Højesteret har netop stadfæstet en dom fra Sø- og Handelsrettens, hvor en hollænder blev afskediget, da virksomheden vurderede, at hans danskkundskaber ikke var tilstrækkelig stærke til at skifte fra en stilling som telefonsælger på det engelske marked til en tilsvarende stilling på det danske marked.

Dansk Erhverv er glad for dommen
”Dommen er udtryk for en fornuftig afvejning af hensynet til virksomhedens ret til at fastsætte, hvilke krav, herunder sproglige krav, der stilles for at kunne bestride en stilling, og hensynet til ligebehandling, udtaler Charlotte Vester, der er underdirektør i Dansk Erhverv.

”Sprogkrav skal naturligvis være sagligt begrundede, og der må ikke stilles sprogkrav, som ikke er nødvendige af hensyn til arbejdets udførelse. Men dommen viser, at der gives virksomheden et vist skøn i forhold til, hvilke sprogkrav, der kan stilles, uden at man kommer i strid med forskelsbehandlingsloven,” understreger Charlotte Vester.

Hollænder var ikke dygtig nok til dansk
Sagen handler om en hollænder, der først var ansat som telefonsælger på det tyske marked, og derefter på det engelske marked. Hollænderen blev opsagt, da den engelske afdeling blev nedlagt, og man skulle fokusere på et nyt produkt på det danske marked. Her stillede virksomheden krav om, at man talte flydende dansk. Hollænderen talte godt dansk, men efter virksomhedens vurdering ikke flydende dansk. To medarbejdere i den lukkede afdeling blev overflyttet til en anden afdeling, der tog sig af det danske marked. Den ene var lederen af den engelske afdeling, og den anden talte flydende dansk. Resten blev opsagt.

Hollænderen anlagde herefter sag med virksomheden med påstand om, at han på grund af sprogkravet var udsat for indirekte diskrimination på grund af nationalitet. Han krævede derfor en godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Pas på forskelsbehandling
For strenge sprogkrav kan være en indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet, men i den konkrete sag frifandt Højesteret virksomheden.

Højesteret startede med at konstatere, at virksomheden var nødt til at lukke den afdeling, der betjente det engelske marked, og som hollænderen arbejdede i.

Saglige sprogkrav var afgørende
Herefter går Højesteret ind i en overvejelse om, hvorvidt det udgjorde indirekte forskelsbehandling af hollænderen at fravælge ham, fordi han ikke talte flydende dansk. Højesteret når her frem til, at under hensyn til de arbejdsopgaver, der skulle varetages ved telefonsalg til det danske marked, var det sprogkrav, som virksomheden havde stillet, sagligt begrundet. Det var ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som virksomheden havde fortaget ved at foretrække en anden medarbejder end hollænderen til at varetage den nye opgave.