
Log på

EU-dom om betaling af returfragt ved internethandel

Juridiske nyheder01-07-2010
EU-domstolen fastslår, at netbutikker ikke kan kræve godtgørelse for fragtomkostninger ved fremsendelse af varen til kunden, når forbrugeren udnytter sin fortrydelsesret. Dommen medfører ingen ændringer i dansk praksis.
 

Der er afsagt en kendelse ved EU-domstolen den 15. april 2010 om, hvilke omkostninger en forbruger skal betale, hvis forbrugeren udnytter sin fortrydelsesret ved køb over nettet. skriver www.fdih.net

Hele beløbet skal refunderes
EU-dommen fastslår at netbutikker ikke kan kræve godtgørelse for evt. fragtomkostninger ved fremsendelse af varen til kunden. Det betyder, at hele det beløb, som kunden betalte ved bestilling af varen, skal godtgøres, når kunden udnytter sin fortrydelsesret.

Kunden skal selv betale retur-fragt
Kendelsen fastslår, at kunden alene skal betale returomkostninger ved at sende varen tilbage til netbutikken. 

Ingen ændringer i forhold til dansk praksis
I forhold til dansk nethandel har kendelsen således ingen konsekvenser, da dansk praksis og lovgivning følger EU's direktiver.

”Vi kan heldigvis bekræfte, at alt er som det hele tiden har været for danske netbutikker. I Danmark er der ikke noget hehov for at ændre noget hos virksomhederne,” siger advokat Lars Quistgaard-Bay fra Dansk Erhverv.

Oversættelsesfejl skabte forvirring
Ifølge Lars Quistgaard Bay har der været en del modstridende meldinger om konsekvenserne af dommen, på grund af en uklar oversættelse af kendelsen til dansk. I den engelske udgave af kendelsen er forholdene klarere formuleret. Læs den engelske udgave af kendelsen.

”Det er ærgerligt, at en oversættelsesfejl har skabt forvrring og uro omkring muligheden for at kræve returfragt,” slutter Lars Quistgaard-Bay.

 
Tilbage til nyhedssøgning