Se web-tv om Facebook med underdirektør i Dansk Erhverv, Charlotte Vester.
Klik på play-knappen - yderst til venstre på ovenstående lyseblå bjælke.

Er Facebook en tidsrøver på din virksomhed? Og må medarbejderen ”tale grimt” om virksomheden og chefen, når de facebooker?

Hver gang vi får et nyt medie, dukker der nye spørgsmål op i forbindelse med medarbejdernes brug af mediet. Blogs, Facebook og andre sociale medier er ingen undtagelse.

Er Facebook en tidsrøver på din virksomhed?
Forskellige undersøgelser har vist, at en del medarbejdere bruger en halv time eller mere af deres arbejdstid på Facebook og andre sociale medier.

Hos nogle virksomheder er der fuld accept, f.eks. fordi arbejdstid og privatliv i forvejen flyder sammen på virksomheden. ”Når nu medarbejderne tænder pc’en om aftenen og arbejder hjemmefra, er det også helt ok med os, at de bruger en lille del af arbejdstiden på private formål”, kan det lyde.

I andre virksomheder betragtes Facebook som rent tidsspilde, fordi det går ud over effektiviteten og dermed virksomhedens produktivitet. Ligesom man kan opleve, at det giver anledning til sure opstød kolleger imellem, fordi nogle medarbejdere bruger meget tid på det, og andre ikke gør.

Hos Dansk Erhverv modtager vi en del henvendelse fra medlemmer, der ønsker at lave en Facebook-politik, der tager stilling til, i hvilket omfang medarbejderne må bruge de sociale medier i arbejdstiden. Og det kan være en rigtig god ide, så ingen er i tvivl om, hvad der er tilladt på virksomheden. Det gælder, uanset om der er fuld adgang, begrænset adgang eller absolut ingen adgang til Facebook i arbejdstiden. Det ligger klart inden for ledelsesretten at fastlægge regler om det. Vi hjælper naturligvis gerne med at udforme politikken.

Hvad gør vi, når medarbejderen taler ondt om os på Facebook mv.
Vi oplever også et stigende antal henvendelser fra virksomheder, der oplever, at medarbejderne kritiserer virksomheden eller chefen på Facebook mv.

Problemet er formentlig, at mange medarbejdere glemmer, at man har en loyalitetspligt overfor virksomheden, så længe man er ansat. Det man tidligere fortalte i fortrolighed til en rigtig god ven/veninde over et glas rødvin, bliver nu smidt ud til 500 af ens ”nærmeste venner”.

Da retspraksis er yderst sparsomt, kan det være vanskeligt at vurdere, hvor grænsen går for, hvor åbenmundet man må være på de sociale medier, uden at det kan få ansættelsesretlige konsekvenser i form af en advarsel, opsigelse eller bortvisning. Det er klart, at man ikke må lække forretningshemmeligheder eller udtale sig om, at virksomheden snart går nedenom og hjem, medmindre det allerede er almindeligt kendt i offentligheden. Man må formentlig heller ikke udtale sig så kritisk om chefen eller ledelsen, at samarbejdsforholdet ikke kan genoprettes. Men det er vanskeligt konkret at afgøre, hvor grænsen går.

Da meget kan skyldes, at medarbejderne ikke tænker nærmere over loyalitetspligten, kan man måske lykkes med at forebygge problemerne ved at minde om loyalitetspligten, f.eks. i en politik omkring brugen af sociale medier.

Er skaden sket, afhænger det af udtalelsens grovhed og skadevirkning, om der kan blive tale om en advarsel, opsigelse eller bortvisning. Som altid er det en rigtig god ide at kontakte os, før man vælger sanktion.