Reformer er afgørende for eksporten
Politiske nyheder11-03-2010
Nye tal fra Danmarks Statistik viser et fald i eksporten i januar på 0,5 pct. og et billede af en eksport, der er gået helt i stå. Reformer kan gøre vejen ud af krisen kortere, vurderer Dansk Erhverv.
Sidebillede
I januar faldt eksporten med 0,5 pct. Set over de seneste tre måneder er eksporten uændret.
”Helt i tråd med vores seneste prognose tegner vejen ud af recessionen til at blive lang og usikker. Eksporten er siden marts stagneret på et rekordlavt niveau, og vi mangler fortsat at se to-tre måneder i træk med positiv vækst, før vi igen kan se fremad,” siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Jens Brendstrup.
”Eksporten skraber fortsat bunden, selvom om mange af vores vigtigste markeder oplever langsom vækst. Det er derfor afgørende, at vi iværksætter reformer, der kan skabe et fundament for vores erhvervsliv på de internationale markeder og opretholde vores økonomis bæredygtighed i en situation, hvor specielt den danske konkurrenceevne er svækket,” siger han.
Tilbage til nyhedssøgning