DCSIMG
Naviger op
Log på

Gå-hjem-møder om Vikardirektivet

Nye tilbud07-09-2011
Få info om Vikardirektivet på møder i København og Århus. Tilmelding 9. september!
 
Dansk Erhverv afholder nu to informationsmøder om Danmarks implementering af EU’s vikardirektiv. Vikardirektivet skal være implementeret i december 2011.

Vi er opmærksomme på, at tilmeldingsfristen er meget kort. Imidlertid har invitationen tidligere været udsendt til alle vikarbureauer i Dansk Erhverv. Er tilmeldingsfristen overskredet er da naturligvis alligevel velkommen for at henvende dig for at høre om muligheden for at deltage.

• København: Mandag den 12. september kl. 14.00 – 16.00 hos Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1, København K.

• Århus: Onsdag den 21. september kl. 14.00 – 16.00. Stedet er Mad med Smag, Toldbodgade 6, 8000 Århus C.

Bemærk: Af praktiske årsager bedes man tilmelde sig mødet senest fredag den 9. september. Tilmelding skal ske til sekretær Kissy Tornsberg (kbt@danskerhverv.dk)

På mødet vil Dansk Erhvervs underdirektør Charlotte Vester gennemgå direktivet og forklare status for implementeringen. Ifølge direktivet skal det være implementeret i Danmark senest i december 2011.

På grund af folketingsvalget når regeringen ikke at fremsætte et lovforslag om direktivet før vores gå-hjem-møde. Det vil derfor ikke være muligt at informere præcist om, hvilke regler der vil gælde, når direktivet er implementeret. Det vil sandsynligvis også afhænge af udfaldet af folketingsvalget.

Mødet vil derfor handle om reglerne i selve direktivet og de forskellige scenarier for, hvordan implementeringen kan falde ud, så bureauerne har en mulighed for at forberede sig på, hvad der kan ske. Vi vil også se på status i overenskomstimplementeringen.
 
Tilbage til nyhedssøgning