Tænkepause i forhandlingerne mellem Dansk Erhverv og HK Handel
Politiske nyheder19-02-2012
Efter intense forhandlinger hen over weekenden har Dansk Erhverv og HK Handel netop besluttet at holde tænkepause frem til tirsdag.
Sidebillede
Pressemeddelelse sendt søndag den 19. februar kl. 19.00
Dansk Erhverv og HK Handel mødes igen tirsdag til drøftelse af de punkter, som man endnu ikke er enige om.
- Vi er nået langt, men har endnu nogle områder, hvor vi ikke er enige. Nu går vi hver især hjem og tænker videre over tingene, og så mødes vi igen på tirsdag, siger formand for HK Handel Jørgen Hoppe og direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn i en fælles udtalelse.
Forhandlingerne mellem HK Handel og Dansk Erhverv omfatter ca. 150.000 ansatte i detailhandlen.
For yderligere kontakt kommunikationsdirektør i Dansk Erhverv John Veje på 4119 0555 eller kommunikationschef i HK Handel Rudi Skov Damkjær på 2092 3464
Tilbage til nyhedssøgning