Reformér efterlønnen nu!
Politiske nyheder10-09-2010
Ifølge dagens måling er 59 procent af danskerne klar til at reformere efterlønnen, mens under en tredjedel vil bevare den i sin nuværende form.
Sidebillede
Berlingske Tidende bringer i dag en meningsmåling som viser, at danskerne er klar til at reformere efterlønnen. Dermed er der gjort op med det sidste argument for at bevare efterlønnen i sin nuværende form, mener Dansk Erhverv.
- ”Politikerne har gang på gang afvist at reformere efterlønnen, fordi de var bange for folkets dom. Den frygt viser sig med dagens måling at være ubegrundet, og nu må vi se at få gjort op med efterlønnen, der hænger som en møllesten rundt om halsen på den danske økonomi,” siger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann.
Ifølge dagens måling er 59 procent af danskerne klar til at reformere efterlønnen, mens under en tredjedel vil bevare den i sin nuværende form.
- ”Dagens måling viser, at danskerne er klar til at tage fat på upopulære reformer. Det er et vink med en vognstang til politikerne om ikke bare at sidde på hænderne, men at de må se at komme i gang med de reformer, som skal sikre Danmarks fremtid. I sidste ende vil vælgerne straffe de politikere, som passivt ser til, at Danmarks økonomi forværres uden at gribe aktivt ind,” siger Christian T. Ingemann.
Tilbage til nyhedssøgning