Naviger op
Log på

Flytninger har en direkte effekt på vores forbrug

Politiske nyheder 07-08-2017
Klumme af cheføkonom, Steen Bocian bragt i Jysk-Fynske medier d. 6. august 2017.
Jeg er vokset op i et hus på Christianshavn. Huset lå dog ikke over for Emmas "Rottehullet", vi havde ikke en dyrehandel i stuen, eller en flyttevogn, der fyldte i gaden, og vi havde heller ikke en vicevært ved navn "Meyer" - men et hus på Christianshavn var det altså alligevel!

Et gennemgående tema i den folkekære serie "Huset på Christianshavn" fra 1970'erne er, at de fleste af beboerne på et eller flere tidspunkter har tanker om at rykke teltpælene op og flytte ud af byen.

Selv om den gamle vold på Christianshavn er et dejligt sted, efterspørger beboerne i det gamle hus at kunne indånde frisk luft, nyde fri natur og få mere bolig for pengene - noget som forstæderne og provinsen kan tilbyde.

Man må ikke glemme, at Christianshavn i 1970'erne ikke var den velhaver-ghetto, som det er i dag. Egon og Carla overvejer hus i Skovlunde, Flyttemand Olsen drømmer om at flytte ud på "landet", mens Tue og Rikke på kvisten ender med at flytte ud af byen til Farum.

Da jeg flyttede hjemmefra, blev det ikke til noget så eksotisk som et hus i provinsen, men min lille lejlighed på Amager var bestemt ikke et dårligt sted at starte.

Siden er jeg flyttet fem gange i mit voksne liv. Selv om det måske lyder af skrækkeligt mange flytninger, så har det egentlig været naturligt. I takt med at mit liv har udviklet sig, så er mine boligbehov skiftet. Men at flytte er da en stor beslutning. Nyt område, nye naboer og måske ny skole til børnene. Det at flytte påvirker stort set alle områder af vores liv - i høj grad også det økonomiske.

En ting er, at køb af nyt hus i sig selv er en stor investering, boligposten er klart den største post på husholdningsbudgettet. Men et boligkøb medfører også ofte en masse følgeforbrug.

Når vi flytter, så vælger mange i samme ombæring at skifte lidt ud i indboet. Det kan være, at det er blevet tid til at skifte den gamle sofa ud eller måske opgradere stuen med et nyt flot fjernsyn.

Derudover skal flyttemand Olsen jo stadig have lidt økonomisk kompensation for at flytte de ting, vi trods alt tager med os til vores nye hus eller lejlighed. Og ejendomsmægleren er jo heller ikke gratis.

Det kan også være, at man flytter lidt længere væk fra sin arbejdsplads, hvilket kan gøre det nødvendigt at anskaffe sig en ny bil, hvis man påtænker at skulle være pendler fremover. Samlet set er der altså en del afledte forbrugseffekter i forbindelse med flytninger. Det betyder også, at min beslutning om at flytte i sidste ende påvirker mange flere end min nære familie.

Vi økonomer er meget optaget af udviklingen i boligpriserne og boligkøb. Det skal dels ses i lyset af, at flytninger har en direkte effekt på vores forbrug, men udviklingen på boligmarkedet påvirker også vores økonomiske adfærd, selv om vi ikke nødvendigvis flytter.

Når boligpriserne stiger, så føler vi os rigere, og selv om vi ikke nødvendigvis sælger vores hus og dermed frigiver pengene, så kan den øgede boligformue få os til at bruge en lidt større andel af vores løbende indkomst.

Dertil kommer, at en del af friværdien måske bliver omsat i et nyt køkken, en opgradering af haven eller en fin ny carport. Ud over at stigende priser på boliger måske får os til at bruge lidt mere, så gør stigende boligpriser også, at omsætningen på markedet stiger, hvilket altså i sig selv øger forbruget.

Med andre ord er udviklingen på boligmarkedet centralt for den konjunkturelle udvikling i dansk økonomi. Det betyder dog ikke, at stigende priser på boliger altid er godt. Det kan nemlig også i perioder gå for stærkt, og så ender det hele med en boble, der brister, hvilket rammer økonomien hårdt. Den risiko er desværre til stede lige nu i København, Aarhus og Aalborg, men i resten af landet er der ingen bobletendenser, og så skal vi glæde os over de stigende priser på fast ejendom.
 
Sidst opdateret den 08-08-2017 09:44
Tilbage til nyhedssøgning