Her er du: Skip Navigation LinksDansk Erhverv - ForsideNyhederInviter en Expat på middag

 Inviter en Expat på middag  

Har du overvejet at invitere en Expat med familie på middag? Sammen med Expat in Denmark giver Dansk Erhverv dig nu mulighed for at mødes over en uformel middag med en Expat. En Expat er en udlænding, der typisk midlertidig er i Danmark for at arbejde.
Send til en venPrint
20-01-2010 
 

Bookmark and Share  

Expat dinners er titlen på disse middage, der finder sted torsdag den 25. februar. Vi håber på, at rigtig mange har lyst til at mødes over en uformel middag rundt om i private hjemme eller på restaurant.

Mange danskere fortæller os, at de meget gerne vil møde Expats og deres familier privat. Mange er ivrige efter at høre mere om dem, deres baggrund og deres erfaringer med Danmark. Desværre holder langt de fleste sig tilbage – vi vil jo så nødig trænge os på!

Samtidig hører vi fra alt for mange Expats, at manglen på sociale relationer med danskere er en af hovedårsagerne til, at de vælger at forlade Danmark igen. At bygge venskaber og netværk med danskere er simpelthen en af de bedste – og nemmeste – måder at få Expats til at føle sig tættere knyttet til Danmark. Det vil dermed også give dem lyst til at blive lidt længere.  
       

Sådan fungerer det
Expat Dinners giver Expats og danskere muligheden og undskyldningen for at mødes over en uformel middag.

Efter tilmelding (se nedenfor) matcher Expat in Denmark relevante familier/par/individer baseret på bopæl, og om deltageren ønsker at invitere, ikke har mulighed for at invitere, eller foretrækker at mødes på restaurant eller café. Når parret er dannet, er det op til hver enkelt at planlægge det arrangement, der passer dem bedst.

Expat in Denmark tildeler hver familie eller par en introduktionspakke med mulige diskussionsemner og en kort guide til traditioner, kultur og andre nyttige informationer.

Tilmelding og yderligere information hos
http://expatindenmark.com/expatdinners/Pages/Default.aspx

 

 

 
Nyheder