Man må godt tjene på socialt arbejde

Debatindlæg bragt i Berlingske, søndag den 1. juli 2012

Af direktør i Dansk Erhverv, Christian Ingemann

Når det går godt i erhvervslivet, og virksomhederne tjener gode penge, er vi glade. Det sikrer job, tryghed og betragtes med rette som et tegn på, at erhvervslivet er succesfuldt og konkurrencedygtigt. Når det går godt på det sociale område -i de ikke-offentlige institutioner -giver det til gengæld anledning til løftede øjenbryn og offentlig bekymring. Her må man nemlig ikke tjene penge. Eller må man?

En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 54 procent af danskerne mener, det skal være tilladt for private at tjene penge på at drive bosteder - så længe der er synlighed i økonomien. Der er altså et voldsomt skisma mellem det offentliges meget mistillidsprægede tilgang til området og den tilsvarende holdning i den brede befolkning.

Hvis det blot var politiske panderynker, man på det sociale område skulle forholde sig til, var det måske til at leve med. Men problemet er langt større. Hele det system, vi har bygget op omkring den sociale indsats, er baseret på mistillid. En mistillid så stor, at de ikke-offentlige aktører på området er lagt i spændetrøje. For eksempel skal hver eneste enhed være selvstændig både juridisk og økonomisk.
Det betyder, at man som social virksomhed for eksempel ikke kan drive fem forskellige bosteder uden at skulle igennem den samme godkendelsesprocedure og det samme papirarbejde fem gange, skal have godkendt budgetter i fem kommuner, skal have økonomien splittet op i fem små kasser, og i realiteten være frataget enhver stordriftsfordel.

Nu har socialminister Karen Hækkerup lagt op til et omfattende reformarbejde på det sociale område. Hendes fokus ligger især på kvalitet, dokumentation og effektmåling. Det er et fokus, som vi i Dansk Erhverv bakker 100 procent op om. Men jeg må samtidig understrege, at forudsætningen for at arbejde med kvalitetssikring, dokumentation og effektmåling er tilstedeværelsen af en fornuftig økonomi. Det er simpelthen en illusion at tro, at der vil komme noget frugtbart ud af reformarbejdet hvis det ikke tillige indeholder en markant ændring af de rammer, som de ikke-offentlige aktører på det sociale område arbejder indenfor.

Det er grunden til, at Dansk Erhverv peger på en grundlæggende omlægning af godkendelses-og tilsynskompetencen på det sociale område. Det gør vi fordi kravet om arbejdet med kvalitetssikring og dokumentation skal følges op at et landsdækkende tilsyn i besiddelse af en så høj faglighed, at det kan matche og udfordre de enkelte institutioner -hvad enten de er offentlige eller ej og fordi det vil sikre et tilsyn der kan matche de landsdækkende organisationer. Øgede krav til kvalitetssikring, dokumentation og effekt forudsætter, at reformen tillige skaber rammerne for - netop arbejdet med kvalitetssikring, dokumentation og effekt.