Store forventninger til indsatsen mod muskel- og skeletbesvær

Politiske nyheder19-08-2010

Muskel- og skeletbesvær (MSB) er et af de fire prioriterede områder i arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010. Som led i arbejdet har der været trepartsdrøftelser om videreudvikling af virkemidler.

Trepartsdrøftelserne har været holdt på baggrund af to udredningsarbejder: Sygefravær og tilbagevenden til arbejdet samt risikofaktorer for MSB.

Resultatet af drøftelserne om grundlaget og principperne for en ny indsats mod MSB er nu klar, og et enigt udvalg har sendt anbefalingerne til beskæftigelsesministeren.

Hovedkonklusionerne er:

En ny og bredere forståelse af MSB
MSB kan have forskellige årsager, der både kan være funderet i det fysiske arbejdsmiljø, men også i sociale relationer og mangel på personlige ressourcer, helbred og formåen.

MSB kan have forskellige årsager, der både kan være funderet i det fysiske arbejdsmiljø, men også i sociale relationer og mangel på personlige ressourcer, helbred og formåen.

Anerkendelsen af at MSB kan skyldes flere faktorer betyder, at man, for at forstå og gøre noget ved problemet, blandt flere ting skal inddrage konkrete faktorer for helbredet på arbejdspladsen og hos den enkelte. Principperne i den nye indsats er således funderet i både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Opblødning af skel mellem forebyggelse og helbredelse
Indtil nu har indsatsen i forhold til MSB været fokuseret omkring den primære forebyggelse, og derfor har indsatsen været centreret på arbejdspladsen.

Men det er blevet bevist, at en stor del af befolkningen og dermed også arbejdsstyrken oplever at have MSB, og at årsagerne hertil er diffuse. Besværet kan således ikke kun tilskrives arbejdet.

Derfor har udvalget fundet, at forebyggelsesbegrebet må udvides, således at der skal mere fokus på både den primære forebyggelse, men også forebyggelse af konsekvenser af MSB samt forebyggelse af langtidssygefravær og fokus på tilbagevenden til arbejde.

Udvalget har primært koncentreret sig om at give konkrete anbefalinger vedrørende den primære forebyggelse og forebyggelse af konsekvenser af MSB, idet forebyggelse af det lange sygefravær og tilbagevenden til arbejde tilgodeses i ”Trepartsaftalen om nedbringelse af sygefraværet”.

Primær forebyggelse – Ny model til vurdering af løft
Et centralt virkemiddel i indsatsen hidtil har været Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub, herunder en model til vurdering af løft - den såkaldte trappestigemodel. Modellen har i sin anvendelse alene haft to parametre som afgørende for, om et løft vurderes at være sundhedsskadeligt – vægt og rækkeafstand. Med den nye viden har der vist sig behov for at indtænke flere ligeværdige parametre.

Første skridt på vejen i udviklingen af den nye model til vurdering af løft bliver en justering af den nuværende løftemodel, således at frekvens og varighed indgår i vurderingen af løftet på lige fod med vægt og rækkeafstand.

På sigt skal der dog udvikles en helt ny model baseret på den nyeste viden på området, hvor også selvvurderet og målt fysisk anstrengelse forventes indarbejdet.

Denne model kommer således til at vurdere et løft på flere ligeværdige dimensioner og inkludere parametre som vægt, rækkeafstand, varighed, frekvens, arbejdsstilling, selvvurderet fysisk anstrengelse m.v. DA vil følge dette arbejde tæt.

Endelig igangsættes der et arbejde med at opbygge en tidssvarende referenceramme for danske arbejdstagere, der på lidt længere sigt også skal kunne bruges i den nye løftemodel.

I anbefalingerne til ministeren er det gjort klart, at dette redskab forventes at kunne anvendes af både Arbejdstilsynet, men også af virksomhederne i forbindelse med deres tilrettelæggelse af arbejdet. Derfor er der også igangsat et arbejde med at udvikle en elektronisk platform for modellen til vurdering af løft.

Herudover peger udvalget på vigtigheden af fortsat at arbejde med bl.a. følgende procesværktøjer: Arbejdspladsvurdering, Arbejdsmiljøorganisationen og arbejdsmiljøkultur samt hensigtsmæssige metoder og tekniske hjælpemidler.

Forebyggelse af konsekvenser ved MSB
Udvalget har endvidere fundet det vigtigt at fokusere på forebyggelse af konsekvenser ved MSB, idet en del af besværet ikke kan tilskrives arbejdet. Nøgleordene for denne indsats er her at sikre medarbejdernes livskvalitet og arbejdsevne.

Udvalget anbefaler bl.a. derfor, at der i regi af Forebyggelsesfonden igangsættes virksomhedsnære interventionsprojekter om håndtering af medarbejdere med begyndende MSB samt projekter om MSB i relation til arbejdsmiljø og sundhedsfremme, herunder projekter om intelligent motion.

Dansk Arbejdsgiverforening mener:
Det er DA’s vurdering, at resultatet af drøftelserne lægger op til nytænkning og et brud med fortidens tænkning i forhold til MSB.

Det er et stort fremskridt, at ny viden nu aktivt inddrages og indarbejdes i en fremtidig indsats mod MSB. Det vil gøre tilrettelæggelsen af arbejdet ude i virksomhederne langt mere fleksibelt end tilfældet er i dag, og det vil give plads til, at faktorer som alment fysisk og psykisk helbred kan inddrages i forebyggelsesindsatsen.

DA forventer således, at den fremtidige indsats og udvikling af en ny model til vurdering af løft - i modsætning til den hidtidige - vil bane vejen for gode resultater til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet i øvrigt.
 

 

Tilbage til nyhedssøgning