Naviger op
Log på

Hvornår har vi sidst set nyuddannede faglærte på forsiden?

Politiske nyheder 08-08-2017
Samfundet mangler faglærte, men i mediebilledet fylder de ikke meget.
I øjeblikket oplever mange virksomheder mangel på kvalificeret arbejdskraft.I særlig grad kigger mange virksomheder langt efter faglærte, som mange prognoser forudsiger stor mangel på i fremtiden.

Og fremtiden er altså lige om lidt.

En analyse, som Dansk Erhverv har lavet, viser, at hele 62 kommuner om blot tre år kan stå over for en ledighed på under 3 pct. For 10 kommuners vedkommende er der en risiko for, at de bliver "tømt" for ledige. Det er blandt andet på Vestfyn, i Sønderjylland og i Vestjylland, at der fremover bliver meget langt mellem de ledige.

Udfordringen set fra et samfundsmæssigt perspektiv bliver altså ikke mangel på job, men derimod mangel på arbejdskraft. Det er selvfølgelig noget skidt, for det betyder, at virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de simpelthen ikke kan følge med. Det kan koste Danmark arbejdspladser og vækst.

Der er jo også en risiko for, at virksomheder, som mangler arbejdskraft, simpelthen vælger at flytte til et andet land, hvor der er flere at hyre. Der kan og skal gøres meget. Et af de væsentlige områder, hvor der skal handles, er på uddannelsesområdet. Der mangler cirka 10.000 elever på landets erhvervsuddannelser. Det er en udfordring, som der allerede er sat mange projekter i gang for løse - og med stor kreativitet.

Initiativer lige fra kontakt til mødre, der skal præge de unge i deres uddannelsesvalg, til mere langsigtede initiativer, hvor skolelærere efteruddannes til bedre at kunne vejlede de unge i deres uddannelsesvalg og oprettelse af digitale platforme, hvor skoler og mulige fremtidige elever kan mødes og se, om der er et godt match.

Erhvervsskolerne betyder rigtig meget regionalt og for lokalsamfundene. Disse skoler er en vigtig del af den lokale udvikling og fremtidige muligheder for den lokale erhvervsstruktur og bosætning. Der tages derfor mange initiativer regionalt. I indeværende periode af EU's socialfondsmidler er der alene i Nordjylland givet 35 mio. kr. (udgør 50 pct. af finansieringen) til projektet "Den erhvervsfaglige vej til succes". Lignende projekter er ligeledes sat i gang i andre regioner rundt om i landet.

Meget bliver gjort, men der er stadig lang vej endnu, før erhvervsuddannelserne er ligestillet med for eksempel gymnasieuddannelserne og de videregående uddannelser.

Traditionen tro har der igen i år været en massiv mediedækning af glade studenter, der fejrer, at de er færdige på deres gymnasieuddannelser.

I juli har aviserne i stor stil dækket optaget på universitet - hvem kom ind, og hvem gjorde ikke? Hvor højt snit skulle man have for at komme ind på medicinstudiet, psykologistudiet eller noget helt tredje? Hvilke uddannelser sprængte skalaen, så man skulle have mere end 12 i snit for at komme ind? Det er fuldt forståeligt, at de ting fylder meget. For det er vigtige ting for både de studerende og for samfundet. Men mindst lige så vigtigt er de mange unge, som starter på en erhvervsuddannelse, og som bliver færdige på erhvervsuddannelserne rundt om i landet.

Her kan man spørge: Hvor er erhvervsuddannelserne i mediedækningen? Hvornår har man sidst set en gruppe færdiguddannede faglærte indtage forsiden på et af landets aviser eller være tophistorien i nyhedsudsendelse på tv? Der sættes mange projekter i gang for at få flere ind på erhvervsuddannelserne, men vi mangler som samfund stadig at interessere os nok for de faglærte.

At der udvises samme interesse for erhvervsskoleeleverne, som det er tilfældet for studenterne og deres videre færd i uddannelsessystemet. Det er et væsentligt skridt i forhold til at få prioriteret erhvervsuddannelserne og erhvervsskoleeleverne så højt, som deres vigtighed for samfundet og for virksomhederne berettiger dem til.

Af Per Thye Rasmussen og Rikke Alberte Scheel Sinding. Indlæg bragt i Jyllands-Posten den 8. august 2017
 
Sidst opdateret den 08-08-2017 10:30
Tilbage til nyhedssøgning