Kontaktperson: Kristina Larsen

Sideindhold: Læs også: Faktaark - Markedet for tillægsforsikringer (Dansk Erhverv, 23. maj 2013)

Myten om, at tillægsforsikringer er unødvendige, lever i bedste velgående, selv om en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sidste år viste, at markedet for tillægsforsikringer er velfungerende, og at forbrugerne er glade for forsikringerne. Senest har DR’s Pengemagasinet bragt en kritisk historie om forsikringerne.

”Det er på tide, at vi får slået en pæl igennem myten om, at forbrugerne bliver taget ved næsen, når de køber en tillægsforsikring. Vi ved, at tillægsforsikringer er en populær måde for forbrugere at forsikre deres produkter mod uheld, fordi de er billige og dækker i op til 5 år,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Camilla Kongskov.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport fra 2012 om markedet for tillægsforsikringer viste, at hver 6. forbruger inden for de seneste to år har tegnet én eller flere tillægsforsikringer. Og 69 procent af de forbrugere, som har gjort brug af en tillægsforsikring, oplevede, at den levede op til forventningerne.

”Det er svært at se et problem i, at butikkerne tilbyder et produkt, som forbrugerne efterspørger, samtidig med at de er tilfredse med tillægsforsikringernes dækning. Mange forbrugere ønsker at sikre en dyr computer eller en bærbar enhed i længere tid end 2 år. Men det betyder jo ikke, at man behøver at tegne en tillægsforsikring til samtlige elektroniske produkter i husstanden,” siger Camilla Kongskov.

Tillægsforsikringer ofte en billigere løsning
Tillægsforsikringer er som regel billigere end de tilvalgsløsninger, forbrugerne kan købe til deres indboforsikring. Desuden er der meget sjældent selvrisiko på en tillægsforsikring, ligesom produktets værdi ikke bliver nedskrevet.

”Tillægsforsikringer adskiller sig fra indboforsikringens tilvalgsløsning ved, at man kun skal betale for den én enkelt gang modsat indboforsikringen, som betales én gang om året. Derudover er der typisk selvrisiko på indboforsikringens tilvalg, ligesom værdien af produkterne bliver afskrevet over tid. Det gør sig stort set aldrig gældende for tillægsforsikringer,” forklarer Camilla Kongskov.

Butikker informerer korrekt
Rapporten fra Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen viste også, at 95 procent af forhandlerne giver mundtlig information og vejledning ud over det lovbestemte i forbindelse med salget af en tillægsforsikring. Derudover oplyste 80 procent af de undersøgte forhandlere på forespørgsel om butikkens provision i forbindelse med salget af tillægsforsikringer. Ifølge loven er de forpligtet til at oplyse det, hvis forbrugerne spørger.

”I Dansk Erhverv ser vi gerne, at reglen om oplysning om provision afskaffes. Oplysningen er ikke relevant for forbrugerne, og de spørger stort set aldrig om det. Forbrugerne har brug for at vide flere ting, bl.a. hvad en tillægsforsikring dækker, muligheden for, at de allerede er dækkede via deres indboforsikring, hvor lang tid forsikringen løber, og hvad den koster – og det er butikkerne gode til at oplyse om,” slutter Camilla Kongskov.

Fakta:
Tillægsforsikringer er et supplement til købelovens reklamationsret. Mens reklamationsretten dækker ved fejl og mangler ved et produkt i 2 år fra købsdatoen, dækker en tillægsforsikring typisk alle hændelser, hvor forbrugeren, kæledyret eller børn har forårsaget skaden i helt op til 5 år.

Læs også: Faktaark - Markedet for tillægsforsikringer (Dansk Erhverv, 23. maj 2013)

Artikeldato: 23-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Langt de fleste forbrugere er tilfredse med deres tillægsforsikringer, og hovedparten af butikkerne vejleder tilfredsstillende. Det er derfor på tide, at tillægsforsikringernes dårlige rygte bliver manet til jorden, mener Dansk Erhverv.

Kontaktpersoner: Camilla Kongskov

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Søgeord: Forbrugerforhold

Kontaktperson: Jesper Brønnum

Sideindhold:

”Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Derfor har vi arbejdet for at sikre dankortet fremadrettet, og for at kortet udvikles, så det svarer til forbrugernes og forretningernes fremtidige ønsker og behov”, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft.

Med den nye aftale griber detailhandlen ind over for det stigende antal internationale betalingskort udstedt på det danske marked. Udviklingen har truet dankortet, der på sigt ville blive udfaset til fordel for de dyrere betalingskort. Aftalen forpligter de danske pengeinstitutter til fortsat at udstede dankortet og sikrer, at kortet på længere sigt vil blive udviklet og forbedret.

”Vi er tilfredse med, at det er lykkes at blive enige om vilkårene for at videreudvikle dankortet. Fortsætter udviklingen som hidtil, ville dankortet blive svækket og på sigt helt ophøre med at eksistere. Den udvikling har man set i andre europæiske lande som Finland, Holland, Østrig og Irland. Det vil være beklageligt for både forbrugerne og detailhandlen, da dankortet er langt den billigste og mest effektive betalingsform. Den nye aftale pålægger detailhandlen øgede omkostninger, men en samlet detailhandel vurderet, at aftalen alligevel er den bedste og billigste løsning”, siger Henrik Hyltoft.

Den nye aftale om dankortdriften lægger op til en ændring af den nuværende 50/50 fordeling af omkostninger mellem detailhandlen og pengeinstitutterne. Detailhandlen vil over de næste 5 år øge deres samlede bidrag til dankortdriften, således at omkostningerne til dankortet efter 5 år betales af detailhandlens samlede abonnement.

”Med aftalen sikrer vi både, at dankortet fortsat udstedes til danskerne, og at kortet i fremtiden udvikles, så det følger den teknologiske udvikling på markedet. Det er dog helt op til detailhandlen og pengeinstitutterne i fællesskab at vurdere behovet for udviklingen af kortet. Derfor sikrer den nye aftale også detailhandlen en afgørende stemme, når der skal tages stilling til udvikling af dankortet i fremtiden”, siger Henrik Hyltoft.

Også hos Nets er der glæde over, at det er lykkes at blive enige om vilkårene for videreudvikling af dankortet.

”Det er glædeligt for danskerne, at der nu er enighed om at sikre Danmarks billigste betalingsmiddel. Det gør det muligt at udvikle dankortet, så det følger med introduktionen af nye betalingsformer”, siger Barbara Taudorf Andersen, Group Executive Vice President i Nets

Fakta om aftalen

- Aftalen omhandler alene omkostninger forbundet med dankorttransaktioner i den fysiske handel. Betalinger i ikke-fysisk handel, som for eksempel køb på internettet, prissættes fortsat efter en særskilt prismodel.

- Danske pengeinstitutter forpligter sig i aftalen til fortsat at udstede og tilbyde dankort til de danske forbrugere.

- Detailhandlen forpligter sig til at dække de samlede omkostninger til driften af dankortet. Omkostningsdækningen indfases over en 5-årig periode.

- Aftalen sikrer detailhandlen afgørende indflydelse på beslutninger om ny- og videreudvikling af dankortet.

- Aftalen sikrer de danske pengeinstitutter omkostningsdækning på dankortdriften efter 5 år.

- Dankortet vil fortsat være gebyrfrit i butikkerne for danskerne.

Fakta om betalinger og betalingskort i Danmark
Der er udstedt ca. 4,5 millioner dankort i Danmark, og danskerne er blandt de europæere, der oftest betaler med kort. I 2010 foretog en EU-borger i gennemsnit 73 transaktioner med et betalingskort. Til sammenligning fortog en dansker i gennemsnit 197 transaktioner med betalingskort, heraf er cirka 167 dankorttransaktioner. Det gør dankortet til et af de mest benyttede betalingskort i EU målt på antal transaktioner per indbygger.

Dankortet er det billigste betalingsmiddel for både forretninger, forbrugere og samfundet som helhed. Ifølge Nationalbanken (november 2011) er forretningernes omkostninger ved betalinger på forretningsstedet pr. betalt krone:

• Dankort: 0,56 øre

• Kontanter: 1,58 øre

• Internationale kreditkort: 1,21 øre

• Internationale debetkort: 1,39 øre

 

Artikeldato: 23-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Dansk Erhverv og Nets er efter længere tids forhandlinger blevet enige om vilkårene for en ny dankortaftale, der skal sikre, at danskerne også i fremtiden kan betale med dankort.

