Naviger op
Log på

Reinholdt W Jorck og hustrus Fond

Fonden er stiftet af overretssagfører Knud Jorck ved testamente af 4. april 1936 og er oprettet til minde om stifterens forældre, grosserer Reinholdt W Jorck og Hustru Vilhelmine, f. Bøy.
Fondens formue udgør ca. 250 mil kr.

Historie:
Carl Reinholdt Waldemar Jorck var født i Gammel Mønt i København den 13. december 1832. 

Faderen, konditor - eller som det hed dengang Kuchenbager - Carl Jorck stammede fra en i den sidste fjerdedel af det 18de århundrede her til landet indvandret handskemager, der var født i Bagpommeren 1764. Faderen kæmpede hele livet igennem en kamp for tilværelsen, og forøgede familiens indtægter ved om søndagen at spille til dans i Kongelunden. 

Moderen, Anna Maria, var datter af brændevinsbrænder Michel Christensen i Borgergadekvarteret. Hun var velbegavet og må rimeligvis som følge af sin finere herkomst have fået en bedre skolegang og fyldigere uddannelse, hvorom en bevaret karakterbog fra 1818, der giver oplysning om karakterer i de tre verdenssprog og andre højere fag, bærer vidnesbyrd. 

Carl Reinholdt Waldemar Jorck, der blev kaldt Waldemar, fik datidens for en almuedreng almindelig skolegang, der ophørte meget tidligt, hvorefter faderen, der kort efter drengens fødsel var flyttet til Christianshavn, som derefter blev hans bosted til døden, tog drengen i lære i bageriet og en hertil knyttet sukkervarefabrik. 

Allerede inden konfirmationsalderen måtte drengen Waldemar med en dåse brystsukker på hver skulder alene vandre turen frem og tilbage til omegnens markeder, endog helt til Roskilde, for på de nævnte steder at afsætte faderens varer. 

For at udvide sukkervarefabrikken havde faderen påbegyndt en mindre provinsforretning, hvis ledelse sønnen, efter nærmere at have sat sig ind i virksomheden, overtog som rejsende. 

En tidligt udviklet modenhed, den nærmere forbindelse med kunderne, evnen til at foretage de rigtige kalkulationer, gjorde i løbet af få år herefter sønnen til den egentlige leder af virksomheden, som helt gled over på dennes hænder, efter at Waldemar Jorck havde løst detailhandlerborgerskab i København i året 1862 og startet eget firma under navnet Reinholdt W Jorck.

 

Året forud, 1861, havde han i Gentofte kirke ægtet Vilhelmine Anna Ulrikke Bøy, der var datter af en i Fredericia født farver Chr. Bøy i Hillerød, hvis hus blev ødelagt under storbranden i Frederiksborg i 1858, hvorefter familien, der bestod af mand og hustru samt tre døtre og en søn, flyttede til København, hvor faderen erhvervede hjørneejendommen af Kompagnistræde nr. 2 og Hyskenstræde, der typisk for datidens forhold blev familiens hjem til den sidste af forældrenes død i 1887. 

Fra dette hjem medbragte hustruen i ægteskabet mange udmærkede egenskaber, såsom stor flid parret med overordentlig arbejdskraft, en nøjsomhed, der var præget af forældrenes oplevelse af statsbankerottens hårde tid i Danmark, og en ukuelig stille trang til fuldtud at gennemføre enhver opgave, hun påtog sig, uden at kræve noget for sig selv, idet arbejdets fuldførelse på lykkelig måde var tilstrækkelig tilfredsstillelse for hende. For Reinholdt W. Jorck, som han herefter kaldte sig, var en hustru med disse udmærkede karakteregenskaber en glimrende støtte, som i højeste grad muliggjorde udfoldelsen af hans virketrang og arbejdsglæde samt iderigdom. Hvem der i ægteskabets første år faktisk gjorde det største arbejde, kan vanskeligt nu siges. En kendsgerning er det, at samtidig med talrige børnefødsler og dertil hørende børneopdragelse, efterhånden som børnene voksede til, passede hun under ægtemandens hyppige rejser i de første år ikke alene sukkervarefabrikken, der havde til huse i samme ejendom som hjemmet på Vandkunsten, men også hele forretningen, der nu blev drevet en gros, idet Reinholdt W. Jorck i 1866 løste grossererborgerskab. Først senere, da virksomhedens fremgang fortsattes, blev der råd til fremmed hjælp, samtidig med at forretningens omfang udvidedes til at omfatte alt, hvad der henhørte til kolonial, hvorhos han efterhånden opgav sukkervarerne og oparbejdede diverse specialiteter som salg i mindre partier af finere krydderier, der hidtil havde været ukendt for det store publikum, fabrikation af soya etc.  samt vinforretning med direkte import fra vinlandene m.m. 

