Professionsstudent (EUX) på Erhvervsskole
Politiske nyheder21-06-2010
Efter sommerferien træder en ny mulighed i kraft. Muligheden hedder eux og er et supplement til erhvervsuddannelserne, så elever ikke længere skal vælge mellem enten gymnasial- eller erhvervsuddannelse.
Sidebillede
Med en ny gymnasial linje får elever på erhvervsuddannelserne nu direkte adgang til de videregående uddannelser. EUX- linjen er en mulighed for de stærke elever, der nu kan forøge deres kompetencer på erhvervsuddannelsen.
Valget skal ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.
Den nye mulighed kaldes EUX og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. EUX er en studiekompetencegivende eksamen på gymnasialt niveau, som tages samtidig med at eleven er i gang med sin erhvervsuddannelse.
Den nye linje får et omfang og et niveau som en HF-eksamen, men ikke de samme fag. Alle forløbene skal dog indeholde dansk A, engelsk B, matematik C og samfundsfag C.
EUX-forløbet skal tilpasses den enkelte erhvervsuddannelse, så den obligatoriske fagrække i forløbet vil være forskellig for elever i for eksempel uddannelsen til elektriker og elever i en merkantil er-hvervsuddannelse. Forløbene vil tage højde for, at også fagene i erhvervsuddannelserne kan bidrage til elevens studiekompetence. De første EUX-forløb begynder efter sommerferien.
Dansk Erhverv mener
Dansk Erhverv hilser den nye EUX-mulighed velkommen, og hvorfor ikke give den et godt navn med det samme. Vi synes, de færdige elever skal have hedde ”professionsstudenter”. Det er et godt signal til omverdenen om, at her er en ung der både har taget en fagliguddannelse og samtidig en gymnasial uddannelse. Med en EUX kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter.
Vi opfatter den nye uddannelse som et supplement til erhvervsuddannelserne – ikke en erstatning. Denne nye mulighed for særligt dygtige elever bliver nok ikke det store tilløbsstykke, dertil er kon-struktionen gjort al for vanskelig og krævende. Andre modeller med gymnasial supplering kan ligele-des komme i spil, når nu erhvervsskolerne for alvor går i gang med at udvikle undervisningen
Tilbage til nyhedssøgning