Kontaktpersoner: Henrik Hyltoft

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Kontaktperson: Kristina Larsen

Sideindhold: ”Udviklingen i detailomsætningen afspejler forbrugernes købelyst. Danskerne holder stadigvæk meget igen med at forbruge, og det forlænger krisen for detailhandlen og fastholder samfundsøkonomien i krybesporet,” udtaler Malthe Munkøe, konsulent i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Endnu ingen stabilisering
”Siden krisen satte ind i 2008 har detailomsætningen gennemgående set været faldende, og dette er fortsat tilfældet her godt og vel 5 år efter. Det er forståeligt, at detailomsætningen har oplevet et alvorligt tilbageslag, men bekymrende, at situationen fortsat ikke er stabiliseret,” siger han.

Krise i eurozone-landene fastholder pessimismen
Selvom gældskrisen i Sydeuropa lader til at være blevet inddæmmet, er problemerne ikke slut i Europa. De nyeste tal fra Eurostat, der blev offentliggjort i sidste uge, viser, at eurozonen som helhed har oplevet en BNP-tilbagegang på 0,2 procent i første kvartal af 2013. Frankrig har i samme periode oplevet negativ vækst, mens Tyskland balancerer på kanten af recession. Eurozonen står i den længste recession, siden euroen blev etableret. Udviklingen i Europa påvirker også Danmark, og derfor kan det blive svært for alvor at få vendt pessimisme til optimisme, så længe der ikke kommer bedre nyheder fra udlandet.

Negativ forbrugerpsykologi holder detailomsætningen nede
”Omsætningen i detailhandlen påvirkes meget af forbrugerpsykologi. Den generelle økonomiske usikkerhed og den lave forbrugertillid lægger en dæmper på forbruget. Skal nedgangen vendes til fremgang forudsætter det større optimisme blandt forbrugerne”, slutter Malthe Munkøe.

Artikeldato: 23-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Detailomsætningen var i april måned 0,4 procent lavere end i marts. Dermed fortsætter den negative tendens, der overordnet set har kendetegnet detailsalget siden krisen.

Kontaktpersoner: Malthe Mikkel Munkøe

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Søgeord: Økonomi, moms og skat

Præferencer: Økonomi, moms og skat

Kontaktperson: Kristina Larsen

Sideindhold:

En gennemgang foretaget af Dansk Erhverv viser, at mere end 60 forslag fra regeringsgrundlaget, der direkte eller indirekte påvirker erhvervslivet, er gennemført, droppet eller igangsat. Regeringen har således gennemført en skattereform, Vækstplan DK og reformer af SU, kontanthjælp og fleksjob som nogle af de mest centrale initiativer.

”Det er alle gode initiativer, som erhvervslivet har rost, men som langt fra løser de problemer, som vi står over for frem mod 2020. Derfor er der brug for et nyt regeringsgrundlag, som kan vise vejen til nye reformer og væksttiltag, for vi er langt fra i mål,” understreger Christian T. Ingemann, direktør i Dansk Erhverv.

Sænk skatten til svensk niveau
Et centralt område i et nyt regeringsgrundlag bør være at nedbringe det danske skatte- og afgiftsniveau over en årrække. Her kan vi lade os inspirere af vores svenske naboer, som fra 2005 til 2012 formåede at sænke skattetrykket fra 48,9 til 44,2 procent af BNP. Det vil øge dansk velstand med 53 milliarder kroner, viser beregninger fra forskergruppen DREAM udarbejdet for Dansk Erhverv.

”Et nyt dansk regeringsgrundlag bør have som ambition at nå ned i nærheden af det svenske skatteniveau. Det vil kræve, at Danmark over de kommende syv år formår at sænke skattetrykket med cirka 4 procentpoint fra de nuværende 48,5 procent i 2013 til 44,5 procent i 2020,” forklarer Christian T. Ingemann.

Dansk Erhverv foreslår at finansiere skattenedsættelsen gennem besparelser på overførselsoverenskomster, sænkning af erhvervsstøtten og øget brugerbetaling.

”Vi kan konstatere, at det ikke længere er politisk umuligt at røre ved for eksempel overførselsindkomster, når man ønsker at finanserne en skattesænkning. Næste skridt er at se på brugerbetaling, som vi jo allerede kender fra tandlægebehandling,” slutter Christian T. Ingemann.

Fakta:

På baggrund af beregninger foretaget af DREAM på vegne af Dansk Erhverv, kunne en reduktion af skatten ske på nedenstående måde:

• Punktafgifter sænkes svarende til 2,0 procent af BNP.
• Den vedtagne nedsættelse af selskabsskattesatsen 2014-2016 fortsættes frem mod 2020, hvorved selskabsskattesatsen lander på 18 procent i 2020.
• Topskattesatsen sænkes fra 15 til 7 procent. Hermed kommer den øverste marginalskat på lønindkomst ned på under 50 procent.
• Bundskatten sænkes med overskydende beløb, således at den samlede skattesænkning i 2020 er på 4,0 procent af BNP og dermed – alt andet lige - rammer et skattetryk på 44,5 procent i 2020.

Med de specifikationer, der er sat ind i modellen, opnås følgende resultater, som alle efter Dansk Erhvervs mening trækker i erhvervsvenlig og konkurrencedygtig retning:

• Velstanden stiger med hele 53 mia. kr.: Det strukturelle BNP (dvs. konjunktur- og inflationskorrigeret) vokser fra 1.689 mia. kr. i grundforløbet til 1.742 mia. kr. i 2020.
• De strukturelle investeringer vokser med 27,7 mia. kr. i forhold til grundforløbet, svarende til en procentvis vækst på hele 9,8 pct.
• Det offentlige forbrugs andel af BNP falder markant fra 27,8 procent i 2013 til 24,3 procent i 2020.
• Det strukturelle privatforbrug vokser med 66 mia. kr. i 2020 i forhold til grundforløbet
• Den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse vokser med 24.900 personer
• Den strukturelle eksport vokser med ca. 39 mia. kr. i forhold til grundforløbet
• Trods det betydelige fald i selskabsskattesats fra 25 til 18 procent, falder provenuet fra selskabsskatten - pga. dynamiske effekter - kun yderst beskedent i 2020 fra 52,6 mia. kr. i grundforløbet til 50,8 mia. kr. i Dansk Erhvervs DREAM-kørsel
• Det årlige strukturelle lønniveau – opgjort som lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget - er i 2020 2.131 kr. højere end i grundforløbet (395.587 hhv. 397.718 kr.). Det svarer til en strukturel lønfremgang på godt ½ procent. Dermed stiger samtidig satsreguleringen til gavn for bl.a. overførselsindkomsterne.

Læs også: Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18/2013 Sådan sænker Danmark skatten til svensk niveau på 7 år

 

Artikeldato: 22-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Det berømte regeringsgrundlag fra tårnet på Amager er tæt på at være udtømt. Dansk Erhverv efterlyser derfor et nyt regeringsgrundlag med fokus på en gradvis sænkning af det danske skatte- og afgiftsniveau til det svenske.

Kontaktpersoner: Christian T. Ingemann

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold: I 2006 sparkede Danmarks første kulturkanon gang i kulturdebatten. I år er turen kommet til debatten om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Derfor har Udenrigsministeriet bedt Mandag Morgen og TV2 om at lave en kanon over de 30 største danske eksportbedrifter.
 
Visionære, modige og succesfulde eksportvirksomheder
Direktør i Dansk Erhverv, Christian T. Ingemann, deltager i udvælgelsespanelet og udtaler i den forbindelse: 

”Danmarks velfærd er helt afhængig af fortsat eksportvækst og succesfulde eksportører. Jeg håber, at vi med eksportkanonens udvælgelse af 30 visionære, modige og succesfulde eksportvirksomheder vil kunne inspirere andre danske virksomheder til at komme ud over stepperne. Jeg ser også frem til diskussionerne i panelet om, hvordan vi kan styrke rammevilkårerne for danske eksportører af varer og tjenesteydelser.” Nomineringer vil blive offentliggjort på eksportkanon.dk

Fra i dag og frem til den 10. juni kan alle, der har lyst, nominere eksportheltene i dansk erhvervsliv. Nomineringerne vil løbende blive offentliggjort på eksportkanon.dk, og ingen er for store eller små til at blive taget i betragtning.

