"Det er positivt, at ledighedstallet ikke er steget mere, men når man korrigerer for dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, er der fortsat et billede af en stigende arbejdsløshed,” siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Jens Brendstrup.
”Beskæftigelsen er faldet til 2004-niveau, og danskerne skal også i resten af 2010 forberede sig på yderligere fald i beskæftigelsen. Det er derfor vigtigt, at regeringen ikke gennemfører for hurtige opstramninger og dermed risikerer at øge arbejdsløsheden endnu mere,” siger han.
Mange har trukket sig ud af arbejdsmarkedet
”Den registrerede ledighed viser et lysere billede af arbejdsmarkedet, end hvad der egentlig er tilfældet. Flere har trukket sig ud af arbejdsmarkedet, end der er kommet ind, og det fanger den registrerede ledighed ikke. Derfor giver tallene et skævt billede af det totale fald i beskæftigelsen,” siger Jens Brendstrup.