DCSIMG
Naviger op
Log på

Dansk Erhvervs Initiativ

Nyhedsbrev målrettet topledere i Danmarks mest videntunge virksomheder



Initiativ udkommer ca. 8 gange årligt og trykkes i ca. 500 eksemplarer.

Ambitionen er at øge fokus på videnservice som en sektor med meget betydelig værdiskabelse og på de rammevilkår, som betinger og påvirker denne værdiskabelse – både forretningsmæssige og politiske. Det er også målet at vise en række konkrete eksempler på, hvordan rådgivning i praksis kan hjælpe til at løse udfordringer både på virksomheds- og samfundsniveau.

Nr. 3 (2. maj 2012) A perfect Match!
Temaet for dette tredje af Initiativ nummer er ”den åbne virksomhed”, der er en tendens, der rammer alle virksomheder: Flere og flere virksomheder oplever, at grænsen mellem dem og omverdenen gradvist bliver mere og mere udvisket og uklar. Samarbejder på tværs af virksomheder, myndigheder og andre aktører; opgaver, som virksomheden selv tidligere løste, løses af andre virksomheder; og medarbejdere, der vandrer rundt mellem virksomhederne, er eksempler på denne tendens. Særligt det sidste er udtalt, og det medfører bl.a., at færre medarbejdere vier deres liv til én arbejdsgiver. Dette gælder i høj grad de unge og i endnu højere grad de højtuddannede. Denne nye fleksibilitet skaber store muligheder, men også store udfordringer; og det er udfordringer, der i høj grad rammer de videnintensive virksomheder. Det øger betydningen af rekruttering og fastholdelse, da man som en åben virksomhed, der lever af højtuddannet arbejdskraft, altså næppe har tiden eller muligheden for eksempelvis at efteruddanne eller ”rette fejl og mangler” hos nyansatte.
Læs hele analysen her: INITIATIV nr. 3 (2. maj 2012)

Nr. 2 (20. marts 2012) Erhvervslivet i spændetrøjen?
Regulering indeholder flere paradokser, og den kan være både nødvendig, ønskværdig og konkurrencefremmende, men også bøvlet, besværlig og væksthæmmende – og det på samme tid. De politiske vilkår for de videntunge serviceerhverv er omdrejningspunktet i dette nummer af Dansk Erhvervs Initiativ.
Læs hele analysen her: INITIATIV nr. 2 (20. marts 1012)

Nr 1 (25. januar 2012) Cash is King!
Den økonomiske og finansielle krise har medført, at mange virksomheder i dag mødes med krav om, at pengene skal på bordet – og det hurtigere, oftere og mere kontant end tidligere. Det manifesterer sig bl.a. i kreditklemme, faldende investeringsniveauer og større fokus på rettidig betaling. For mange virksomheder betyder det tilpasning eller lukning – og beslutningen tages ikke altid af virksomheden selv. Ikke sjældent spiller banker og debitorer en væsentlig rolle. Denne mikrofinansielle uro er af stor betydning for både samfundet og den enkelte virksomhed, men der findes muligheder for at reducere sine risici. Fast står dog, at likviditet betyder mere i dag end tidligere. Dette første nummer af Initiativ undersøger det øgede fokus på likviditet.

Læs hele analysen i INITIATIV nr. 1 (25. januar 2012).

Kontakt