Sammen med fremtrædende erhvervsledere og førende eksperter vil Mandag Morgen senere på året udvælge først 50 semifinalister og siden de 30 vigtigste eksportvirksomheder. De kanoniserede virksomheder bliver hyldet på en stor event hos Dansk Erhverv i den gamle børsbygning i København den 4. september.

Inspirere til nye eksporteventyr
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr håber, at kanonen vil inspirere flere i erhvervslivet til at springe ud i eksporteventyret:

”Eksportkanonen skal hylde nogle af de folk og virksomheder, som rejser ud i verden for at sælge danske varer og tjenester, og dermed sikrer, at vi har noget at leve af i Danmark. Den skal inspirere andre virksomheder, så flere kommer ud på eksportmarkederne. Den skal vise en række succeshistorier, som vi får brug for endnu flere af de kommende år – ikke mindst på de nye vækstmarkeder,” siger Pia Olsen Dyhr.

Nominer på livet løs og vind en tur til Kina
Eksportkanonen kommer til at indeholde de vigtigste danske erhvervsbedrifter siden 1989. Skillelinjen er sat her, fordi det globale marked udvidede sig kraftigt efter murens fald. En udvidelse, som rakte ind over alle markeder og brancher. Derfor bliver alle virksomhedstyper også taget i betragtning, forklarer Mandag Morgens ansvarshavende chefredaktør, Bjarke Møller:

”Kanonen skal give et bredt billede af nyere dansk eksporthistorie. Alt fra enkeltmandsprojekter til de største danske eksportmotorer tæller med,” siger han og opfordrer alle til at være med:

”Vi håber, at alle vil give deres besyv med. Ledere, medarbejdere, forskere, studerende. Men der skal også gerne komme nomineringer fra udlandet, fra de danske ambassader og danske virksomheders udenlandske afdelinger,” siger Bjarke Møller.

Blandt alle, der deltager i nomineringen af kandidater til den nye eksportkanon, vil Udenrigsministeriet trække lod om en uges rejse for to til Kina.

Danmarks første eksportkanon kort fortalt
Alle kan nominere kandidater til eksportkanonen her. 
Alle virksomheder kan nomineres.
Der er åben for nomineringer fra 22. maj til 9. juni.
Udenrigsministeriet trækker lod om en uges rejse for to til Kina blandt alle, der deltager i nomineringen.
Nomineringerne vurderes af det uafhængige kanonudvalg.
Senest ved udgangen af juni udvælger kanonudvalget 50 semifinalister.
Af de 50 virksomheder, vælger kanonudvalget 30, der skal med i kanonen.
De 30 vindere bliver hyldet ved en stor event på Børsen den 4. september.

Medlemmer af kanonudvalget
Christian Ingemann, direktør, Dansk Erhverv
Thomas Bustrup, direktør, Dansk Industri
Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Lone Fønss Schrøder, bestyrelsesmedlem, Aker Solutions, Handelsbanken, Volvo med flere
Per Jenster , professor, Nordic International Management Institute, Kina og Nyenrode University, Holland
Helle Søholt, partner og administerende direktør, GEHL Architects
Christian Stadil, medejer af Hummel og Thornico

Link til tilmelding

Spørgsmål og kontakt
Presseansvarlig:
Villads Andersen
33 70 71 37
40 33 03 31

Artikeldato: 22-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Udenrigsministeriet har bedt Mandag Morgen og TV2 om at lave en kanon over de 30 største danske eksportbedrifter. Direktør i Dansk Erhverv, Christian T. Ingemann, deltager i udvælgelsespanelet.

Kontaktpersoner: Christian T. Ingemann

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Søgeord: Transport og infrastruktur; Erhvervsjura

Præferencer: Transport; Erhvervsjura

Kontaktperson: Jesper Brønnum

Sideindhold: Dopingmisbrug er ikke kun et fænomen fra elitesportsverdenen, men også en del af en del almindelige motionisters liv. Medlemmerne af brancheforeningen for fitnesscentre, DFHO, har i perioden fra 2008 til 2013 udelukket hele 463 dopingmisbrugere fra deres centre, og dopingproblemet vurderes at være voksende. Kulturministeriet vil derfor styrke Anti Doping Danmarks (ADD) indsats imod doping blandt de danske motionister med et tilskud på 915.000 kroner, der er øremærket indsatsen i fitnesscentrene.

”Målsætningen er, både at få alle centre til at samarbejde med ADD, og at vi kan styrke forebyggelseselementet ude i centrene. En af måderne er at gøre de unge opmærksomme på, hvor risikabelt det er for deres fysik, deres krop, deres måde at fungere på”, siger kulturminister Marianne Jelved (R) i dagens Politiken.

De seneste år har fitnesscentrenes brancheforening DFHO gjort opmærksom på det voksende problem med motionsdoping i Danmark. Derfor er Morten Brustad, sekretariatschefen i DFHO, godt tilfreds med ministerens nye initiativ: ”Vi er meget glade for ministerens kontante anerkendelse af, at motionsdoping er et samfundsproblem. Men det bliver et langt, sejt træk at få stoppet det. Min vurdering er, at der skal flere midler og en ny finansieringsmodel af ADD’s arbejde til, før indsatsen for alvor når ud i alle fitnesscentre.”

Fokus på forebyggelse og unge motionister
Det nye tilskud er sat af til, at ADD’s indsats får større fokus på dialog og samarbejde omkring forebyggelse af dopingmisbrug. Dopingkonsulenter vil rejse rundt til fitnesscentrene i Danmark for at rådgive medarbejderne i det enkelte center. Her vil fokus blandt andet være på, hvilken mistænkelig adfærd man kan holde særligt øje med blandt motionister. Derudover vil de unge motionister være en vigtig målgruppe for den forebyggende indsats.

”Forebyggelse af misbrug og fokus på unge motionister er de helt rigtige steder at starte. For det er vigtigt, hvilken motionskultur udøverne oplever i fitnesscentrene og i resten af idrætsverdenen. Og her er de unge mennesker særligt sårbare overfor dopingmisbrug. Vi ved, at doping skaber fysisk afhængighed, og misbrug kan give leverskader, forhøjet blodtryk og blodpropper. Det er vigtigt, at de unge motionister også ved det”, siger Morten Brustad fra DFHO.

Artikeldato: 22-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Anti Doping Danmark får et tilskud på 915.000 kr. fra Kulturministeriet til at styrke indsatsen i de danske fitnesscentre. Det er et vigtigt skridt, men det bliver et langt sejt træk at komme problemet til livs, lyder reaktionen fra DFHO.

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Kontaktperson: Kristina Larsen

Sideindhold: Der var allerede pil nedad på inflationen i Danmark og resten af EU i 2. halvår 2012. Men efter årsskiftet har den danske inflation taget et historisk kraftigt dyk nedad, bl.a. på grund af lavere benzinpriser, men også afviklingen af fedtafgiften har isolereret set sænket inflationen med ca. 0,2 procentpoint.

”Det er positivt, at den danske inflation nu stabilt ligger under én procent årligt. Det forøger forbrugernes købekraft og virksomhedernes konkurrenceevne. Afskaffelsen af fedtafgiften slår fuldt igennem i prisudviklingen, og senere på året vil de sænkede øl- og sodavandsafgifter dæmpe inflationen yderligere. Samlet set trækker både rente, inflation, aktiekurser og boligmarked så småt i retning af potentielt stigende privatforbrug. Det vil dog først for alvor realiseres, når arbejdsmarkedet også vender,” siger Bo Sandberg, erhvervsøkonomisk chef i Dansk Erhverv.

Deflation i Grækenland, Letland og snart også i Cypern og Sverige
Trods en historisk lav dansk inflation på 0,4 procent, har Danmark stadig kun den femte laveste inflation i EU. Det skyldes, at deflationsspøgelset stikker sit ansigt frem stadig flere steder i Europa.

”Det er bredt erkendt og accepteret, at høj inflation er skadelig for købekraft og konkurrenceevne. Men faktisk er den noget sjældnere forekommende deflation, hvor forbrugerprisindekset ligefrem falder år for år, mindst lige så skadelig. For hvis husholdningerne kan se, at priserne generelt falder, så bliver man ved at udskyde sit forbrug, hvilket skaber en negativ spiral. Med deflation stiger samtidig også den reelle gældsbyrde både for staterne og de private husholdninger, der ellers er vant til, at inflationen spiser af gældsbyrden,” siger Bo Sandberg.

