Naviger op
Log på

Dansk Erhvervs Perspektiv 2014

Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv til samfundsrelevante emner.



Perspektiv henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer.

Der udgives årligt 20-25 numre.

Arkiv

2013: læs tidligere numre af Perspektiv fra 2013
2012: Læs tidligere numre af Perspektiv fra 2012
2011: Læs tidligere numre af Perspektiv fra 2011
2010: Læs
tidligere numre af Perspektiv fra 2010

Nr. 24: Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?
Selvom danskerne har høje forventninger til den økonomiske situation, beholder de fortsat pengene i lommerne i stedet for at bruge dem. I Dansk Erhvervs Perspektiv identificerer fem faktorer for, hvad danskerne så bruger pengene på. 
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 24/2014

Nr. 23: Svensk hjemmeservice er sund fornuft
Der foregår sort arbejde for et sted mellem 23 og 48 mia. kr. om året, og mere end hver 3. dansker betaler for en eller anden form for sort arbejde i løbet af 1 år, . Samtidig er gør-det-selv arbejde i de danske hjem udbredt, mens markedet for ”hvid” hjemmeservice er begrænset. I Sverige er det anderledes, da man har en hjemmeserviceordning , som har skabt et marked for serviceydelser i private hjem. Ordningen fungerer på 8. år, og har skabt mere end 17.000 jobs, som i stort omfang varetages af personer, der, under normale vilkår, har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 23/2014

Nr. 22: Julehandlen 2014
Dansk Erhverv har analyseret julehandlen og traditionen tro opstillet en julehandelsprognose for 2014. Julehandlen har stor betydning for detailhandlens årsomsætning, og giver desuden en strømpil for den generelle forbrugsudvikling. Endvidere illustrerer julehandlen, hvor integreret og stor en del af danskernes indkøbsmønstre, nethandel i dag udgør.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 22/2014

Nr. 21: Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Der gives højere årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer på gymnasier med fagligt svage elever sammenlignet med gymnasier med fagligt stærkere elever. Samme faglige præstation karaktergives så forskelligt, at det kan betyde op til et helt karakterpoint i elevens endelige gennemsnit.
Læs hele analysen i Dansk Erhverv Perspektiv nr. 21/2014

Nr. 20: Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne
Der er stor forskel på, hvor gode de almene gymnasier er til at løfte eleverne fagligt, viser analyse fra Dansk Erhverv. Måler man på elevernes skriftlige eksamenskarakterer, og tager højde for forskelle i udgangspunkt målt ved hjælp af folkeskolekarakterer og forældrebaggrund mv., er der op til 1 helt karakterpoints forskel mellem de 10 bedste og de 10 dårligste. Der er derfor meget at hente, hvis de gymnasier, der er dårligst til at hæve eleverne, lærer af de gymnasier, der er bedst. 
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 20/2014

Nr. 19: Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Antallet af love, der ændrer i mindst fem andre love samtidig, er steget markant i løbet af de seneste 30 år. De såkaldte samlelove medfører ringere kontrol med lovgivningsprocesserne, fordi de besværliggør meningsfyldte konsekvensberegninger og høringssvar.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 19/2014

Nr. 18: Det offentlige har brug for private rådgivere
Produktivitetskommissionen har påvist et betydeligt besparelsespotentiale på ca. 10 pct. på en lang række kerneopgaver i den offentlige sektor. Der er tale om opgaver, som private konsulenter i mange tilfælde vil kunne bidrage afgørende til at
effektivisere. Private rådgivere råder over specialistkompetencer indenfor fx revision, it, brugerinddragelse, kommunikation, design og organisationseffektivisering som offentlige organisationer i mange tilfælde ikke selv har.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18/2014

Nr. 17: Illegal handel er meget udbredt
I Danmark eksisterer der et betydeligt salg af illegalt indførte nydelsesmidler, hvor varerne indføres i Danmark, uden der afregnes dansk moms og afgifter af varerne. En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at hver 6. dansker har kendskab til steder, der sælger illegalt indførte øl, sodavand, vin, spiritus, alkoholsodavand, cigaretter, slik eller chokolade.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 17/2014

Nr. 16: Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst
Der er økonomiske gevinster på op til 9 mia. kr., hvis kommunerne skaber mere konkurrence om alt lige fra velfærdsopgaver til tekniske opgaver i samme omfang som de kommuner, der konkurrenceudsætter mest på hvert enkelt opgaveområde.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 16/2014

