Her er du: Skip Navigation LinksDansk Erhverv - ForsideNyhederSunde supermarkeder i konkurrence

 Sunde supermarkeder i konkurrence 

3. februar lyder startskuddet til Fødevareministeriets Nøglehulskampagne. Kampagnen skydes i gang i Dansk Erhverv med en konkurrence, hvor forbrugerne kan udpege det supermarked, der gør en ekstra indsats for at gøre det nemt at vælge sundt.
Send til en venPrint
02-02-2010 
 

57 procent af de forbrugere, som står for indkøbene i hjemmet, kender til Nøglehulsmærket. Men den procentdel skal øges, og derfor sætter Fødevareministeriet i de kommende fire uger fokus på det nye ernæringsmærke Nøglehullet.

Kampagnen skydes i gang i Dansk Erhverv d. 3. februar på et pressemøde i Børsbygningen i København med en konkurrence, hvor forbrugerne kan udpege det supermarked, de mener, gør en ekstra indsats for at gøre det nemt at vælge sundt.

”Det er meget positivt, at der nu afholdes en kampagne for Nøglehullet i dagligvarehandelen, så endnu flere forbrugere får øjnene op for Nøglehullet. Nøglehullet vil gøre det let for forbrugerne at finde sunde valg. I et moderne samfund som det danske er mad let tilgængeligt, mens tid er en mangelvare. Derfor er positive tiltag som Nøglehullet et godt redskab i hverdagen for mange danskere,” siger fødevarechef i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen.

Flere af Dansk Erhvervs medlemmer har allerede taget Nøglehullet til sig, blandt andet Dansk Supermarked og DSK.
 
Vinderen af konkurrencen findes d. 3. marts, hvor et dommerpanel bestående af en række eksperter på forbruger – og sundhedsområdet kårer ni vinder-supermarkeder. Dommerne er human fysiolog Chris MacDonald, madskribent Anne Larsen, lektor i afsætningsøkonomi Mogens Bjerre, cand. scient i human ernæring Christian Bitz, direktør for Kostkompagniet Birgitte Escherich og Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl.

Pressemødet finder sted fra kl. 10.30 i Biblioteket i Børsbygningen på Slotsholmen i København.

Fakta
Den frivillige mærkningsordning for fødevarer, Nøglehullet, blev lanceret i juni 2009. Formålet med mærket er at gøre det nemt for forbrugeren at vælge de sunde produkter inden for en kategori.
Det nye nøglehulsmærke sidder på mere end 400 færdigpakkede fødevarer, som alle indeholder mindre fedt, salt og sukker og flere kostfibre og fuldkorn end andre varer i samme fødevarekategori.

 
Kontakt
Fødevarechef
Afdeling: Handel
T. 3374 6121
Nyheder