Naviger op
Log på

Dansk Erhvervs Perspektiv 2013

Nyhedsbrev med analyser fra Dansk Erhverv



Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv til samfundsrelevante emner.

Perspektiv henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer.

Der udgives årligt 20-25 numre.

2014 - Læs seneste udgaver af Perspektiv 2014

Arkiv

2010: Læs
tidligere numre af Perspektiv fra 2010
2011: Læs tidligere numre af Perspektiv fra 2011
2012: Læs tidligere numre af Perspektiv fra 2012


2013:



Nr. 28: Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv
Erhvervslivet oplever samlet set, at kommunerne ikke har nok fokus på erhvervslivets interesser og generelt ikke gør nok for at sikre gode rammebetingelser for virksomhederne, viser ny medlemsanalyse fra Dansk Erhverv.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 28 (december 2013)

Nr. 27: Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse

Hele 8,9 mia. kr. i øget offentligt-privat samarbejde. Det kan blive resultatet, hvis alle kommuner hæver niveauet for konkurrence-udsættelse af deres driftsopgaver med blot ét procentpoint over de næste fire år. Den tidligere regering havde netop et mål om øge konkurrenceudsættelsen med ét procentpoint om året. Er man blot en smule mere ambitiøs, kan der inden for en kort horisont konkurrence-udsættes for hele 11,7 mia. kr. mere end i dag.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 27/2013 (17. december 2013)

Nr. 26: Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Dansk Erhverv kan på baggrund af oplysninger fra Udbudsportalen påvise, at der er væsentlige økonomiske gevinster forbundet med at konkurrencesætte offentlige opgaver. I gennemsnit er der en økonomisk besparelse på 15 pct., selv når udbydernes transaktionsomkostninger er fratrukket. Samtidig står det klart, at offentlige myndigheder i høj grad oplever både kvalitative og innovative effekter som følge af udbuddene. Analysen er baseret på oplysninger fra Udbudsportalens dokumentationsdatabase, hvor konkrete udbud løbende bliver dokumenteret. I alt er der målt på effekter af 74 udbud.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 26: Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster (17. december 2013)

Nr. 24: Fremgang i syne hos transportens arkitekter
Meget tyder på, at speditionsvirksomhederne er inde i en spæd, positiv udvikling, og speditionsbranchen fylder mere og mere i det samlede, samfundsøkonomiske regnskab, jf. figur 1. Også hvad angår produktivitet er der tegn på en positiv udvikling; i hvert fald stiger omsætningen trods færre medarbejdere, og omsætningen pr. lønkrone
er også stigende.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 24 (2013)


Nr. 25: De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
Betydeligt effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor giver velstandseffekter. Flere analyser har påpeget, at der er et ikke ubetydeligt effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor, og Produktivitetskommissionen har senest i sensommeren 2013 skønnet, at dette potentiale kan tænkes at være større end 10 procent . For at illustrere omfanget af den potentielle velstandsstigning ved produktivitetsstigninger i den offentlige sektor er der gennemført to forskellige stød til DREAM modellen. I det første stød udbetales besparelsen på det offentlige budget kontant til alle voksne danskere, mens råderummet i det andet scenarie anvendes på skattelettelse i top- og bundskat
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 25 (december 2013)

Nr. 23: To veje til bedre lovkvalitet
Kvaliteten af erhvervsregulering har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Læs analyse af lovkvalitet, lovforberedende arbejde og høringsfrister.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 23 (oktober 2013)

Nr. 22: Fra Europas syge mand til økonomisk powerhouse
Mens arbejdsløsheden i Danmark og EU er vokset betragteligt siden 2008, hvor finanskrisen ramte, har Tyskland redet stormen af. Efter en kortvarig stigning i 2009 er arbejdsløsheden ikke blot faldet til før-kriseniveauet, men fortsat med at falde yderligere. Selvom det bør bemærkes, at tysk erhvervsliv som svar på krisen i nogen grad efter aftale med lønmodtagersiden har reduceret arbejdstiden frem for at afskedige, vidner udviklingen alligevel om, at året 2005 udgør et bemærkelsesværdigt vendepunkt for tysk økonomi. Landet har oplevet en bemærkelsesværdig renæssance, og er på knap 10 år gået fra at være ”Europas syge mand” til økonomisk kraftcentrum.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 22 (september 2013)

