Fremtidens OPS-aktører skal være skarpe på udvikling og innovation

Politiske nyheder08-09-2010 Bestræbelserne på at få flere og flere offentlige driftsopgaver sendt ud i konkurrence vil fortsætte. Men parallelt hermed vil der også vokse et behov for et tættere offentlig-privat samarbejde omkring udvikling og innovation af brede offentlige serviceområder.

Det vil sige, at et OPS ikke først etableres, når den konkrete opgave er defineret og skal sættes i drift, men at også processen med at udvikle et serviceområde bliver et offentlig-privat samarbejde.

Det er i hvert fald, hvad forskningsleder Karsten Vrangbæk, Anvendt KommunalForskning, ser konturerne af. Han vil gøre nærmere rede for sin viden om udviklingstendenser på nye områder og med nye aktører inden for OPS, når han på OPexpo-konferencen torsdag den 23. september vil lede deltagerne gennem workshoppen om ”Fremtiden for OPS” og deltage i paneldebatten om ”OPS i praksis: Hvad bringer fremtiden, og hvordan kan vi konkretisere mulighederne?”

Fælles offentligt- og privatejede firmaer
Karsten Vrangbæk henviser til udviklingen i de øvrige nordiske lande. Blandt andet har man inden for Finlands lokale og regionale struktur etableret fælles offentligt- og privatejede firmaer, hvis opgave er at produktudvikle det pågældende områdes sundhedsvæsen. I Finland har man også oprettet innovationsprojekter bestående af klyngesamarbejder mellem offentlige myndigheder og private virksomheder inden for eksempelvis skovbrug og energi.

”Ikke mindst finanskrisen vil få danske kommuner og regioner til at udvide paletten med OPS, og det vil også komme til at omfatte flere og flere bløde velfærdsopgaver. Det bliver ikke kun et spørgsmål om, hvem der kan løse en opgave bedst og billigt, men også om opgaven kan løses på en helt anden måde end hidtil. Derfor vil vi på længere sigt komme til at se mere og mere OPS omkring udvikling og innovation og dermed også andre måder for offentlig-privat samarbejde.

Bagsiden er, at hvor vi i dag kræver stor gennemsigtighed i offentlig-privat samarbejde, så vil et udviklingssamarbejde være præget af større kompleksitet og mindre gennemsigtighed. Denne type samarbejde kræver længerevarende forløb end de driftskontrakter, vi normalt ser. Det kan blive et demokratisk problem, fordi det også binder fremtidige beslutningstagere længere,” påpeger Karsten Vrangbæk. Tilbage til nyhedssøgning