DCSIMG
Naviger op
Log på

Kvinder i ledelsen er sund forretningssans

Politiske nyheder10-08-2010
Kvinders ressourcer og potentiale udnyttes ikke fuldt ud på ledelsesposter i erhvervslivet. Det er forretningsmæssigt et spild, som Dansk Erhverv sætter fokus på ved stort netværksmøde den 27. august.
 

Dansk Erhverv og Charter for flere kvinder i ledelse inviterer til netværksmøde 27. august hos Dansk Erhverv.

 Netværksmødets overskrift er ”hvorfor flere kvinder i ledelse?”

” Det afgørende for, at Dansk Erhverv har fokus på flere kvinder i ledelse er, at det er et udtryk for sund forretningssans, siger Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

”Mangfoldighed blandt ledere og medarbejdere på arbejdspladsen er god forretningssans. Alsidighed, forskelligt syn, forskellige bidrag, forskellige baggrund er essentielle når der skal udvikles, når det eksisterende skal udfordres, og når resultater skal opnås. Derfor ser Dansk Erhverv også gerne flere kvinder i ledelsesposter,” siger Jens Klarskov.

Det skal være attraktivt også for kvinder at søge lederstillinger.
På netværksdagen sættes der blandt andet fokus på ”Hvilke forklaringer er der på at der mangler kvinder i ledelse? ” og ”Hvad skal der til, for at kvinderne finder lederposter attraktive og at virksomhederne er opmærksomme på kvinders ledelsesmæssige ressourcer?”

Læs mere om programmet den 27. august: "Hvorfor flere kvinder i ledelse?”

Du kan tilmelde dig via. event@danskerhverv.dk senest fredag den 20. august.

 
Tilbage til nyhedssøgning