Naviger op
Log på

 Anmeldelse af Skatteministeriets danmarkspremiere

Politiske nyheder 13-07-2017
Skatteministeriet havde i sidste uge danmarkspremiere på den nye og særdeles relevante ”Skatteøkonomisk redegørelse”. Men publikationen fik ikke mange anmeldelser i medierne. Måske anmelderne er i chok?
Klumme af Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv bragt på finans.dk torsdag den 13. juli 2017.

Mandag i sidste uge var der danmarkspremiere på Skatteministeriets nye årlige Skatteøkonomiske Redegørelse. Publikationen fik ikke mange anmeldelser – eller omtale i medierne, og den lyder måske også lidt kedelig, men selvom det rigtigt nok ikke ligefrem er strandlæsning, så er det egentlig en skam, at ikke flere har bemærket den. Det er nemlig en redegørelse, som fortjener lidt omtale. 

Redegørelsen er relevant frem mod efterårets politiske forhandlinger om vækst og arbejdsudbud. Der er mange skattepolitiske håndtag, som man fra politisk side kan hive i for at sikre øget vækst og arbejdsudbud. For at give et overblik, dedikeres et af kapitlerne i redegørelsen til en analyse af, hvilke ændringer i personskatterne, der vil skabe størst effekt på arbejdsudbuddet enten i form af at flere arbejder eller flere arbejder mere. Personskatterne er naturligvis ikke eneste vækstfremmende skattepolitiske håndtag, men redegørelsen fokuserer i år på den del af skattesystemet. 

Det korte referat er, men husk at se filmen selv, at vi får de største arbejdsudbudseffekter af lavere personskat ved at hæve grænsen for, hvornår man betaler topskat eller ved at hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag. Sammenlignet med en sænkning af bundskatten vil det sikre en fremgang i arbejdsudbuddet, som er 3-4 gange så høj. Hvis man letter skatten med 5. mia. kroner ved at hæve grænsen for betaling af topskat eller via et højere maksimalt beskæftigelsesfradrag, så øges arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til cirka 4.500 personer. En lavere bundskattesats øger kun arbejdsudbuddet med 1.300 personer, og et højere personfradrag får arbejdsudbuddet til at falde. 

Udvider man fokus til også at handle om BNP, så er en lavere topskattesats også et af de mest effektive håndtag, selvom effekten på arbejdsudbuddet er lidt mindre end ved et højere beskæftigelsesfradrag. En lavere topskattesats øger arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til 3.100 personer og øger BNP med cirka 4 mia. kroner.

Nu har vi ikke ubegrænsede muligheder for at lette skatten, og man skal sætte ind der, hvor effekten på væksten er størst. En lavere bundskattesats har ikke ret megen effekt, da den er meget ufokuseret og kommer både beskæftigede og overførselsmodtagere til gode. Det virker ikke lige så godt som en mere fokuseret skattelettelse. 

Lavere topskat eller måske et højere beskæftigelsesfradrag er mere fokuserede og mere effektive til at øge vækstpotentialet. I en økonomi, som allerede mangler arbejdskraft, er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges og vækstpotentialet løftes, og her kan skattesystemet altså bidrage til at løse problemet. Det er så vigtigt at huske, at skattelettelserne skal finansieres på den korte bane, så finanspolitikken ikke bliver for ekspansiv – vi skal ikke øge risikoen for en økonomisk overophedning.

Læs Skatteministeriets redegørelse her
 
 
Sidst opdateret den 13-07-2017 13:42
Tilbage til nyhedssøgning