Virksomheden havde i en årrække haft til huse i Løngangsstræde; udviklingen affødte trangen til nye, større og moderne lokaler. 

Medens Reinholdt W Jorcks tanker beskæftigede sig med planer i denne retning, fik han nye for ham meget betydelige impulser og ideer gennem en fætter, manufakturhandler Emil Volmer, der havde butik på byens fineste strøggade, Østergade, og havde tjent sig en formue på bl.a. salg af krinoliner. Fætteren havde øjnet en chance for fordelagtig anbringelse af sin ledige kapital i opførelsen af nye tidssvarende ejendomme på Gammelholm, hvis centralt beliggende arealer var frigjorte og bortsolgtes ved flytningen af blandt andet den botaniske have til dennes nuværende plads ved Nørrevold. 

Da det gik denne fætter godt, Blev Reinholdt W. Jorck smittet af hans held; Reinholdt W. Jorck købte i 1877 en hjørnegrund i den nyprojekterede Frederiksborggade, hvis beliggenhed blev betragtet som fortrinlig på et tidspunkt, hvor byportene blev nedrevet og voldene, der som spændtrøje omgav det egentlige København, blev sløjfede, hvorved det egentlige grundlag for byens fremtidige, sunde vækst skabtes. På denne grund opførte Reinholdt W. Jorck en ejendom med moderne lejligheder samt butikker ud til den nye hovedgade samtidig med, at han i huset, der som følge af sin beliggenhed i den gamle stadsgrav fik to kælderetager samt, som noget i København aldeles ukendt, en udgravet overdækket gård, indrettede en bagbygning i 5 etager beregnet til i forbindelse med de meget store kældre at rumme hans virksomheds store lagre.

Opførelsen af denne ejendom blev et vendepunkt i Reinholdt W. Jorcks liv; hans praktiske sans, der var udviklet gennem erfaringen som handelsmand, viste sig ikke alene i valget af en hjørnegrund, der med fremtidens færdsel og byens udvikling for øje måtte stige i værdi, men også ved den praktiske tilrettelæggelse af byggeriet, herunder planerne for huset, således at både arkitekt og bygmester  hurtigt mærkede, at deres øverste chef var en myndig og iderig bygherre, der selv ønskede at træffe den endelige bestemmelse og også var rede til at tage ansvaret for disse. Manden, der hele livet igennem havde været henvist til at stole på sine egne evner og derigennem fået udviklet en selvtillid og selvsikkerhed, lod sig heller ikke på dette for ham nye felt sætte på plads af autoriteter eller fagfolk. 

Reinholdt W. Jorck havde held med sit første grundigt gennemarbejdede byggeforetagende, ligesom arbejdet hermed havde vakt hans interesse i den grad, at han få år senere, efter successivt at have afviklet sin forretning, helt opgav sin kolonial-grossistforretning. Medvirkende hertil har vel også nok været den forøgede konkurrence, der skabtes af jernbanerne, der fortrængte den med hest og vogn befordrede handelsrejsende og muliggjorde det for andre firmaer at besøge og erobre gamle forretningers kunder, samt Reinholdt W. Jorcks ulyst til at omlægge sin forretning efter tidens ændrede forhold. 