Dansk Erhverv peger på, at både lav inflation og decideret deflation først og fremmest er symptom på den lave økonomiske aktivitet i EU i kølvandet på finanskrisen.

”Det er ikke tilfældigt, at det er kriseramte lande som Grækenland, Letland og Cypern, som er bundskrabere, hvad prisudviklingen angår. Sverige er et særtilfælde, hvor den stigende valutakurs har gjort importvarer meget billige, hvilket holder priserne i ave. Den kommende tid kan på den baggrund meget vel byde på et mindre fald i den svenske kronekurs igen,” siger Bo Sandberg.

Artikeldato: 22-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Inflationen i Eurozonen er også på vej ned med stormskridt, men ligger med årlige prisstigninger på 1,2 alligevel næsten et helt procentpoint over den danske. Til gengæld stikker deflationsspøgelset sit ansigt frem rundt omkring i Europa.

Kontaktpersoner: Bo Sandberg

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Søgeord: EU og internationalt; Økonomi, moms og skat

Præferencer: EU og internationalt; Økonomi, moms og skat

Kontaktperson: Jesper Brønnum

Sideindhold: Forbrugernes tillid til økonomien befinder sig fortsat på et negativt niveau. Danmarks Statistik oplyser, at forbrugertillidsindikatoren i maj ligger på -2,6 imod -2,8 i april.

Dermed ligger forbrugertillidsindikatoren fortsat under nulpunktet, hvilket svarer til, at danskerne overordnet set har en negativ vurdering af den nuværende og fremtidige situation for dels samfundsøkonomi, dels deres egen økonomi.

”Forbrugertillidsindikatoren afspejler den dårlige økonomiske udvikling, vi har oplevet i årene siden 2008. I løbet af 2010 begyndte forbrugerne at genvinde noget af troen på en vending i økonomien, men dette fik en brat mavepuster af den sydeuropæiske gældskrise. Selv om der er kommet mere afklaring om eurozonens gældsproblemer, så er de danske forbrugere fortsat forbeholdne”, konstaterer konsulent i Dansk Erhverv Malthe Munkøe.

Mere optimisme at spore i 2013
”Der er fortsat mange økonomiske usikkerheder, som påvirker forbrugerforventningerne negativt. Det gælder især usikkerheder om beskæftigelsessituationen, hvor mange stadig har en fornemmelse af, at der kan være en risiko for, at man mister jobbet. Vi skal væk fra denne negative forbruger-psykologi, men dagens tal viser desværre, at der er et stykke vej endnu”, siger Malthe Munkøe. 

Dansk Erhverv forventer dog en forsigtig optimisme i den resterende del af 2013. Selvom advarselslamperne fortsat blinker, lader gældskrisen i Sydeuropa til at være blevet inddæmmet. Desuden kan den lave inflation og rente, skattelettelser og senest Vækstpakken være med til at indgyde forbrugerne en tro på, at den værste del af krisen er overstået, lyder vurderingen fra Dansk Erhverv.

Artikeldato: 22-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Forbrugernes tillid til økonomien befinder sig fortsat på et negativt niveau. Danmarks Statistik oplyser, at forbrugertillidsindikatoren i maj ligger på -2,6 imod -2,8 i april.

Kontaktpersoner: Malthe Mikkel Munkøe

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Nyhedsbrevskategori: Økonomiske Nøgletal

Søgeord: Økonomi, moms og skat; Tal og statistik

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold: Evalueringen skal afdække organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, samt brugen af arbejdsmiljøuddannelse. Evalueringen foretages i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og løber frem til udgangen af året.

Resultaterne af evalueringen vil blive brugt til at styrke arbejdsmiljøorganisationen fremadrettet, hvorfor Dansk Erhverv hermed skal opfordre jer til at deltage.

Spørgeskemaundersøgelse
Den 2. maj er igangsat en spørgeskemaundersøgelse rettet mod virksomhederne. I har derfor måske allerede modtaget en invitation til deltagelse i undersøgelsen.

Spørgeskemaet er til medlemmer af Arbejdsmiljøorganisationen (AMO), det vil sige arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der sidder i arbejdsmiljøorganisationen. Invitationen til spørgeskemaet er sendt ud pr. mail af Oxford Research, som er en del af det evalueringskonsortium, der gennemfører evalueringen for Arbejdstilsynet.

For mere information kontakt Arbejdsmiljøkonsulent Anne-Marie Røge Krag, 3374 6178.

Artikeldato: 22-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Anne Marie Roge Krag

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Kort Nyt Personale

Søgeord: Arbejdsmiljø

Præferencer: Arbejdsmiljø

SEO: arbejdsmiljø

Kontaktperson: Morten Gestelev

Sideindhold: Hvis Danmark ønsker at indgå i EU-patentet og gøre det muligt for virksomheder at drage nytte af aftalen her i landet, kræver det, at mindst 5/6 af Folketinget stemmer for aftalen. Hvis ikke det sker, skal aftalen vedtages med ved en folkeafstemning. Det skriver Justitsministeriet i en officiel meddelelse, hvori det gøres klart, at en ratificering af aftalen indebærer dansk suverænitetsafgivelse.

Dansk Erhverv opfordrer dog politikerne til selv at afgøre spørgsmålet og mener ikke, at en folkeafstemning er nødvendig. Når man med succes har et Indre Marked med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser er det et logisk næste skridt, at man også får et fælles EU-patent. EU’s medlemslande har diskuteret sagen i næsten 30 år, og det var et fint resultat af det danske formandskab at man fik landet et kompromis om sagen. EU-patentet er i klar dansk interesse, idet det vil medføre store besparelser for patentansøgere,  gøre det lettere for danske virksomheder at håndhæve deres rettigheder og dermed bidrage til jobskabelsen i Danmark.

- Det europæiske patent er en gevinst for alle virksomheder over en bred kam, men særligt små- og mellemstore virksomheder, der traditionelt genererer nye jobs, vil drage nytte af enhedspatentet. Men hvis virksomheder skal nyde gavn af patentets fordele i Danmark, kræver det, at aftalen implementeres i dansk lov. EU-patentet er en fordel for hele Europa, og jeg håber derfor, at Folketingets partier afgør spørgsmålet om patentet og giver deres fulde opbakning til aftalen, siger Kasper Ernest, leder af Dansk Erhvervs EU-kontor.

I en rundspørge fortaget af Epinion/Respomondo for Dansk Erhverv i december 2012, tegner der sig et overvejende flertal hos danskerne. 55 pct. af respondenterne i undersøgelsen er for Danmarks deltagelse i EU-patentet, mens kun 23 pct. er imod. De resterende 22 pct. har endnu ikke taget stilling.

Artikeldato: 21-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Kontaktpersoner: Kasper Ernest

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold:

Fælles for alle effektive ledere er, at de er gode til skabe resultater gennem andre mennesker. På kurset Ny leder, bliver deltagerne klædt på til at håndtere de mangfoldige krav og udfordringer, der følger med ledelsesansvaret. Ny leder indeholder blandt andet:

• Udvikling af dit personlige lederskab, inklusiv JTI-test og tilbagemelding
• Træning i, hvordan du som leder håndterer de dilemmaer og udfordringer, der følger med lederrollen
• Træning i feedback og afholdelse af lederens forskellige samtaler
• Redskaber og inspiration til, hvordan dine medarbejdere motiveres til at yde deres bedste
• Gennemgang af de juridiske aspekter af ledelse

Et gennemgående fokus for alle aktiviteter på Ny leder er, at indholdet skal kunne anvendes i deltagernes daglige arbejde og forankres i virksomhedens mål og sigte. Kurset lægger derfor vægt på, at deltagerne selv aktivt får afprøvet teorien i praktiske øvelser. Eksempelvis tager undervisningen i forandringsledelse udgangspunkt i deltagernes egne forandringsprojekter.
 
Her kan du læse mere om Ny leder

Du er også meget velkommen til at kontakte kursuslederne Britt Bargfeldt og Bente Wennerberg

Artikeldato: 21-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Morten Fosgrau

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Kort Nyt Personale

Søgeord: HR og ledelse

Præferencer: HR og Ledelse

SEO: HR; ledelse; lederkursus; leder; Kurser; kursus

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold: Der er søndag indgået en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen, forlængelse af den særlige uddannelsesydelse frem til udgangen af 2013 og indførelse af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse på kontanthjælpsniveau. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udfases gradvist frem mod 2. halvår 2016. Den samlede periode på de tre ydelser kan ikke overstige 4 år. Dansk Erhverv bifalder ikke aftalen:
 
”For den enkelte ledige må en forlængelse af dagpengeperioden synes som en gave sendt fra himlen. Men sandheden er, at jo længere tid på dagpenge, jo større er risikoen for at ende permanent uden for arbejdsmarkedet. De personer, der har opbrugt dagpengeretten, har allerede været ledige for længe. Det gavner hverken dem, væksten eller samfundsøkonomien at forlænge deres periode på offentlig forsørgelse endnu en gang," udtaler underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen.
 
