Forfriskende udbudsmelding fra KL
Politiske nyheder02-02-2012
Overraskende ny og positiv melding fra KL om, at de såkaldte funktionsudbud er en god model til ordentlige veje og bedre totaløkonomi.
Sidebillede
KL peger i dag på funktionsudbud som en god model til at sikre ordentlige veje og god totaløkonomi. Overraskende ny og positiv melding, mener Dansk Erhverv, som vil have modellen udbredt til langt flere områder.
Funktionsudbud bør udbredes til langt flere områder.
Dansk Erhverv mener, at funktionsudbud bør udbredes til langt flere områder, og glæder sig derfor over, at KL i dag bakker op om udbudsformen som en god model til eksempelvis vejvedligeholdelse.
Totaløkonomi skal tænkes ind fra starten
”Det er en forfriskende og særdeles positiv melding fra KL. Det er et tiltrængt opgør med den gammeldags tænkning, hvor vi lader problemerne vokse sig store og først skrider ind, når det er for sent, og når det bliver rigtigt dyrt. Vi har brug for at tænke totaløkonomi ind fra starten – og netop bruge partnerskabsmodellen til at sikre, at den private aktør tager et langsigtet ansvar,” siger chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv, Jakob Scharff.
Partnerskabsmodellen giver store gevinster
”Vi ser også partnerskabsmodellen give store gevinster ved energioptimering af offentlige bygninger. Og der er i det hele taget ingen tvivl om, at vi skal have bredt modellen ud til langt flere serviceområder. Det vil give direkte effektiviseringer og mere kvalitet for pengene,” siger han.
Tilbage til nyhedssøgning