Fra nu af helligede Reinholdt W. Jorck byggeriet sin arbejdskraft og dygtighed. Hans købmandsmæssige indstilling og udvikling fornægtede sig ikke. Han udvalgte med stor omhu de bedst beliggende grunde og ældre ejendomme på hovedstadens hovedstrøg, Vimmelskaftet - Frederiksberggade, og planlagde efter grundig omtanke en nybygning eller en mere eller mindre total ombygning af en ældre ejendom. 

Datidens - 80-90’ernes byggeri - var vidt forskellig fra nutidens, og Reinholdt W. Jorcks byggemetoder var også den gang noget for sig; han, der ved flid havde sammensparet sig en kapital, havde den fulde forståelse af, hvad økonomisk selvstændighed betyder, hvorfor han ikke indlod sig på større foretagender, end han til enhver tid kunne overskue og beherske, da han ikke ønskede at skylde sine håndværkere noget eller have disse eller byggeleverandører som panthavere i sine foretagender, hvorved hans dispositionsfrihed blev ophævet eller i bedste fald indskrænket. Dette gav Reinholdt W. Jorck et særpræg, som måske medførte, at hans foretagenders antal ikke blev særligt overvældende, men hans evne til at gennemføre et projekt på rette måde vandt anerkendelse i bedste sagkyndiges kreds. 

På denne måde erhvervede Reinholdt W. Jorck en tillid, der for enkeltmand ikke var helt almindelig; den kulminerede, da han i 1892-96 opførte passagebygningen i Vimmelskaftet på grundlag af et byggelån rejst i Nationalbanken på to veksler, hver stor 500.000 kr. Med rette bar Reinholdt W. Jorck resten af sin levetid disse to indfriede veksler i sin tegnebog som et vidnesbyrd om den sjældne tillid, direktionen i Nationalbanken havde vist ham på et tidspunkt, hvor mange i hovedstaden tvivlede om hans evne til at gennemføre et så stort foretagende. 

Skønt Reinholdt W. Jorck allerede var oppe i årene ved passagens fuldførelse, tillod hans virketrang ham dog ikke at nyde hvilen; han påbegyndte efter bygningens fuldendelse og fuldførte med held flere betydelige foretagender på hovedstrøget i endnu en række år. 

Mange forretninger, der nu er højt ansete og velkendte i hele landet, er begyndt i Reinholdt W. Jorcks ejendomme. Den største kunde hos ham var i mange år Kjøbenhavns Telefonselskab, som næsten lige fra starten og indtil det store telefonhus på Nørregade blev bygget, havde haft til huse i hans ejendomme, først Vimmelskaftet nr. 47, derefter den store telefonhal i passagebygningen og endelig den meget store bycentral “Byen”, der startedes i en bagbygning, Linnesgade nr. 20.

Selv oplevede han ikke at se den største tekniske vidunder indtil nu i dette århundrede, “radioen”, der under meget beskedne forhold startedes i Jorcks Passage 1922-23. 

Hele livet igennem var Reinholdt W. Jorck, ligesom hustruen, beriget med et jernhelbred, der først svigtede de allersidste par år; den 25. december 1909 afsluttedes dette arbejdsrige liv. 

Hustruen overlevede ham og døde den 17. september 1911. 

Begge ligger begravet på Assistents Kirkegård i København.

De overlevedes af 3 børn, medens 7 var døde.

Hvad støtter fonden

Fundatsens §10 (2. afsnit)
"stk. 2 Fondens hovedformål er at yde støtte til uddannelse og dygtiggørelse af uformuende, yngre mennesker inden for de fag, der efter bestyrelsens skøn til enhver tid har eller forventes at ville få samfundsgavnlig betydning, navnlig af unge, der har gennemgået eller er i gang med uddannelse inden for det merkantile eller tekniske område, og unge, der har opnået en bacheloruddannelse (BA) eller en kandidatgrad inden for det juridiske, samfundsvidenskabelige eller medicinske område, således at den førstnævnte gruppe særlig haves for øje.

stk. 3 Uddeling kan undtagelsesvis også ske til institutioner eller en flerhed af personer til løsning inden for de angivne fag af opgaver, der både er af almen samfundsgavnlig karakter, og som skønnes at have særlig stor betydning.

stk. 4 Indtil 10 % af fondens årlige indtægter kan anvendes til uddeling af en eller flere priser til navnlig yngre forskere, der har ydet en særlig fortjenstfuld indsats inden for merkantil, teknisk, samfundsvidenskabelig eller medicinsk forskning.

stk. 5 Fondens midler må ikke anvendes til formål, der har karakter af social forsorg, eller som det rettelig tilkommer stat eller kommune at fyldestgøre.

stk. 6 Midlerne må heller ikke anvendes til almindelig understøttelse af personer."