Nr. 21: Kina - ikke kun et produktionsland
Anden bølge af erhvervssuccesser i Kina begynder nu. Dansk Erhverv har udarbejdet en analyse af udviklingen i Kina. Den viser de store salgsmuligheder for danske virksomheder i det stadig mere købestærke Kina Eksporten til Kina vil fordoble over de næste otte år, og der er store muligheder for de små og mellemstore virksomheder, der kan sælge til Kinas forbrugerstærke middelklasse. Grundigt hjemmearbejde er dog fortsat en uomgængelig nødvendighed.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 21/2013 (juni 2013)

Nr. 20 Grænsehandel koster kassen
Som en konsekvens af, at Danmark historisk har valgt at have et højt skatte-, moms- og afgiftsniveau, er grænsehandel blevet noget nær en folkesport i Danmark. Omkring halvdelen af de danske husstande grænsehandler således mindst én gang om året. De afledte effekter af afgifterne er tab af konkurrenceevne, som medfører, at virksomhederne mister omsætning, og arbejdspladser flytter til udlandet. Derved går staten glip af et anseeligt provenu fra moms-, skatte- og afgiftsindtægter, når danskerne grænsehandler. Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 20/2013 (december 2013)

Nr. 19: Se vinder-kommunerne i uddannelseskapløbet
På landsplan er befolkningens gennemsnitlige uddannelseslængde steget med 3,3 måneder over de sidste 7 år. Det er kommunerne i og omkring de største byer, der har haft den største stigning i befolkningens gennemsnitlige uddannelseslængde siden 2006. Det er typisk kommuner, der i forvejen havde et uddannelsesniveau lige under
topniveauet, der har oplevet de største stigninger i den gennemsnitlige
uddannelseslængde. Kommuner med den laveste stigning ligger primært på Københavns vestegn eller i områder med lang afstand til bycentrene.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 19/2013 (oktober 2013)

Nr. 18: Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år
På de syv år fra 2005 til 2012 blev Sveriges skattetryk sænket fra 48,9 til 44,2 pct. af BNP. Dette har fundet sted uden at svække konkurrenceevne eller sætte landets store sociale sammenhængskraft over styr. Tværtimod hører Sverige til de europæiske lande, der er sluppet bedst og hurtigst ud af finanskrisen.
Dansk Erhverv har til brug for denne Perspektiv-udgave bestilt en samfundsøkonomisk fremskrivning hos de uafhængige økonomer i DREAM. Den giver et illustrativt eksempel på, hvordan Danmark tilsvarende i de kommende syv år kan sænke sit skattetryk med fire pct.-point fra de nuværende 48,5 pct. i 2013 til 44,5 pct. i 2020, dvs. nogenlunde svarende til det aktuelle svenske niveau. Resultatet bliver bl.a. øget BNP-vækst og 24.900 flere fuldtidsbeskæftigede i 2020, end der ellers ville være.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18/2013 (maj 2013)


Nr. 17: Vi er ikke længere ”sultne”

Med velstand kommer ofte en vis ”mæthed”. Mens befolkningen i et land som Kina er villige til at arbejde hårdt, løbe risici fx som iværksætter og på anden vis gøre, hvad de kan for at få succes og komme frem, oplever man sjældent den samme ”sult” og ”drive” herhjemme.
For at sammenligne danskernes holdning med nogle af de lande, vi konkurrerer med i den globale økonomi – både i vores egen del af verden og fjernere egne – har Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse i Danmark, Sverige, Tyskland, Polen,
USA og Kina. Resultaterne giver et indtryk af, hvilket ”mindset” vi så at sige er oppe imod.
Konklusionen er klar: danskerne er ikke ligeså ”sultne” efter fremgang, og ikke ligeså villige til at bringe ofre eller løbe en risiko for at forbedre levestandard, muligheder for indtjening eller lignende. Vi er måske på nogle områder blevet lidt for selvtilfredse og mangler den ”sult” og det ”drive”, som kendetegner befolkningerne i mange andre lande. Eksempelvis er det langt færre i Danmark, som vil være parate til at tage
arbejde i en by, der ligger 2 timer væk fra der, hvor de bor i dag, selvom det betød, de kunne få et bedre job, end i Tyskland, USA, Polen og Kina.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 17/2013 (juni 2013)


Nr. 16: Behov for bedre regeringsførelse på erhvervsområdet

For korte høringsfrister, inkonsistens og manglende retssikkerhed.
Det er tre af seks tilbagevendende problemer med lovgivningsprocesserne på erhvervsområdet. Det konkluderes i Dansk Erhvervs Perspektiv, som denne gang baserer sig på en detaljeret gennemgang af både Dansk Erhvervs egne høringssvar, en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer og ministerielle høringsnotater.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 16/2013 (maj 2013)

Nr. 15: Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst
I de senere år har Danmark og danske virksomheder investeret væsentligt mere i udlandet, end udlandet har investeret i os. I Sverige er man bedre til at tiltrække de udenlandske investorer.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 15/2013 (maj 2013)

Nr. 14: Konkurrencekraft via innovation
Innovation bidrager til indtjening og effektiviseringer i erhvervslivet, og er således en afgørende del af grundlaget for økonomisk fremgang. Mange af de firmaer, der har været meget succesrige over tid, har lanceret services eller produkter som var nye eller forbedrede i forhold til konkurrenternes, eller været i stand til at forbedre og effektivisere deres interne organisation og processer, så de var de mere
konkurrencestærke.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 14/2013 ( 2013)

Nr. 13: Stadig kredittørke i erhvervslivet
Erhvervslivet mærker stadig alvorlige begrænsninger i adgangen til likviditet, og resultatet er stilstand og skrinlagte investeringer. Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren indskrænket udlånene til erhvervslivet og strammet betingelserne for eksisterende lån. Mange virksomheder får afslag, og endnu flere opgiver helt at søge om finansiering. Det betyder, at profitable investeringer, der kunne drive vækst og sikre økonomisk genopretning i Danmark, ikke kan gennemføres. I lyset af de internationale regler, der bl.a. øger kapitalkrav til bankerne, er der desværre ingen tegn på en forbedring i sigte.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 13/2013 (maj 2013)

Nr. 12: Detailhandlen skaber værdi gennem internationalisering
Detailhandlen opfattes ofte som en branche, der kun er fokuseret på et dansk hjemmemarked. Realiteten er imidlertid, at det er en meget internationaliseret branche, der skaber værdi ved at trække på globale værdikæder. Ved at være innovative og afsøge markederne i udlandet og mulighederne i e-handlen har detailmarkedet undergået en transformation, så det i dag er en meget international branche med en global værdikæde og kunder eller leverandører i hele verden. I alt 14 % af de samlede køb i detailhandlen sker i udlandet, og dertil kommer, at mange køber ind med den meget internationaliserede engrosbranche som mellemmænd.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 12/2013 (juli 2013)

Nr. 11: Lav belønningsgrad i Danmark
Danmark er kendetegnet ved en meget lav ”belønningsgrad” – gevinsten ved at gøre en ekstra indsats, ved at tage en uddannelse, ved at arbejde hårdt og kæmpe sig op indkomstmæssigt, er mindre end i de fleste andre lande. Konsekvensen er mindre effekt af aflønning som ledelsesværktøj og en mindre effektiv arbejdsdeling mellem potentiel højproduktiv og lavproduktiv arbejdskraft. Både politisk og på arbejdsmarkedet er det muligt at styrke incitamenterne til at gøre en ekstra indsats, til gavn for dansk økonomi og produktivitet. I mere end hver fjerde virksomhed mangler der en klar sammenhæng mellem løn og performance, så medarbejderne ikke har opfattelsen af, at flid og dygtighed belønnes.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 11/2013 (juni 2013)

Nr. 10: Produktiviteten i serviceerhvervene
Erhvervslivets produktivitet er altafgørende for den fortsatte velstands- og velfærdsudvikling i Danmark, og derfor er en sikring af erhvervslivets produktivitet uomgængelig, hvis Danmark fortsat skal være blandt de mest velstående lande i verden. Det er imidlertid ingen hemmelighed og ej heller nogen nyhed, at erhvervslivet i Danmark har en række udfordringer, hvad angår produktivitetsudviklingen. Danmarks
produktivitetsproblem er i høj grad et servicesektorproblem, da servicesektoren udgør næsten 70 procent af den samlede private beskæftigelse. Ved en international sammenligning viser det sig ganske tydeligt, at erhvervslivet i Danmark inden for det seneste årti har haft store udfordringer – men ser man på udviklingen i et længere perspektiv, nuanceres billedet: Danmark har tidligere taget meget store produktivitetsspring – også i serviceerhvervene. Det nylige fald i erhvervets produktivitet kan derfor sandsynligvis delvist forklares med to ting: Uhensigtsmæssig regulering og andre landes indhentning af det danske niveau – en såkaldt catch up-effekt.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 10/2013 (april 2013)


Nr. 9: Ens krav til prissætningen på socialområdet efterlyses
En sund og fri konkurrence mellem forskellige udbydere af tjenesteydelser er med til at sikre forbrugerne, at de får mest mulig kvalitet for færrest mulige penge. Det gælder overalt på det private marked, men det gælder også for mange offentlige tjenesteydelser.
Et eksempel er det specialiserede socialområde, der blandt andet omfatter tilbud til udsatte børn og voksne samt handicappede. Her kan en lige og fair konkurrence mellem private og offentlige aktører sikre, at kommunerne ved, hvad de køber – og sikre, at kommunerne har mulighed for at købe det bedste til deres borgere. Det ”private” marked består i dag særligt af en række private og selvejende aktører.
Imidlertid er konkurrencen på dette område presset, da der er store udfordringer for prissammenligninger mellem de forskellige aktører. Ofte medfører dette, at offentlige tilbud fremviser en kunstig lav pris, der ikke afspejler det reelle omkostningsniveau.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 9/2013 (april 2013)

Nr. 8: Kontanthjælpsudvikling overhaler løn og priser
På grund af en ændret lønstruktur på arbejdsmarkedet har satsreguleringsprocenten i perioden 2008-2012 betydet, at fx kontanthjælpen er vokset mere end mindstelønningerne inden for både industriens og butikssektorens overenskomst.
En udvikling, hvor kontanthjælpsmodtagere bliver både absolut rigere og relativt rigere end folk i arbejde, er i sagens natur ikke godt for incitamentet til at gå ud og tage et job.Hvis man regulerede kontanthjælpen, så en modtager i 2012 havde samme købekraft i som i år 2000, ville det medføre en øget beskæftigelse på omkring 3.500.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 8/2013 (marts 2013)

Nr. 7: Mænd og kvinders arbejdstid
Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden i den offentlige økonomi. Arbejdsudbuddet ville øges betydeligt, hvis kvindernes arbejdstid lignede mændenes.

Kvindernes erhvervsdeltagelse er høj i Danmark, men kvinder lægger stadig i gennemsnit færre timer på arbejdsmarkedet end mænd. Det skyldes blandt andet, at flere kvinder arbejder deltid, samt at kvinder, der arbejder heltid, arbejder færre timer end mænd, der arbejder heltid. En af årsagerne til dette er, at kvinder i højere grad end mænd er ansat i den offentlige sektor, hvor arbejdstiden ugentligt typisk er 2,5 time kortere på grund af den betalte frokostpause. Dertil kommer, at flere kvinder end mænd er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, blandt andet som følge af barselsorlov.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 7/2013 (10. februar 2013)

Nr. 6: Få kvinder i fødekæden til lederjob
Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder, men når man sammenligner mænd og kvinder, der har samme karakteristika og har truffet samme valg, forsvinder en stor del af denne forskel. En analyse af forskelle i lederandel mellem mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse viser, at alene uddannelsesvalg og forskel i aldersfordelingen kan forklare mere end halvdelen af forskellen.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 6/2013 (april 2013)

Nr. 5: Laveste antal topskattebetalere i 20 år
I 2013 falder antallet af topskatteydere markant med ca. 125.000 personer. Dermed ventes ca. hver ottende skattepligtige – 12,3 pct. – i år at betale topskat. I 2014 falder antallet yderligere med ca. 85.000, således at ca. 10,5 pct. af de skattepligtige danskere ventes at betale topskat næste år, jf. figur 1. Forud for dette fald er gået et par år, hvor andelen af topskatteydere voksede som konsekvens af Genopretnings-pakken fra 2010, der annullerede en ellers planlagt hævelse af indtægtsgrænsen for betaling af topskat. For de skattepligtige, som betalte topskat i 2012, men slipper for dette i år, sænkes den øverste marginalskat markant fra ca. 56 pct. til ca. 41 pct.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 5/2013 (marts 2013)

Nr. 4: Dansk Erhverv præsenterer vækstpakke, der kan give 17.600 private job i 2014
Dansk Erhverv foreslår en samlet vækstpakke, der omfatter initiativer for godt 2,0 mia. kr. i 2013 og for i alt ca. 11 mia. kr. når fuldt indfaset i 2020. Den samlede pakke har til hensigt på én gang at stimulere jobskabelse og konjunkturforbedring, men samtidig også indeholde reformer, der trækker i generel erhvervsvenlig retning, mindsker administrative byrder eller retter op på diskrimination. Nogle af
elementerne virker hurtigere end andre, men de supplerer hinanden således, at der er betydelig positiv effekt på konkurrenceevne og jobskabelse i den private sektor på kort, mellemlang og lang sigt.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 4/2013 (marts 2013)

Nr. 3: Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet
Erhvervsmæssige køb af overnatningsydelser bør sidestilles med andre erhvervsmæssige køb. Særreglen om, at virksomheder kun har ret til 50 pct. fradrag for moms på erhvervsmæssige køb af overnatningsydelser er diskriminerende og skader en række service- og
oplevelsesvirksomheders internationale konkurrenceevne, idet diskriminationen gør det dyrere at placere f.eks. konferencer i Danmark.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 3/2013 (marts 2013)

Nr. 1: Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012
Årets første Perspektiv der omhandler den svenske pendant til den netop afskaffede danske jobservice-ordning. Den danske ordning var en ”discount-udgave” af den svenske, og formåede derfor ikke at sætte gang i privates køb af serviceydelser til hjemmet.

Den svenske model har med sit større tilskud og bedre organisering formået at fjerne sort arbejde og skabe nye job. Ved at overføre denne model til Danmark vil man kunne skabe arbejdspladser (2.582 allerede voksende til 5.541 i 2015). I en situation hvor regeringen kæmper for at skabe nye job og staten fattes penge, er denne model specielt attraktiv, fordi det kan gøres uden at statens udgifter vokser. Ved at flytte primært ufaglærte fra ledighed til beskæftigelse vil udgifterne til tilskuddet kunne dækkes af besparelser på kontanthjælp og dagpenge. Dertil kommer den positive men svært kvantificerbare effekt af, at højtuddannede kan bruge tiden på arbejde i stedet for at gøre rent i hjemmet mv.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr 1/2013 (28. januar 2013)

Sidst opdateret den 06-05-2014 13:29

Kontakt

Underdirektør

t: 3374 6526
m: 6133 0562