Naviger op
Log på

Hold handelsomkostningerne nede

Politiske nyheder 11-01-2017
WTO’s cheføkonom, Robert Koopman, ser i dette interview nærmere på tendenser, muligheder og udfordringer i verdenshandlen. Desuden giver han gode råd til, hvad Danmark kan gøre for at tilpasse sig udviklingen.
Bragt i Dansk Erhvervsavis nr. 1/2017

Af Michael Bremerskov Jensen


De årlige vækstrater i verdenshandlen er siden 2010 blevet halveret. Spørgsmålet er, hvad er de væsentligste årsager til opbremsningen, og hvordan vil den globale økonomiske vækst blive påvirket:

”Den lavere vækst i verdenshandlen afspejler primært den svage økonomiske vækst på globalt plan, især med hensyn til investeringer og de varige forbrugsgoders andel af bruttonationalproduktet hos centrale handelsaktører som Europa, USA og Kina. Den aftagende vækst - eller stagnation om man vil - i virksomhedernes globale værdikæder spiller også en rolle i opbremsningen. Imidlertid voksede verdenshandlen markant sammenlignet med det globale bruttonationalprodukt i løbet af 90’erne og i første halvdel af 00’erne. Det var en følge af, at den tidligere Sovjet-blok, Indien og Kina blev mere integreret i den globale økonomi. I dag er væksten i verdenshandlen og i det globale bruttonationalprodukt på nogenlunde samme niveau,” svarer cheføkonom Robert Koopman, verdenshandelsorganisationen WTO, og konkluderer:

”Mere handel øger produktiviteten. For eksempel fordi lande bliver i stand til at importere bedre og mere effektive maskiner, købe billigere komponenter og halvfabrikata udefra samt tiltrække flere udenlandske investeringer, der fører know-how og teknologi med sig.”

Vi skal holde øje med protektionisme
I hvor høj grad er opbremsningen i verdenshandlen forårsaget af mere protektionisme som for eksempel strengere lokaliseringskrav og mere diskrimination mod udenlandske virksomheder i forbindelse med offentlige indkøb og mere bureaukratisk toldbehandling ved grænsen?
”Det påvirker verdenshandlen, men spørgsmålet er hvor meget. Ofte er disse tiltag rettet mod bestemte produkter eller sektorer, og vi skal helt afgjort holde øje med mængden af protektionisme på verdensplan. Men de enkelte tiltag fortæller os ikke så meget om, hvor stor en del af verdenshandlen der bliver ramt af protektionistiske tiltag. Foreløbigt er det ikke så meget en snigende protektionisme, der har forårsaget opbremsningen, men mere andre faktorer.”

Administrative byrder skal holdes i kort snor
Hvor alvorligt er det for en lille og åben økonomi som den danske med en høj eksportratio svarende til 50 procent af bruttonationalproduktet, at væksten i verdenshandlen er aftagende? Hvad vil du anbefale den danske regering at gøre for at tilpasse sig denne udvikling?
”Jo mere eksponeret et land er for international handel, desto mere bekymret bør det være for effekterne af en faldende vækst i verdenshandlen. Det er en god tommelfingerregel for en regering at sikre, at handelsomkostningerne i forbindelse med at bringe varer ind og ud af landet er så lave som overhovedet muligt. Omkostninger som told, transportudgifter, forsinkelser ved landegrænser, langsommelig toldbehandling, papirnusseri m.m. besværliggør varehandlen. Nogle af disse omkostninger er nødvendige og helt legitime. Men det er generelt en god idé at sikre, at den slags administrative byrder på virksomheder håndhæves så effektivt og lempeligt som muligt. Høje toldsatser og omstændelige grænseformaliteter er helt klart noget, som offentlige myndigheder kan gøre noget ved.”

Teknologi spiller en væsentlig rolle
Frihandel er kommet under fornyet politisk beskydning med Brexit, valget af Donald Trump og modstanden i Europa mod eksempelvis frihandelsaftalen TTIP mellem EU og USA. Hvilke svar har du til dem, som mener, at frihandel reducerer antallet af industrijobs, trykker lønninger, presser miljøet, forringer forbrugerbeskyttelsen og skaber øget ulighed?
”I mange lande har man ikke indenrigspolitisk taget hånd om de fordelingsmæssige spørgsmål ved øget frihandel. Den teknologiske udvikling spiller dog også en ganske væsentlig rolle for de beskæftigelseseffekter, som vi har set i vestlige lande, herunder især arbejdskraft-besparende automatisering. De fleste, men dog ikke alle, økonomer mener, at en del af arbejdsløsheden i avancerede økonomier i langt højere grad skyldes ny teknologi end øget import eller outsourcing - ikke mindst for de lavt- og mellemuddannede. Det vil derfor være vigtigt for nationale regeringer fremover at styrke sammenhængen mellem udenrigshandlen og den økonomiske politik.”

Digitalisering ændrer verdenshandlen
Hvilke forventninger har du til verdenshandlen i 2017?
”I WTO forventer vi en vækst på mellem 1,8-3,1 procent i 2017. De fleste økonomiske løftestænger såsom investeringer og privatforbruget ser ud til at være tilbage på sporet, dog i den nedre ende af dette interval.”

I hvilken udstrækning vil nye fremstillingsteknologier og 3D-printere medføre yderligere fald i de globale handelsstrømme?
”Digitale datastrømme er vokset betydeligt gennem det seneste årti, og handlen med fysiske varer, som kan digitaliseres, såsom bøger, film og musik, er skrumpet voldsomt som andel af verdenshandlen. Disse ændringer afspejler dog en ny effektivitet i markedet, hvilket er godt nyt for væksten og forbrugerne.”

Hvordan vil handlen med serviceydelser udvikle sig de næste 5-10 år?
”Servicehandlen vil fortsætte med at vokse mere end varehandlen. Der eksisterer imidlertid stadig mange hindringer globalt for eksporten af tjenesteydelser. På nationalt plan vil man vinde meget ved at fokusere på at liberalisere handlen med serviceydelser på tværs af landegrænser, uden man samtidig behøver at give køb på sociale standarder eller nationale regler på arbejdsmarkedet.”
 
Sidst opdateret den 11-01-2017 13:41
Tilbage til nyhedssøgning