DCSIMG
Naviger op
Log på

Vejen banet for bedre dialog i offentlig-privat samarbejde

Politiske nyheder24-06-2010
Ny vejledning fra Udbudsrådet anviser vejen til bedre dialog mellem parterne i et offentlig-privat samarbejde
 

En god dialog mellem det offentlige og private aktører er ofte afgørende for at sikre kvalitet og innovation, når private aktører løser opgaver for den offentlige sektor. Men ofte er både private og offentlige aktører dog i tvivl om, hvor grænsen går.


 

For at forbedre dialogen mellem parterne i udbudsprocessen fremlægger Udbudsrådet i dag en ny vejledning, der blandt andet konkluderer, at der er gode muligheder for dialog i udbudsprocessen.


 

Dansk Erhverv ser vejledningen som et nyttigt redskab:


 

”Samlet ser vi vejledningen som et afgørende redskab for at skabe større klarhed om en til tider vanskelig dialog mellem en offentlig opdragsgiver og en privat aktør, der skal løse en opgave. For eksempel ligger de private aktører ofte inde med afgørende viden om, hvordan en given opgave kan løses mest hensigtsmæssigt. At sikre den kvalitativt bedste opgaveløsning til den rigtige pris er i alle parters interesse,” siger Marie-Louise Løvengreen Rasmussen.

 


Dansk Erhverv håber, at den nye vejledning vil fjerne noget af den berøringsangst, som offentlige aktører desværre for ofte har i forhold til inddragelse af private aktører.


 

”Dansk Erhverv er endvidere meget tilfreds med, at vejledningen medtager muligheden for at benytte konkurrencepræget dialog, der netop giver en udbyder af en opgave mulighed for langt tættere dialog med relevante virksomheder. Det er en udbudsform, der med fordel i langt højere grad kan benyttes særligt ved mere komplekse kontrakter,” siger Marie-Louise Løvengreen Rasmussen.

Læs hele vejledningen på www.udbudsraadet.dk

 
Tilbage til nyhedssøgning