Dansk Erhverv vurderer, at aftalen fortsat vil gøre det svært at få danske ledige til at påtage sig almindeligt lavtlønnet arbejde:

”I stedet for at give ledige incitament til at påtage ganske almindelige lavtlønsjob risikerer vi med dagpengeforlængelsen, at virksomhederne må kigge langt efter dansk arbejdskraft og fortsat ansætte udlændinge. Det er svært at se, at billedet vil ændre sig, når gevinsten ved at påtage sig lavtlønsjob i forvejen er alt for ringe, og jobcentrene gør for lidt for at sikre, at danske ledige søger disse job," udtaler Stine Pilegaard Jespersen.

Artikeldato: 21-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Med den nye dagpengeaftale bliver det fortsat svært at få ledige til at påtage sig lavtlønsjob, og ledige kommer længere væk fra arbejdsmarkedet, mener Dansk Erhverv.

Kontaktpersoner: Stine Pilegaard Jespersen

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Søgeord: Erhvervsjura; Erhvervspolitik

Præferencer: Erhvervsjura

SEO: dagpenge

Kontaktperson: Michael E. J. Stilborg

Sideindhold:
”Det er en glædelig nyhed, at Danmark netop har vundet det Europæiske Melodi Grand Prix. Det er massiv reklame for Danmark, da begivenheden ses af over 100 millioner, og sejren bliver omtalt i mange europæiske medier,” fortæller Susanne Nordenbæk, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
En god forretning for Danmark
Dansk erhvervsliv kommer til at tjene gode penge på, at sejren gik til Danmark i år. Da det Europæiske Melodi Grand Prix blev afholdt i København i 2001 var det også en god forretning. Ifølge effektanalyser fra Danmarks Turistråd og Wonderful Copenhagen tjente Danmark dengang cirka 117 millioner kroner på musikkonkurrencen. Det kom både hoteller, restauranter, transport og turismen til gode.
 
”Det er ingen tvivl om, at sejren vil betyde vækst i både omsætning og beskæftigelse i de danske hoteller og restauranter fremover, men også detailhandel og transportsektoren vil få glæde af de mange Melodi Grand Prix-gæster. Samtidig vil begivenheden være et effektivt udstillingsvindue for Danmark som en moderne og attraktiv turismedestination,” vurderer Susanne Nordenbæk.

Forfatterlinje: MES

Artikeldato: 19-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Kontaktpersoner: Susanne Nordenbæk

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Kontaktperson: Kristina Larsen

Sideindhold: Partnerskabet lægger vægt på arbejdernes løn, sikkerhed og rettigheder samt et bedre miljø. Både WEAR og Dansk Erhverv kalder det en god aftale, der er indgået med udviklingsminister Christian Friis Bach og handelsminister Pia Olsen Dyhr.

”Vi er meget tilfredse med aftalen, som bygger videre på mange af de CSR-initiativer, branchen allerede har sat i gang på området. Nu er det vigtigt, at vi arbejder videre med at få konkretiseret pejlemærkerne i aftalen og få dem omsat til best practice på området,” udtaler Nikolai Klausen, formand for WEAR, der er brancheforening for tekstil- og modebranchen.

”Det er også afgørende, at vi får gjort det konkret særligt for den nystartede tøjdesigner, hvad man skal være opmærksom på, når man får produceret tøj i tredje verdens lande. Vi bakker derfor op om blandt andre DIEH’s initiativer om at udarbejde guidelines, som særligt de små og mellemstore virksomheder kan have god gavn af,” fortsætter Nikolai Klausen.

Vigtig at sætte ind internationalt
WEAR og Dansk Erhverv understreger vigtigheden af, at udfordringerne bliver løftet op på et internationalt niveau.

”Det er positivt, at vores nabolande her i Norden og flere lande i Europa er med til at sætte fokus på området, for de danske tekstilvirksomheder kan ikke alene forbedre forholdene for arbejderne i tredjeverdens lande. Vi har brug for, at der også internationalt bliver sat fokus på området, så vi i fællesskab kan gøre en forskel,” slutter Nikolai Klausen.

Artikeldato: 17-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: WEAR og Dansk Erhverv bakker op om en ny partnerskabsaftale om at arbejde for bedre forhold for arbejdere i Bangladeshs tøjbranche. Begge organisationer er tilfredse med aftalen og støtter op om initiativerne.

Kontaktpersoner: Torben E. Hoffmann Rosenstock

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Søgeord: Arbejdsmiljø

Præferencer: Handel

Kontaktperson: Kristina Larsen

Sideindhold: Inden for de seneste tre måneder har 19 procent af de danske virksomheder enten fået afslag eller allerede på forhånd opgivet at søge finansiering. Det svarer til godt hver femte virksomhed.

Dansk Erhverv er bekymret over tallet, som skal ses i lyset af, at godt halvdelen af de adspurgte ikke har haft behov for finansiering. Det vil sige, at lidt under halvdelen af alle dem, der har haft et lånebehov, ikke har kunne få det dækket. Sammenlagt har 27 procent ansøgt om finansiering, heraf har 9 procent fået afslag.

”Omfanget af kredit-tørken er altså betydelig og væsentlig større, end det fremgår af tidligere undersøgelser, fordi man ofte overser de mange virksomheder, der helt har opgivet at søge om lån”, siger direktør i Dansk Erhverv, Christian T. Ingemann.

Krav om større sikkerhed
Samtidig oplever mange virksomheder, at lånebetingelserne er blevet strammet. Inden for det seneste halve år har 28 procent af virksomhederne således oplevet, at renter eller gebyrer er blevet sat op. Mange har også oplevet krav om større sikkerhed for at optage et lån.

”Det er især et problem for nystartede virksomheder, der endnu ikke har haft mulighed for at opbygge større aktiver. Desuden oplever mange virksomheder et lavere loft over kassekreditten og kortere betalingsfrister”, siger Christian T. Ingemann.

Situationen forværres
Realkreditinstitutterne har ganske vist øget deres udlån og dermed været med til at afbøde de værste effekter af kreditklemmen. Men eftersom realkreditlån afhænger af virksomhedernes friværdi, er det begrænset, hvor længe den type lån kan holde hånden under den danske finanssektor.

”Vi er derfor bekymrede for, at situation forværres i takt med, at mulighederne for realkreditfinanseringen udtømmes. Det risikerer at gå hårdt ud over servicesektoren og særligt de virksomheder, som ikke selv ejer fast ejendom”, siger Christian T. Ingemann.

Billedet tegner sig ikke bedre efter de seneste meldinger fra OECD og IMF, som vurderer, at kreditsammentrækningen vil fortsætte og forstærkes. Det skyldes blandt andet de nye og strengere internationale krav til pengeinstitutterne. Ifølge OECD vil den såkaldte BASEL III-aftale om finansreformer således reducere den årlige BNP-vækst på mellem 0,05 og 0,15 procentpoints.

Bilag: Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 13/2013: Stadig kredittørke i erhvervslivet

Artikeldato: 17-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Det er blevet langt sværere for erhvervslivet at låne penge. Banksektoren kræver større sikkerhed end tidligere og har desuden strammet betingelserne for eksisterende lån. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Kontaktpersoner: Christian T. Ingemann

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Søgeord: Økonomi, moms og skat

Præferencer: Økonomi, moms og skat

Kontaktperson: Kristina Larsen

Sideindhold: Med den nye selskabslov etablerer Folketinget en ny selskabsform, de såkaldte iværksætterselskaber. Selskabsformen betyder, at iværksættere kan starte egen virksomhed med en startkapital på kun én krone. Dansk Erhverv glæder sig over den nye lov, men undrer sig over behovet for en ny selskabsform.

