|
Af Uffe Weest Nielsen, EU-konsulent, Dansk Erhverv, Bruxelles
Når EU’s politikere vedtager ny lovgivning, sker det ofte uden sikker viden om lovens konsekvenser for borgere og virksomheder. Ofte har de samme politikere – og embedsmænd – kun en meget perifer indsigt i lovens omkostninger og de medfølgende administrative byrder, den pålægger de borgere og virksomheder, der bliver påvirket af loven.
Den enkelte lov vil i sin ordlyd ofte have ganske udmærkede intentioner: bevarelse af miljøet, bekæmpelse af uhensigtsmæssige kemikalier, øget fødevaresikkerhed mv. Hvad der ofte står mere hen i det uklare er, om der er balance mellem mål og midler i lovgivningen.
Vi betaler en høj pris
Eurochambres, organisationen for de europæiske handelskamre, anslår i en ny rapport, at udgifterne for EU’s virksomheder som følge af EU’s lovgivning i løbet af de seneste 11 år løber op i astronomiske 7.000 milliarder kroner.
Lovgivning er selvfølgelig nødvendig for at både samfund og markeder kan fungere, men rapporten viser dog klart, at der er enorme besparelser at hente, hvis EU blot kan formå at gøre lovgivningen lidt mere effektiv ved at reducere de tilhørende omkostninger. Der er med andre ord et stort potentiale ved en markant indsats for at lette de administrative byrder for virksomheder og dermed de borgere, der i sidste ende kommer til at betale regningen.
Behandling af symptomer
Både i EU og i Danmark breder der sig nu en erkendelse af, at lovgivningen er blevet for omfattende, tung og bureaukratisk. Indtil nu har indsatsen for at dæmme op for udviklingen dog mere handlet om symptomerne end årsagerne. Fokus har med andre ord været på oprydning og forenkling af gammel lovgivning frem for at sikre en bedre kvalitet og koordinering af den aktuelle lovbehandling.
Dansk Erhverv efterlyser langt bedre konsekvensanalyser, der klarlægger de omkostninger, den enkelte lov pålægger virksomheder og borgere. En mulighed kunne i denne forbindelse være at nedsætte et uafhængigt embedsmandsudvalg der har til opgave at scanne alle love, inden de kan træde i kraft. Lovforslag med uproportionale omkostninger eller uigennemtænkt byrdefordeling bør herefter sendes tilbage til lovgiverne til fornyet behandling.
Til gengæld glæder vi os over, at den øgede prioritering og indsats, den danske regering har demonstreret med Erhvervs- og Økonomiministeriet som primus motor. Vi ser dog gerne yderligere tiltag især på områder som fødevaresikkerhed, miljø og klima, hvor der er en stigende tendens til at pålægge virksomhederne en meget stor del af administrationen.
Endelig skal vigtigheden af at anlægge et ’nettoperspektiv’ understreges, så fjernede byrder ikke blot erstattes af nye.
|