Dansk Franchise Forening afholder i samarbejde med Dansk Erhverv og med Børsen som mediepartner årets Franchisekonference den 28. april kl. 9-14 på Børsen i København.
På årets franchise konference vil du kunne få nyeste viden om:
• Kapitalfondenes vurdering af i franchising
• Udvikling af franchisekoncepter,
• Finansiering af franchising med vækstkaution
• Aktuelle erfaringer fra franchisetagere og –givere
• Internationalt udsyn om nyeste viden om franchising på europæisk niveau
Desuden vil der blive uddelt priser til ”Årets Franchisetager” samt ”Franchiseprisen 2010”.
Franchise har bevist sin evne til at være en platform for at starte egen virksomhed gennem et velafprøvet forretningskoncept – eller til at sætte turbo på udvikling af en virksomhed fra lille til stor skala.
Franchising som forretningsmodel er attraktiv for iværksættere af den simple årsag, at overlevelsesgraden i franchising er betydeligt større. 80% af franchisevirksomhederne overlever, mens det kun er hver tredje traditionelle nystartet iværksættervirksomhed, som klarer skærene. Tilsvarende har franchisemodellen vist sin store styrke, når virksomheder skal ekspandere både nationalt og globalt. Eksemplerne er mange og veldokumenterede.
Lær fra konkurrenterne og plej dit netværk!
Brug en formiddag på at møde kollegerne fra branchen, lære fra konkurrenterne og pleje dit netværk.
Der er samlet et stærkt hold af oplægsholdere, der vil give inspirerende indlæg og ny viden fra franchiseområdet.
Du kan møde følgende oplægsholdere:
• Administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv
• Partner Per Christensen, Axcel (kapitalfond)
• Administrerende direktør Thomas Hanke, Chem-Dry
• Vicedirektør Rolf Kjærgaard, Vækstfonden
• Formand David Corbett, European Franchise Federation (EFF)
• Salgsdirektør Henning Olsen, SPAR Danmark
• Administrerende direktør Henrik Karup Jørgensen, HTH Køkkener
Dansk Franchise Forening er vært for Franchisekonferencen.
Se det fulde program.
Læs Børsens franchisetillæg.
Tilmelding og pris
Tilmelding til konferencen skal ske på www.borsen.dk/konference
Der er tilmeldingsfrist den 21. april 2010.
- Normal deltagerpris: Kr. 1.295 inklusive 4 ugers abonnement på Børsen
- Særpris: Kr. 895 for medlemmer af Dansk Franchise Forening og Dansk Erhverv samt for abonnenter af dagbladet Børsen. Medlemmer af Børsen Executive Club: Abonnementsomfattet adgang.
Deltagerprisen er eksklusive moms. Tilmelding er bindende.