”Det er glædeligt, at det gøres nemmere at starte egen virksomhed. Det ville dog have været lettere at sætte kapitalkravet til de almindelige anpartsselskaber ned til 1 krone, som man har gjort det i UK, i stedet for at indføre en helt ny selskabsform,” udtaler Sven Petersen, der er erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv og fortsætter:

”Vi ved, at erfaringerne fra UK er positive, så vi undrer også over, at man i Danmark ser sig nødsaget til at indføre en helt ny selskabsform, som markedet nu skal til at forholde sig til.”

Iværksætterselskaber er i praksis et anpartsselskab, der er i gang med at opbygge sin kapital. Iværksættere kan stifte selskabet for én krone og derefter opbygge selskabskapitalen ved at opspare 25 procent af overskuddet i virksomheden.

Kapitalkravet til anpartsselskaber nedsættes til 50.000 kroner
Kapitalkravet for anpartsselskaber bliver med den nye lov sænket til 50.000 kroner fra 80.000 kroner, så Danmark kommer mere på linje med andre europæiske lande. Selskabet kan udbetale udbytte, når selskabskapitalen og reserven udgør 50.000 kroner.

Når selskabskapitalen og den særlige reserve udgør 50.000 kroner, kan selskabet registreres som et ”almindeligt” anpartsselskab. Bortset fra de særlige kapitalregler er iværksætterselskabet omfattet af de generelle krav, der gælder for anpartsselskaber.

”Det betyder, at der for eksempel stilles krav til iværksætterselskabets kapitalberedskab, ledelsens ansvar og åbenhed omkring selskabets forhold. Det er blandt andet muligt at stille ledelsen til ansvar, hvis selskabets kapitalgrundlag er uforsvarligt set i forhold til virksomhedens økonomiske forpligtelser,” fortæller Sven Petersen.

”Den lidt forkætrede selskabskonstruktion S.M.B.A. (selskab med begrænset ansvar) forbydes fremover. Eksisterende S.M.B.A.’er får dog lov til forsat at gøre brug af konstruktionen,” slutter han.

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Folketinget har netop vedtaget en ny selskabslov, der skal gøre det nemmere at starte egen virksomhed. Dansk Erhverv vurderer, at loven vil få en positiv effekt på iværksætteriet.

Kontaktpersoner: Sven Petersen

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

SEO: lov

Kontaktperson: Kristina Larsen

Sideindhold: Kritikken i LO-nyhedsmediet Ugebrevet A4 går på, at jobformidlingshonorer forhindrer vikarer i at opnå ansættelse hos den virksomhed, som de er sendt ud til af vikarbureauet.

Dansk Erhverv og Vikarbureauernes Brancheforening (VB) afviser kritikken og mener, at den er udtryk for en misforståelse. Jobformidlingshonorarer er en helt normal honorering for en rekrutteringsydelse, som et vikarbureau har leveret til en kundevirksomhed. Derfor blev vikarbureauers jobformidlingshonorarer også fuldt ud anerkendt, da Folketinget tilbage i 2008 vedtog loven om arbejdsgivers brug af jobklausuler. Også EU’s nye vikardirektiv anerkender brugen af jobformidlingshonorarer. Det samme gælder den vikarlov, som Folketinget aktuelt behandler, og som skal implementere EU’s vikardirektiv i Danmark.

Vikarjobs er springbræt
Dansk Erhverv og Vikarbureauernes Brancheforeninger heller ikke enig i, at vikarbureauers jobformidlingshonorarer forhindrer vikarer i at finde fast arbejde.

”Heldigvis viser fakta noget andet. Mange vikarer bruger – med succes – vikarbureauer som et springbræt til fast beskæftigelse. Det sker ofte, at en virksomhed vælger at fastansætte vikarer fra et vikarbureau, hvis man har været tilfredse med vikarens indsats. Det er en helt normal del af den service, som vikarbureauerne yder til kunder og vikarer, og det hverken kan eller vil vikarbureauerne forhindre”, siger Chefkonsulent i Dansk Erhverv, Jakob Tietge.

Sammenblanding af honorarer og jobklausuler
Historien i Ugebrevet A4 blander imidlertid helt normale jobformidlingshonorer sammen med hemmelige jobklausuler, der er noget helt andet.

Et jobformidlingshonorar er et honorar, som et vikarbureau kan aftale med en kunde. Kunden betaler vikarbureaet et honorar, hvis kunden vælger at fastansætte vikaren indenfor en nærmere bestemt periode. Honoraret dækker de omkostninger, som et vikarbureau har haft til at finde den rigtige person til virksomheden og en rimelig honorering for arbejdet. Honoraret skal ifølge loven stå i rimeligt forhold til, hvad virksomheden skulle have betalt for en lignende rekrutteringsydelse, hvis man fra starten havde valgt at rekruttere til en fast ansættelse. Vikarbureauet må altså ikke fastsætte et urealistisk højt honorar for at forhindre en vikar i at tage arbejde hos en kunde.

Typisk falder honoraret helt bort, når en vikar har arbejdet hos en kunde i en nærmere fastsat periode. Det kunne for eksempel være 16 uger, når vikarbureauet har fået dækket sin udgift til at besætte stillingen. Ofte vil honoraret bliv sat ned i takt med den periode, som vikaren allerede har arbejdet hos kunden.

Åbenhed hos VBs medlemmer
Alle medlemmer af Vikarbureauernes Brancheforening er forpligtede til i ansættelseskontrakterne, at oplyse vikarer, at vikarbureauet kan vælge at opkræve et jobformidlingshonorar. Derefter er det op til vikaren, om han eller hun ønsker at påtage sig arbejde gennem vikarbureauet.

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Politiske nyheder

Beskrivelse på forside: Flere medier har i dag gengivet en pressehistorie fra LO’s nyhedsmedie Ugebrevet A4, det kritiserer brugen af jobformidlingshonorarer i vikarbureauer.

Kontaktpersoner: Jakob Tietge

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Nej

Præferencer: Vikarjura

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold:

Initiativet har været støttet af EU-Kommissionen, som er interesseret i at fremme fair samhandel generelt. De frivillige principper er nu blevet fulgt op af et sæt regler for selve implementeringen af principperne.

Principperne består af en række generelle og specifikke punkter:

Generelle principper:
A. FORBRUGERE: De kontraherende parter tager altid hensyn til forbrugernes interesser og forsyningskædens overordnede bæredygtighed i deres B2B-forbindelser. De kontraherende parter sikrer maksimal effektivitet og optimering af ressourcerne i distributionen af varer gennem hele forsyningskæden.

B. AFTALEFRIHED: De kontraherende parter er uafhængige økonomiske enheder, som respekterer hinandens ret til at opstille egne strategier og egen forvaltningspolitik, herunder friheden til selv at bestemme, hvorvidt de ønsker at indgå i en aftale eller ej.

C. REDELIG HANDLEMÅDE: De kontraherende parter handler ansvarligt med hinanden i god tro og med erhvervsmæssig diligenspligt.

Specifikke principper:
1. SKRIFTLIGE AFTALER: Aftaler indgås skriftligt, medmindre dette ikke er praktisk muligt, eller medmindre mundtlige aftaler er acceptable og passende for begge parter. Aftaler er klare og gennemsigtige og omfatter så mange relevante og forudselige elementer som muligt, herunder opsigelsesrettigheder og -procedurer.

2. FORUDSIGELIGHED: Unilateral ændring af aftalevilkårene er ikke mulig, medmindre denne mulighed og omstændighederne og betingelserne herfor er aftalt på forhånd.  Aftalerne skitserer, hvorledes en part kan drøfte ændringer med den anden part, som er nødvendige for aftalens gennemførelse eller som følge af uforudsete omstændigheder, som fastsat i aftalen.

3. OVERHOLDELSE: Aftalen skal overholdes.

4. OPLYSNINGER: Når der udveksles oplysninger, sker dette under streng overholdelse af konkurrencelovgivningen og al anden gældende lovgivning, og parterne sørger i rimelig grad for, at de udvekslede oplysninger er korrekte og ikke er vildledende.

5. FORTROLIGHED: Oplysningerne behandles fortroligt, medmindre de allerede er offentliggjort eller er lovformeligt indhentet af den modtagende part selv i god tro. Fortrolige oplysninger anvendes udelukkende af den modtagende part til det formål, til hvilket de er afgivet.

6. RISIKOANSVAR: Alle kontraherende parter i forsyningskæden bærer ansvaret for deres egne erhvervsmæssige risici.

7. BERETTIGET ANMODNING: En kontraherende part anvender ikke trusler med henblik på at opnå en uberettiget fordel eller overføre en uberettiget udgift.

