Naviger op
Log på

PR-Tigeren er nu sluppet løs

Politiske nyheder 08-08-2017
For femte år i træk uddeler Public Relations Branchens i samarbejde med Dansk Erhverv den prestigefyldte pris, PR-Tigeren, som hædrer årets bedste danske PR-indsatser.

Den prestigefyldte pris er med til at sætte fokus på den værdi, som PR- og kommunikationsdisciplinerne kan skabe for private såvel som offentlige kunder.

”God PR- og kommunikationsrådgivning er ofte afgørende for private virksomheder såvel som offentlige organisationer, som alle skal performe optimalt på en række parametre. Det er er nogle gange det umuliges kunst, og det er her, at god PR- og kommunikationsrådgivning kan skabe reel værdi. Men god rådgivning kommer ikke af sig selv. Det er et håndværk, der knytter faglig indsigt med strategisk indblik, og det er ikke nogen let opgave. Derfor er det også vigtigt med en pris, som PR-Tigeren, for at sætte fokus på håndværket bag den værdifulde PR-rådgivning” siger politisk konsulent Daniel Møller Jensen.

Nye kriterier – med internationalt afsæt

Det faglige niveau for PR-rådgivning i Danmark er højt, og derfor er dette års prisuddeling også året, hvor bureauerne vil opleve nye og skærpede kriterier for at opnå point. Kriterierne kan måles med internationale standarder, som gør konkurrencen om den eftertragtede PR-Tigeren endnu hårdere.

Det er ikke kun kriterierne, der er nye i år. Også kategorierne er nye, og bureauerne kan derfor indstille PR-indsatser i disse kategorier:

Bedste PR-indsats for den offentlige sektor (stat, kommune, region, styrelse, råd, nævn etc.)

Bedste PR-indsats for privat og/eller offentlige virksomhed

Bedste PR-indsats for organisation

Bedste indsats inden for intern kommunikation og/eller forandringsledelse

Bedste PR-indsats, der er udført pro bono   

En faglig stærk jury

Til at bedømme PR-indsatserne er der sammensat en bred jury, der omfatter profiler fra erhvervslivets top, bureau-verdenen og det akademiske miljø:

Kim Larsen, Head of Corporate Communications & Relations, Executive Vice President, Danske Bank

Lene Espersen, direktør, Danske Ark

Jens Otto Kjær Hansen, rektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Erhverv

Gitte Seeberg, direktør, AutoBranchen Danmark  

Trine-Maria Kristensen, rådgiver i sociale medier og foredragsholder

Kresten Schultz-Jørgensen, adm. direktør, LEAD Agency og formand for Public Relations Branchen

Prisuddeling den 23. november hos Dansk Erhverv

Vinderne af PR-Tigeren kåres ved en festlig og faglig prisuddeling i Dansk Erhvervs Børssal den 23. november kl. 17.30 – 21.30.

Yderligere information

Der kan læses mere om indstilling af PR-indsatser på www.publicrelationsbranchen.dk.

 
Sidst opdateret den 08-08-2017 12:38
Tilbage til nyhedssøgning