Af Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
I Børsen i dag er skatteministeren citeret for en påstand om, at Dansk Erhverv på useriøs vis skulle have anvendt en gennemsnitsløn på 392 kr. pr. time i en beregning af det samlede samfundsøkono-miske tab ved fravalg af arbejdsgiverbetalte multimedier som følge af multimedieskatten.
Vi er helt enige i, at det ville være useriøst, hvis vi havde brugt en gennemsnitlig timeløn på 392 kr. i beregningen, men det er nu heller ikke tilfældet.
Dansk Erhverv har brugt Nationaleregnskabets tal
Vi har brugt Nationalregnskabets tal for hvor meget en præsteret arbejdstime i gennemsnit bidrager til den samlede samfundsøkonomi – og det er noget andet end den aktuelle gennemsnitsløn, der her-sker på arbejdsmarkedet.
Når vi i beregningen betjener os af de præsterede arbejdstimers bidrag til BNP frem for den rene gennemsnitsløn, er det fordi det netop er virksomhedernes - og dermed også samfundets - samlede produktion, der øjeblikkelig rammes af et uhensigtsmæssigt fravalg af multimedier, hvorimod den enkelte medarbejder på kort sigt formentlig vil kunne fastholde samme nominelle timeløn.
Undersøgelsen er udført af Greens Analyseinstitut for Børsen
Det skal måske også præciseres, at dagens undersøgelse i Børsen ikke er udført af Dansk Erhverv, men af Greens Analyseinstitut for Børsen. Vi har så for Børsen - med udgangspunkt i tallene fra Greens - estimeret det samlede samfundsøkonomiske produktionstab ved fravalg af multimedier som følge af multimedieskatten.
Undervejs antager vi yderst forsigtigt, at fravalget af multimedier indebærer, at de involverede løn-modtagere i gennemsnit konverterer blot én produktiv arbejdstime pr. kvartal til uproduktiv (dvs. 4 timer ud af arbejdsårets gennemsnitligt 1633 timer og dermed en adfærdsændring, der vedrører un-der en kvart procent af arbejdstiden).
Multimedieskatten giver samfundsøkonomisk tab på mindst 200 millioner kroner
Resultatet bliver et samfundsøkonomisk tab på mindst 200 millioner kr. – og det fastholder vi, lige-som vi fastholder, at det tværtimod ville være useriøst, hvis man slet ikke indregner aggregerede ad-færdsændringer i kølvandet på multimedieskatten.
Det er nemlig sådan som skatteministeren plejer at sige, at ”skat virker” og det gør den altså også, når der lægges skat på vidensøkonomien og det fleksible arbejdsmarked…