DCSIMG
Naviger op
Log på

Et års tidligere skolestart styrker økonomien

Politiske nyheder04-03-2011
Hvis de danske børn starter et år tidligere i grundskolen, og dermed færdiggør grundskolen et år tidligere, vil det både forbedre de offentlige finanser og øge velstanden i samfundet,
 

 DREAM-gruppen har for Dansk Erhverv beregnet, at et års tidligere skolestart vil give en strukturel forbedring af statsfinanserne på 7,5 mia., en forøgelse af arbejdsudbuddet med godt og vel 30.000 personer og en forøgelse af BNP med 22,6 mia. kr.

Baggrunden for analysen er behovet for at gennemføre reformer der kan øge arbejdsudbuddet pga. udsigten til flere ældre og et fald i antallet af personer i de erhvervsaktive aldersklasser.

For mange skal forsørges
”Der findes ikke enkle og hurtige fiks på de store økonomiske udfordringer, Danmark står overfor, vi må derfor brede palletten af mulige løsninger ud. Et af problemerne er, at der er for mange, der forsørges, og for får der forsørger. Ved at lade børnene starte et år tidligere i skole flytter vi en stor gruppe fra gruppen der forsørges, til gruppen der hjælper med til at forsørge,” siger analysechef Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv

I 156 ud af 204 lande i verden, deriblandt det store flertal af OECD-lande, begynder børn i skolen, når de er seks år, hvor børn i Danmark typisk starter i 1. klasse, når de er syv år gamle. Blandt lande med en tidligere skolestart er Norge, Island, Tyskland, Holland, USA, Canada, Frankrig, Belgien, Italien, Spanien, Portugal og Østrig, hvor skolestartalderen er seks år, og den er fem år i England og Australien.

”Når man i andre sammenlignelige lande kan starte et år tidligere i den egentlige skole, bør der ikke være noget til hinder for, at børnene også kan starte tidligere i Danmark. I forbindelse med en fremrykning af skolestarten, vil det givet være fornuftigt at overveje alternative måder at håndtere skolestarten,” siger Geert Laier Christensen

”Effekten af et års tidligere skolestart må naturligvis afvejes i forhold til andre forslag, som kunne være en del af en kombineret løsning for at løse den fremtidige mangel på arbejdskraft. Den politiske beslutning er, hvor meget vi der skal skrues på disse forskellige knapper,” siger Geert Laier Christensen.    

Kontakt: Analysechef Geert Laier Christensen tlf. 61330562 eller glc@danskerhverv.dk.

 
Tilbage til nyhedssøgning