Læs selve principperne og håndhævelsen af dem her:
Vertical relationships in the Food Supply Chain: Principles of Good Practice (pdf)
Framework for the implementation and enforcement of the principles of good practice in vertical relations in the food supply chain (pdf)

Hvad er næste skridt?
De frivillige principper vil blive lanceret i samarbejde med Kommissionen, og der arbejdes på et e-læringsmodul og en hjemmeside. Der udarbejdes endvidere et værktøj, som virksomheder kan benytte ved tiltrædelse af principperne for at identificere eventuelle tiltag, som skal tages for at overholde principperne. Den endelige registrering vil kunne ske i oktober, men det er allerede nu muligt at tilkendegive interesse for at underskrive principperne.

Grønbog om urimelig handelspraksis
EU-Kommissionens har endvidere offentliggjort en såkaldt ”grønbog” om urimelig handelspraksis i B2B forsyningskæder, som er første skridt på vejen til eventuel senere regulering. Kommissionen har udvidet omfanget af deres arbejde, så både handel i food og non-food er omfattet af grønbogen. Grønbogen efterlader det indtryk, at udgangspunktet for samhandelsrelationer i forsyningskæderne er præget af mistillid, hvilket Dansk Erhverv mener er en mistolkning af virkelighedens relationer, hvor gode samhandelsrelationer er en betingelse for stabile leverancer og tilfredse kunder . Dansk Erhverv er skeptisk over for tiltag fra EU-Kommissionen, som vil have til hensigt at foreslå tiltag, som de facto underminerer aftalefriheden, skaber rigide markeder, samt hæmmer potentialerne for vækst og produktivitet.

Læs Dansk Erhvervs høringssvar her: Høring over Kommissionens grønbog om urimelig handelspraksis i Business-to-Business forsyningskæder på fødevare- og non-food-området (pdf)

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Lotte Engbæk Larsen

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Detailnyt

Søgeord: Erhvervsjura

Præferencer: Erhvervsjura

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold: Dankortet hitter i stor stil – ikke bare i de fysiske butikker – men i særdeleshed også på nettet. Det viser nye tal fra Nets.

Antallet af handler på nettet foretaget med dankort og Visa/dankort nåede således op på godt 16 millioner i første kvartal 2013. Det er en vækst på 15,3 procent i forhold til første kvartal 2012 og næsten en fordobling i forhold til 1. kvartal 2009. I kroner og ører er dankortforbruget på nettet ifølge Nets steget med godt 780 millioner kroner i første kvartal 2013. Det svarer til en stigning på 9,3 procent i forhold til samme periode sidste år.

”Hver gang, der offentliggøres nye tal for brugen af dankortet, ser vi en stigning, og der er umiddelbart intet, som tyder på, at den stigende kurve skulle være ved at flade ud. Danskerne har længe været flittige med dankortet i de fysiske butikker og er det nu også på nettet,” siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Marie Louise Thorstensen.

Samtidig med at antallet af dankorttransaktioner på nettet stiger år for år, er det beløb, som danskerne e-handler for, i gennemsnit faldet en lille smule per køb.

”Det kan blandt andet skyldes, at danskerne handler stadig flere nye varegrupper på nettet ligesom de i højere grad e-handler i udenlandske netbutikker”, siger hun og tilføjer: ”Desværre gør det høje danske omkostningsniveau som for eksempel høje lønninger, moms, skatter og afgifter det attraktivt at e-handle i udenlandske netbutikker”.

Effektivt og udbredt
”I e-handlens spæde begyndelse var mange forbrugere bange for, at sikkerheden ikke var god nok, og det var en barriere for brugen af dankortet på nettet. Men i dag tror jeg ikke, at mange bekymrer sig, inden de betaler med dankort i en netbutik. Det bliver opfattet som ligeså sikkert som at bruge dankortet i de fysiske butikker,” siger hun.

”Dankortet er et af de mest udbredte nationale betalingskortsystemer i EU og er det mest omkostningseffektive betalingsmiddel i Danmark. Det kommer både forbrugere og erhvervsliv til gode. Derfor kan jeg sagtens forstå, at det over tid er blevet danskernes foretrukne betalingskort. Og derfor er det vigtigt, at EU ikke i sin iver for at skabe et indre marked ødelægger grundlaget for dette velfungerende nationale system,” siger Marie Louise Thorstensen.

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Marie Louise Thorstensen

VisSenestOpdateret: Ja

Rådgivningskategorier: Erhvervsjura

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Detailnyt

Søgeord: Erhvervsjura

Præferencer: Erhvervsjura

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold:

Regler for betaling af erhvervsaffaldsgebyrer
Her følger reglerne for betaling af erhvervsaffaldsgebyrer i hovedtræk. For flere informationer henvises til Miljøstyrelsen.

Du skal betale:

• Administrationsgebyr, som skal betales af alle virksomheder
• Dagrenovationsgebyr, som skal betales af virksomheder, der er omfattet af den kommunale ordning for dagrenovation.

Hvem skal ikke betale?

• Virksomheder, der i 2011 har haft en omsætning under 300.000 kroner skal som udgangspunkt hverken betale administrationsgebyr eller dagrenovationsgebyr.
• Virksomheder, der har en skriftlig aftale med en privat vognmand om afhentning af dagrenovation skal ikke betale dagrenovationsgebyr (men skal betale administrationsgebyr).
• Kommunen kun kan fritage din virksomhed for betaling af gebyrerne, hvis virksomheden opfylder en række særlige betingelser. Betingelserne står i affaldsbekendtgørelsens § 60 stk. 1-4.

Hvad betaler du for?
Administrationsgebyr dækker kommunens udgifter til for eksempel affaldsplaner og regulativer, indberetning af affaldsdata til Staten, beredskab for farligt affald samt information og besvarelse af henvendelser med mere.

Dagrenovationsgebyr dækker afhentning og behandling af dagrenovationslignende affald. Alle aktive virksomheder har dagrenovation – som minimum madpakkepapir, æbleskrog, te- og kaffefiltre samt hygiejneaffald. Gebyret størrelse er afhængigt af virksomhedens branchekode og antal ansatte.

Ansøgning om fritagelse:
Hvis virksomheden i 2013 har en aftale med en registreret affaldsindsamler om afhentning af dagrenovationslignende affald, kan den enkelte Kommune frafalde kravet om betaling af dagrenovationsgebyr. Virksomheden skal søge om fritagelse og dokumentere aftalen.

Du kan kun søge om fritagelse via din kommunes hjemmeside. Virksomheden kan blive bedt om at vedhæfte elektronisk dokumentation for at kunne gennemføre ansøgningen.  Har du flere P-numre, skal du ansøge for hvert af de P-numre, du ønsker fritagelse for.

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Josefine Thrane Sletten

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Detailnyt

Søgeord: Erhvervsjura

Præferencer: Erhvervsjura

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold:

Efterspørgsel efter kompetencer inden for digital marketing
Flere og flere danske virksomheder efterspørger kompetencer inden for digital markedsføring.  KEA, Københavns Erhvervsakademi, har derfor udviklet et nyt uddannelsesmodul i digital marketing målrettet webshops og cross channel-virksomheder. Modulet består af fem eftermiddage hen over foråret – første undervisningssession finder sted den 23. maj.

Det nye modul i Digital marketing udbydes på diplomuddannelsen i e-handel på KEA. Fem eftermiddage hen over foråret, vil modulets 7 undervisere formidle viden og guldkorn inden for deres specifikke kompetenceområder. Underviserne er alle specialister, og de vil både arbejde på at give deltagerne det store overblik samt dykke ned i den operationelle værktøjskasse. Den røde tråd i undervisningen bliver styret af tidligere rektor for reklamebranchens reklameskole, Ole E. Andersen, som kæder inputtet fra underviserne sammen.

Uddannelse ved siden af arbejde...
Uddannelsesmodulet Digital Marketing er målrettet deltagere, der til dagligt arbejder med at udvikle og fokusere marketingaktiviteterne i en webshop eller en cross channel-shop. Deltagerne kommer til at skifte mellem teori og praksis, og de når turen igennem fra udarbejdelsen af strategi til den praktiske implementering. Formålet er, at den nye viden kan implementeres direkte i det daglige arbejde efter hver undervisningsgang.

