Tåbelig fedtafgift spilder fødevarevirksomheders tid

Politiske nyheder 03-07-2012 Wiik & Co. A/S, der importerer fødevarer, bruger mange ressource på at beregne fedtafgift, og ofte bliver det kun til småbeløb eller slet ingenting. Eksempelvis har en container med 6.000 dåser jalapenos kostet kr. 4,60 i fedtafgift - ikke pr. dåse men for hele containeren.

Både Dansk Erhverv og virksomheden kalder det tåbeligt.

Den nye fedtafgift, der trådte i kraft den 1. oktober i fjor, skulle blandt andet bidrage til sundheden, og denne artikel skal bidrage til sandheden om fedt afgiften. En af Dansk Erhvervs medlemmer, Wiik & Co. A/S i Glostrup, der importerer fødevarer, skal ifølge loven regne på en eventuel fedtafgift af virksomhedens forskellige fødevarer.

Afgiften beregnes som udgangspunkt og med visse undtagelser af mængden af såkaldt mættede fedtsyrer med 16 kr. pr. kg fedt. Lad os til eksempel tage produkterne ”svesker og rosiner med overfladebehandling af olie”. Hos Wiik & Co. Er olieoverfladens indhold af mættede fedtsyrer på 10 procent. Det er et godt stykke over afgiftens bagatelgrænse på 2,3 procent. Derimod er selve sveskernes og rosinernes indhold af olie kun på 0,5 procent. Da bagatelgrænsen på 2,3 procent gælder andelen af mættet fedt i hver enkelt ingrediens og ikke den samlede mængde, bliver produktets samlede indhold af mættet fedt på 0,05 procent. Det giver et samlet indhold på 8 kg i en container med 16 ton svesker og rosiner, og fedtafgiften for en sådan container bliver på i alt kr. 128,00.

Så meget skal Wiik & Co. dog ikke slippe for en container med ”jalapeños med krydderblanding”: Også her er sesamoliens indhold af mættet fedt på 10 procent og dermed over bagatelgrænsen. Men da krydderblandingens sesamolie kun er på 2 procent og krydderblanding kun på 0,8 procent, havner det mættede fedt på kun 0,0016 procent.

Det betyder, at beregningen af mættet fedt fra en container med 6.000 dåser jalapeños løber op i cirka 300 gram, og som udløser en fedtafgift på kr. 4,60 – ikke pr. dåse men for hele containeren.

Unødvendige omkostninger
Disse eksempler fra Wiik & Co.’s varelager giver anledning til hovedrysten hos virksomhedens indehaver, Henrik Thalbitzer:

”Det er jo tåbeligt, at vi under store administrative omkostninger skal sidde og beregne fedtafgift på ubetydelige beløb. Som virksomhed har vi ikke andre muligheder end at lægge disse unødvendige ekstraomkostninger over på priserne,” siger han.

Når en importvirksomhed som Wiik & Co. skal beregne fedtafgift, skal den indhente ingrediensoplysninger hos sine leverandører i udlandet. Der skal blandt andet beregnes afgift af den mængde mættede fedtsyrer, der benyttes i selve fremstillingsprocessen, og som ikke nødvendigvis findes i varen, når den bliver solgt:

”Vi må jo tage oplysningerne for gode varer, for det er ret svært for os at kontrollere, om vores leverandør af chips har benyttet en 100 eller en 1.000 liters frituregryde, lyder det fra Henrik Thalbitzer.

Han fortæller, at han overvejer at ændre på opskrifterne på nogle af de fødevarer, de får fremstillet på udenlandske fabrikker, for at slippe for administrative besværligheder med fedtafgiften.

Hindring for vækst
Hos Dansk Erhverv er Lotte Engbæk Larsen, fødevarepolitisk chef, også fortørnet over fedtafgiften på Wiik & Co.’s og andre fødevarevirksomheders vegne:

”Alle råber på vækst. Men hvorfor lægger politikerne så hindringer i vejen for virksomhedernes innovation og kreativitet ved at kræve, at de skal spilde tid, kræfter og penge på at beregne fedtafgift på varer, der kun giver nogle få kroner i provenu eller slet ingenting. Virksomhederne skal have luft til at skabe produktive arbejdspladser og ikke overflødig administration,” siger hun.

Skatteministeren evaluerer
Imidlertid er der flere tegn på, at lovgiverne selv synes, det er gået for vidt. Til Dansk Erhvervsavis har skatteminister Thor Möger Pedersen denne kommentar til de konkrete eksempler:

”Jeg kan godt se, at det arbejde, som virksomhederne har med at administrere den fedtafgift, VK-regeringen indførte, i nogle tilfælde ikke står mål med det provenu, som kommer ind.”

Skatteministeriet er imidlertid ved at evaluere afgiften, og de problemstillinger, som påpeges her i artiklen, vil også indgå i denne evaluering.”

På Dansk Erhvervs Årsdag for nylig sagde tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen i en paneldebat blandt andet:

”Jeg må erkende, at vi nok tog et skridt for langt med fedtafgiften. Den er for rigoristisk, og et sådant løb bør vi ikke køre.”

Skat eller sundhed?
Den tidligere regering, som Claus Hjort Frederiksen var medlem af, ”solgte” officielt fedtafgiften som et sundhedstiltag og ikke som en ny skat. Det er dog ikke alle, der tror på den effekt – heller ikke uden for landets grænser. I British Medical Journal giver professor Mike Raynor fra universitetet i Oxford udtryk for, at effekten af en fedtafgift som den danske kan være både positiv og negativ:

”Hvis folk blot skifter til andre produkter med mange kulhydrater og salt, bliver de ikke mere sunde af det,” skriver han blandt andet.

Tilbage til nyhedssøgning