Hvornår ydes der støtte
Ansøgningsperiode:
1. august til 15. september

Der skal kun søges elektronisk.

Læs teksterne grundigt, da forkert udfyldte ansøgninger afvises.

Hvis du mod forventning ikke har fået et svar på dine spørgsmål efter at have læst oplysningerne grundigt, er du velkommen til at sende en mail til abe@danskerhverv.dk.

Svar på ansøgning:
Ultimo november. Alle får svar.

Udbetaling ift. udlandsophold:
Studerende, der får bevilget legat får udbetalt deres legat, når der indsendes dokumentation for, at den uddannelse, hvortil der er søgt om støtte til, er påbegyndt. Dokumentationen skal være udstedt af det uddannelsessted/universitet, hvor man befinder sig og være dateret efter modtagelsen af bevillingsmeddelelsen.

Hvis dokumentationen først uploades efter opholdet er slut, bortfalder legatet.

Nedenfor er retningslinjer gældende for 2016. Retningslinjer for 2017 kan læses juni 2017.

Udlandophold

Der er 2 typer legater: Jorcks Stipendium og Jorcks legater.  Forkert udfyldte ansøgninger annulleres.
 

Jorcks Stipendium på op til 200.000 kr.
Ansøgere skal være indstillet af institutionen.

Legat på op til 30.000 til Udlandsophold: meriterende praktik-/studieophold, forskningsophold, bacheloruddannelse, kandidatuddannelse. Ph.d. eller LLM.
Legatet tildeles studerende/kandidater/ph.d., der ønsker at tage en del af igangværende uddannelse (minimum 3 måneder), en hel uddannelse eller forske (minimum 3 måneder) i udlandet. Ansøgeren skal være akademisk dygtig, dvs. have et højt karaktergennemsnit samt en god anbefaling fra en anerkendt fagkyndig person. Der vil blive taget hensyn til ansøgerens sociale forhold og dokumenteret økonomisk trang.
For at være ansøgningsberettiget skal der minimum være et semester tilbage af uddannelsen i udlandet i 2017.
Merkantile område:
Målgruppe: Handelshøjskolestuderende/-kandidater/ph.d.
Teknisk videnskabelige område:
Målgruppe: Ingeniørstuderende/-kandidater/ph.d., der ønsker at studere i udlandet. Destination: Udlandsophold på Institutioner, der underviser/forsker inden for de produktionstekniske og tilgrænsende faglige områder vil blive prioriteret højt.
Jura, medicin (cand.med.), samfundsvidenskab (statskundskab, cand. scient.pol):
Målgruppe: Kandidatstuderende/kandidater/ph.d., der ønsker at studere i udlandet.

PROJEKTER
Bestyrelsen har besluttet ikke at støtte medicinske forskningsprojekter. Fonden støtter enkeltpersoners udlandsophold.

I fundatsen står der:
Uddeling kan undtagelsesvis ske til institutioner eller en flerhed af personer til løsning inden for de angivne fag (merkantile eller tekniske område, det juridiske, samfundsvidenskabelige eller medicinske område (se dog ovenfor), således at den førstnævnte gruppe særlig haves for øje) af opgaver, der både er af almen samfundsgavnlig karakter, og som skønnes at have særlig stor betydning.
Fonden støtter således ikke projekter, der varetages af enkeltpersoner.

Åben ansøgningsskemaet her

Du kan kun søge om legat til udlandsophold frem til 15. september. Herefter kan du uploade dokumenter og følge status på din ansøgning. Ansøgningerne bliver behandlet på bestyrelsesmødet medio november, og du kan forvente svar primo december.

Kontakt

Fondsadministrator

t:
m: 2127 4504