Underskuddet af kloge hoveder er ikke kun fjern fremtidsmusik. Om få år vil private og offentlige arbejdsgivere kigge langt efter personer med en universitetsuddannelse. I 2015 mangler op til 5.800 kandidater, mens tallet vokser til 29.500 i 2030 ifølge en ny fremskrivning, som Dansk Erhverv har fået udarbejdet af analysevirksomheden TrendEduc.
- Hvis Danmark fortsat skal have noget at leve af og ikke vil løbes over ende af de asiatiske vækst-økonomier, er det helt afgørende, at regering og Folketing tager disse tal yderst seriøst, siger Jannik Schack Linnemann, der er forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Brug for ny investeringsplan
Dansk Erhverv opfordrer Christiansborg til at udforme en ny investeringsplan, som kan øge optaget og kandidatproduktionen på universiteterne. Men det må ikke ske på bekostning af kvaliteten, understreger Jannik Schack Linnemann:
- Alle er enige om, at vi skal have uddannelser i verdensklasse, men det forudsætter, at finansieringen også er det. De uddannelser, som erhvervslivet efterspørger i de kommende år, skal have en økonomisk saltvandsindsprøjtning til gavn for den forskningsbaserede undervisning.
Ifølge Dansk Erhvervs fremskrivning er det især samfundsvidenskabelige kandidater og ingeniører, der bliver ombejlet på fremtidens arbejdsmarked, men der bliver også stort underskud af kandidater fra de øvrige uddannelsesområder frem mod 2030.
- Faresignaler skorter det ikke på. Der er en faldende andel af en ungdomsårgang, som gennemfø-rer en ungdomsuddannelse og som bliver optaget på universitetet. Hvis der ikke handles politisk, vil det videntunge erhvervsliv rykke teltpælene op og flytte ud af landet, fordi de ikke kan få nok kloge hoveder herhjemme. Det koster dyrt på vækstkontoen og dermed vores velfærd, slutter Jannik Schack Linnemann.
Læs mere her: