|
Af Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv. (Debatindlæg fra Politiken 31. juli 2009)
I 2006 havde 28 procent af de 55-64 årige i Danmark en videregående uddannelse. Blandt de 25-34 årige danskere var andelen 41 procent. Umiddelbart ser det jo tilforladeligt ud, at der er flere veluddannede blandt de, der skal ”overtage” samfundet, end de, der befinder sig i den pensions-modne alder.
Ser vi på OECD-gennemsnittet, var andelen af 55-64 årige med en videregående uddannelse nede på 19 procent, mens hele 33 procent af de 25-34 årige havde læst videre. Mens gruppen af ”gamle” videnmedarbejdere er blevet 9 procentpoint ”klogere”, er de ”unge” videnmedarbejdere, som ind-træder på arbejdsmarkedet i disse år blevet 8 procentpoint mere veluddannet. I et vidensamfund burde det være de unge, der tegner sig for den største vækst i uddannelseskvalifikationer – ikke de ældre.
Asien spurter af sted
OECD-tallene viser, at især de asiatiske lande spurter af sted. I Sydkorea var andelen med videre-gående uddannelse blandt 55-64 årige i 2006 på beskedne 11 procent. Til gengæld var den blandt de 25-34 årige intet mindre end 53 procent. Sydkorea har således præsteret et ”generationsløft” på 42 procentpoint. En anden højdespringer – Japan – har skabt generationsløft på 31 procent-point. Lande som Belgien, Spanien, Irland og Frankrig ligger alle lunt i svinget med et generati-onsløft på mellem 20 og 26 procentpoint. Danmark, derimod, ligger langt med et generationsløft på 14 procentpoint langt efter førerlandene og under OECD-gennemsnittet på 14 procentpoint.
Danmark under pres
På den lange bane risikerer vi at sakke endnu mere agterud. Det er ikke kun asiatiske lande som Sydkorea og Japan, der bevæger sig med stormskridt fremad. Kina og Indien har kun lige indledt uddannelseskapløbet og er deciderede højdespringere i den globale videnkæde. Danmarks positi-on som et af verdens mest veluddannede folkeslag er under pres.
Flerstrenget strategi
Som det fremgår af Dansk Erhvervs publikationsserie ”Danmark som vidennation”, kræver det en flerstrenget strategi: Vi skal øge uddannelsesfrekvensen blandt de unge og fastholde de midald-rende videnmedarbejdere længere på arbejdsmarkedet. Vi skal skabe et velfungerende og effektivt efter- og videreuddannelsessystem, der giver os alle mulighed for at tanke viden op livet igennem. Vi skal ophøre med at brandbeskatte viden, men belønne dem, der gør en ekstra indsats. Og så skal vi blive langt bedre til at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft fra udlandet.
|