DCSIMG
Naviger op
Log på

Husk offline-procedurerne, når Dankortet er nede

Juridiske nyheder 05-11-2010
Lørdag i efterårsferien var Dankortsystemet nede i nogle af de travleste timer midt på dagen. Så der kan være god grund til at genopfriske butikkens backup-funktion.
 

Lørdag den 23. oktober var en stor del af lørdagshandelen lammet, fordi Dankortsystemet var brudt ned i flere timer midt på dagen. Mange butikker, caféer og restauranter mistede omsætning, da de ikke kunne modtage betalinger fra kunderne. Men faktisk kan de fleste terminaler gennemføre betalinger offline. Så forretningen behøver altså ikke at afvise kunder, der har et Dankort, selvom Dankortsystemet er brudt ned.

Hvordan gennemfører man en offline-transaktion?
Det fremgår af vejledningen til forretningens terminal eller kassesystemintegration, hvordan man gennemfører en offline-betaling. Hvis man ikke længere har vejledningen liggende, så kan man typisk downloade den fra terminalleverandørens hjemmeside (fx Nets (tidl. PBS), Point, CT Coin eller andre). Meldingen fra de største terminalleverandører er, at alle deres chip-terminaler kan gennemføre offline-transaktioner.

Gælder betalingsgarantien også ved offline?
Når et Dankort-nedbrud skyldes fejl fra Nets’ side (tidl. PBS), så har forretningen stadig mulighed for at opretholde betalingsgarantien på op til 4.000 kr. for betalinger med Dankort eller Visa/Dankort. Det kræver, at forretningen forsøger at kontrollere kortstatus via Nets’ kortspærreliste på telefon 44 89 21 80.

Hvis nedbrud i Dankortsystemet skyldes øvrige fejl, så er betalingsgarantien ved offline-transaktioner på 1500 kr.

Læs mere om betalingsgarantien for Dankort.

 
Tilbage til nyhedssøgning