”Marketing-modulet retter sig mod webshops og cross channel-virksomheder, som ønsker den nyeste viden og metoder til at skabe bedre salgsresultater i online kanalen. Underviserne vil hjælpe deltagerne med at håndtere den overordnede digitale marketingsstrategi, og sammen dykke ned i de daglige udfordringer med at forstå, hvordan kampagner, nyhedsbreve og platforme kan udnyttes bedst muligt,” fortæller studieleder Michael Frederiksen fra KEA.

Med udgangspunkt i Paid, Owned and Earned media gennemgås følgende:

• SEM/SEO, Analytics
• CRM, Nyhedsbreve/email marketing
• Affiliate, Banner, Display
• Sociale medier, Blog, Video
• Kampagneplanlægning, Brief af bureau/kunde

Læs mere om det faglige indhold på modulet.  

Diplomuddannelsen i E-koncept udvikling er udviklet i samarbejde med Dansk Erhverv, Kreativitet & Kommunikation, Danish Design Association, FDIH, Dansk Detail, Dansk Mode og Tekstil og e-mærket.

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Caroline Kirk

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Detailnyt

Søgeord: Erhvervsjura

Præferencer: Erhvervsjura

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold: En brugt barbermaskine, et par brugte trusser eller en computer med forkert indmad. Det er blot nogle af de varer, som Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har oplevet, at forbrugere har forsøgt at bytte. Det er særligt elektronik, tøj, sko og isenkram, som forbrugere oftest forsøger at bytte.

Desværre tyder det på, at tendensen med at bytte brugte varer breder sig. Dansk Erhverv gennemførte en undersøgelse i 2011, hvoraf det fremgik, at 17 procent af de unge havde prøvet at bytte en brugt vare. I den nye undersøgelse gælder dette for 23 procent. Den samlede andel af befolkningen, som har forsøgt at bytte en brugt vare er i 2013 16 procent. Det viser en undersøgelse foretaget af Norstat for Dansk Erhverv i februar 2013.

”Det er bekymrende, at tendensen ser ud til at brede sig. Det kan sagtens være, at de unge ikke har styr på byttereglerne, men de burde måske tænke over, om de selv ville være interesserede i at købe varer, der har været brugt af andre,” siger Lone Rasmussen.

Økonomisk problem for butikker
Problemet med at bytte brugt er ikke bare udtryk for manglende moral, men også et kæmpe problem, hvis butikkerne ikke opdager snyderiet. Det er nemlig ulovligt at sælge brugte varer som nye. En medlemsundersøgelse i Dansk Erhverv fra 2013 viser da også, at op til 40 procent af returvarer ikke kan sælges som nye i visse brancher.

”De forbrugere, der laver byttefusk, skal vide, at hvis virksomhederne får et økonomisk tab, er der kun et sted at hente det, nemlig på priserne,” understreger hun.

Byttefusk sætter den gode kundeservice under pres
Det er frivilligt for butikkerne at yde bytteservice, og det er en service, mange forbrugere er glade for. Men hvis snyderiet breder sig, kan det blive vanskeligere for butikkerne at fastholde den service. Dertil kommer, at det i de fleste tilfælde er ubehageligt for butikkerne at afvise kundens byttekrav, fordi situationen risikerer at udvikle sig til en konflikt, samtidig med at det skaber utilfredse kunder.

”Det er utrolig ærgerligt, at nogle få brodne kar misbruger fortrydelsesretten. Butikkerne har ingen interesse i at skulle diskutere med kunderne. De vil helst yde en god service, men de kan selvfølgelig ikke tage brugte varer retur,” slutter Lone Rasmussen.

Læs Dansk Erhvervs undersøgelse her:
Analysenotat (pdf)
Medlemsundersøgelse om returvarer (pdf)

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Lone Rasmussen

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Detailnyt

Søgeord: Erhvervsjura

Præferencer: Erhvervsjura

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold:

Børn og unge er storforbrugere af medier og ny teknologi og er i den forbindelse dagligt målgruppe for markedsføring på disse platforme. Der skal tages et ekstra hensyn, når erhvervsdrivende retter deres markedsføring mod børn og unge, og med de mange nye medieplatforme er der behov for at gennemgå de eksisterende regler for at vurdere, om lovgivningen har fulgt med teknologien. 

Regeringens ekspertudvalg skal behandle følgende emner:

• Reklamer rettet mod børn og unge
• Børn og unges brug af internettet og mobiltelefoner
• Børn og unges vilkår som forbrugere, herunder den finansielle forbrugsforståelse

Udvalgets kommissorium kan læses på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside (Udvalg om børn, unge og markedsføring)

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Martin Jørgensen

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Detailnyt

Søgeord: Erhvervsjura

Præferencer: Erhvervsjura

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold: TDC har nu lanceret 4G i 800MHz-frekvensbåndet, og Telenor og Telia forventes snart at følge trop. Som tidligere omtalt i Detailnyt kan udbredelsen af 4G i 800MHz-frekvensbåndet forårsage tv-signalforstyrrelser i de danske hjem.

Erhvervsstyrelsen anslår, at op imod 10.000 tv-seere vil blive ramt, mens Teracom forventer, at op mod 500.000 tv-seere kan risikere at opleve problemer med tv-signalet som følge af 4G i 800MHz-frekvensbåndet.

Det kan ikke forudsiges, hvilke tv-seere, der vil blive ramt af 800MHz-forstyrrelser. Det afhænger blandt andet af de enkelte husstandes placeringer i forhold til signalerne, ligesom husstandsinstallationerne har stor betydning.

Fejlfindingsværktøj
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet et fejlfindingsværktøj, som tv-seere, der oplever signalforstyrrelser, kan benytte til at klarlægge, hvorvidt disse skyldes 4G i 800MHz-frekvensbåndet. Værktøjet er tilgængeligt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.  Tv-forhandlere kan med fordel henvise tv-seere med signalproblemer hertil.

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Caroline Kirk

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Detailnyt

Søgeord: Erhvervsjura

Præferencer: Erhvervsjura

Kontaktperson: Emilie Husted

Sideindhold: Brugeranmeldelser kan være et nyttigt redskab for både virksomheder og forbrugere. Derfor bliver brugeranmeldelser i stigende grad anvendt af forbrugerne, inden de beslutter sig for, hvor de skal handle. Samtidig benytter mange virksomheder sig af brugeranmeldelser til at optimere deres kundeservice.

I takt med, at brugeranmeldelsernes popularitet vokser, synliggøres nødvendigheden af, at de giver et retvisende billede af forbrugernes erfaringer. Hvis ikke brugeranmeldelserne er til at stole på, mister de værdi for både forbrugere og virksomheder og risikerer i stedet at gøre skade. Dansk Erhverv har derfor opfordret Forbrugerombudsmanden til at udarbejde en retningslinje for brugeranmeldelsessider, og første møde i arbejdsgruppen herom er nært forestående.

Udfordringer som retningslinjen bør tage højde for
Sammen med Forbrugerrådet har Dansk Erhverv udarbejdet et notat med eksempler på de udfordringer, retningslinjen for brugeranmeldelser og brugeranmeldelsessider skal adressere. Retningslinjen bør blandt andet forholde sig til rating portalernes forretningsmodel. Det skal være tydeligt for forbrugerne, hvilke virksomheder, der betaler til en brugeranmeldelsesside, og hvad de betaler for. Derudover skal retningslinjen adressere udfordringer med falske anmeldelser, usaglige anmeldelser, ligesom retningslinjen skal forholde sig til, hvordan anmeldelser bliver vist på en rating portal.

Dansk Erhverv og Forbrugerrådets fælles notat kan læses her: Dansk Erhverv og Forbrugerrådets input til arbejdet med Forbrugerombudsmandens retningslinje om brugeranmeldelser (pdf)

Har du input til retningslinjen for brugeranmeldelser?
Dansk Erhverv modtager gerne dine input til arbejdet med retningslinjen for rating portaler, og du meget velkommen til at kontakte erhvervspolitisk konsulent Caroline Kirk på 33 74 61 79.

Vi hører også gerne, hvis du vil deltage i en følgegruppe i forbindelse med arbejdet.

Artikeldato: 16-05-2013

Emner: Skat

Nyhedstype: Juridiske nyheder

Kontaktpersoner: Caroline Kirk

VisSenestOpdateret: Ja

Hotline: Nej

Forsidevisning: Ja

Nyhedsbrevskategori: Detailnyt

Søgeord: Erhvervsjura

Præferencer: Erhvervsjura