Forliste trepartsdrøftelser

Politiske nyheder 25-06-2012 Regeringen havde lagt en ambitiøs plan for arbejdet i treparts kredsen og forventede at kunne præsentere en færdig aftale til Sankt Hans. Sådan gik det imidlertid ikke. Fredag den 8. juni 2012 aflyste finansminister Bjarne Corydon forhandlingerne.

Det var regeringens mål for trepartsdrøftelserne

- At øge arbejdsudbuddet svarende til 20.000 personer gennem øget arbejdstid
- At forbedre de offentlige finanser med 4. mia. kr.
- At indføre en uddannelsesgaranti og derigennem løse praktikpladsefterspørgslen
- At medvirke til et kompetenceløft for ufaglærte og faglærte
- At sikre efteruddannelsesmuligheder for medarbejdere med en videregående uddannelse
- At styrke og videreudvikle ”den danske model”
- At sikre arbejdsmarkedet mod social dumping
- At sikre en mere effektiv og målrettet beskæftigelsesindsats
- At skabe grundlag for et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladserne

Regeringen havde lagt en ambitiøs plan for arbejdet i treparts kredsen og forventede at kunne præsentere en færdig aftale til Sankt Hans. Sådan gik det imidlertid ikke og mon ikke alle er bekendt med, at den store modstand der var mod en udvidelse af arbejdstiden blandt fagbevægelsens medlemmer førte til, at finansminister Bjarne Corydon aflyste forhandlingerne fredag den 8. juni 2012.

Fortsat brug for en indsats
Parterne var faktisk kommet ret langt i bestræbelserne på at nå resultater. Herunder en aftale om den fremtidige finansiering af voksen- og efteruddannelse, et markant løft af voksen- og efteruddannelserne hvor det dobbelte løft var med, en målretning af erhvervsuddannelserne mod unge under 25 år, samt en egentlig løsning af praktikpladsproblemet. Parterne planlagde samtidig at nedsætte et udvalg der skulle udfolde og konkretisere trepartsaftalens mål, og komme med konkrete forslag for erhvervsuddannelsesområdet senest til november og på voksen og efteruddannelsesområdet til januar 2013.

Finansministeriet skriver på deres hjemmeside, at ”En helt central dagsorden er at tage hånd om de udfordringer, som mange unge står overfor. Regeringen vil blandt andet fremsætte forslag til en ungepakke, der skal bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Desuden vil regeringen arbejde videre med en offensiv uddannelses- og efteruddannelsesplan, der blandt andet skal øget kvaliteten på erhvervsuddannelserne og sikre en langsigtet og grundlæggende løsning på praktikpladsområdet. Samtidig vil regeringen se på mulighederne for at løfte voksen- og efteruddannelsesindsatsen, særligt for dem med mindst uddannelse i forvejen”.

Dansk Erhverv mener
Udfordringerne på ungdomsuddannelserne og på voksen- og efteruddannelsesområdet er her stadig, og vil kræve en håndfast indsats fra regeringen uanset hvordan den så vil søge at gennemføre de reformer som arbejdsmarkedet har brug for.
Vi har for få tilbud til de 16 – 19 årige, og har fortsat brug for en fleksuddannelse til at opsamle de mange unge der kommer ud af folkeskolen uden de nødvendige kvalifikationer til at få optag på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Dansk Erhverv ønsker at der kan stilles adgangskrav til optagelse i en erhvervsuddannelse, så uddannelserne igen kan uddanne fagligt dygtigt og kompetente faglærte.

Dansk Erhverv ønsker at voksenelevordningen lægges om, så voksne på 25 år+ kun kan indgå uddannelsesaftale som mesterlære. Der skal ikke være adgang til et grundforløb, voksne på 25 år+ skal i stedet uddannes på en Grundlæggende Voksen Uddannelse GVU.

Dansk Erhverv foreslår at vi nytænker hele erhvervsuddannelsesmodellen og praktikpladsudfordringen, for eksempel ved at give et treårigt uddannelsesforløb bestående af værkstedsskole og skoleundervisning til de elever der ikke kan finde eller ikke ønsker en praktikplads.

Endelig ønsker Dansk Erhverv at vi ser på en modernisering af elevernes ansættelsesvilkår. Elevbeskyttelsen skal stadig være der, men den kan godt bringes på niveau med moderne ansættelsesnormer.

Vi har fortsat brug for af sikre den arbejdskraft der allerede er på arbejdsmarkedet i dag et kompetenceløft, så de igen kan blive attraktive medarbejdere i det erhvervsliv der tegner Danmark i dag og fremover. Derfor skal der også et gigantisk kompetenceløft til, så de mange ufaglærte kan blive omskolet og fagligt uddannet til jobs i serviceerhvervene, og de mange faglærte hvis kompetencer knap nok slår til i dag, skal gives gode muligheder for uddannelse på videregående niveau.

Endelig er det vigtigt at huske på, at sammensætningen på arbejdsmarkedet langsomt ændres. Der bliver flere og flere medarbejdere med en videregående uddannelse, og disse medarbejdere skal have samme muligheder for efteruddannelse som de kortuddannede. Tilbage til nyhedssøgning