Nr. 15: Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet – gebyr ved udeblivelser
Danskernes udeblivelser koster sundhedsvæsenet millioner af kroner hvert år. Andre steder i sundhedsvæsenet er det normalt, at der skal betales et gebyr, hvis en borger udebliver fra en bestilt tid til behandling. Indførelsen af et gebyr har en række følgevirkninger, som har økonomisk værdi for hele samfundet.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 15/2014

Nr. 14: Offentlige effektiviseringer - eksempler fra virkeligheden
Muligheder og behov for effektivisering af den offentlige sektor står centralt på den politiske dagsorden, men diskussionen føres tit på et meget overordnet niveau.
Dansk Erhverv og Deloitte har udvalgt otte helt konkrete eksempler, som bunder i virkeligheden, og kan give økonomiske og velfærdsmæssige gevinster.
Potentialet er stort; lige fra bedre forebyggelse af hospitalsindlæggelser, over bedre brug af velfærdsteknologi, til bedre organisering af kommunale kørselsordninger. Udover den økonomiske gevinst vil den enkelte borger også mærke direkte kvalitetsgevinster, fx når bedre forebyggende pleje medfører færre hospitalsindlæggelser.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 14/2014

Nr. 13: Det offentlige forbrug ligger historisk højt
En for stor offentlig sektor presser den private sektor i anvendelsen af dansk økonomis ressourcer.
Andelen, som den offentlige sektor udgør, bør vende tilbage til et niveau omkring de 26,5 procent, mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv. Det niveau kommer ikke af sig selv. Tværtimod har Dansk Erhverv med hjælp fra DREAM-beregninger identificeret en række strukturelle ubalancer i dansk økonomi. Fra midten af 2020’erne vil der ske en voldsom forværring af de offentlige finanser, men det er muligt at handle nu og løse problemerne.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 13/2014

Nr. 12: Er vi klar til konkurrencestaten?
Danmark er udfordret økonomisk. Væksten er lav, og vi bliver gradvist overhalet på forskellige ranglister over velstand. Mange mener, at løsningen er at omdanne den traditionelle velfærdsstat, så det bliver en moderne konkurrencestat. Det offentlige skal trimmes og toptunes, så det understøtter væksten. Dansk Erhverv har undersøgt, om danskerne er klar til en konkurrencestatstankegang, eller holder fast i den klassiske velfærdstankegang.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 12/2014

Nr. 11: Stort potentiale i eksport til USA
USA er den 3. vigtigste eksportdestination for danske virksomheder. Målt per indbygger er eksporten dog relativt beskeden, og potentialet for eksportfremgang på verdens største marked er derfor enormt.
Den frihandelsaftale, som for øjeblikket forhandles mellem EU og USA, kan derfor åbne for stor fremgang for både dansk, europæisk og amerikansk erhvervsliv. EU-Kommissionen har vurderet, at den positive BNP-effekt kan løbe op på 0,5 pct. af BNP i EU-området. Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 11/2014

Nr. 10: Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning
Kvaliteten af reguleringen af erhvervslivet er en betydelig, men ofte overset konkurrenceparameter. Regulering af dårlig kvalitet kan – uanset det politiske sigte med reguleringen – hæmme danske virksomheders konkurrenceevne, idet man bliver underlagt problematiske eller uhensigtsmæssige regelsæt.

Regulering kan være problematisk ved f.eks. at virksomhedernes retssikkerhed sættes over styr ved ikke at tage hensyn til andre regler eller ved ganske enkelt at være upræcis.

I den almindelige lovgivning forsøger man at komme nogle af disse udfordringer i møde bl.a. ved at foretage systematiske konsekvensvurderinger og inddrage eksterne parter gennem høringer.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 10/2014


Nr. 09: Delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang
Danske lovgivere benytter sig i stigende grad af delegation af lovgivningsmagt, når samfundet og erhvervslivet skal reguleres. Denne udvikling betyder, at indholdet af megen regulering i dag er defineret i bekendtgørelser frem for i almindelig lovgivning – stadig flere beslutninger overlades med andre ord til eksempelvis ministre og embedsapparatet. Den voldsomme vækst i brugen af delegation risikerer at skabe en mere lukket lovgivningsproces og derved både hæmme kvaliteten af reguleringen og skabe risici for retssikkerheds-mæssige problemer til stor skade for især erhvervslivet.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 09/2014

Nr. 08: Høj aktieindkomstbeskatning bremser mindre virksomheder
I en tid hvor særligt små og mellemstore virksomheder (smv’erne) har vanskeligt ved at tiltrække kapital, er der kommet øget fokus på hvad, der kan gøres for disse virksomheders finansieringsproblemer. En oplagt, men overset måde at løse problemet på, er øge incitamentet for private investorer til at investere i aktier. Disse incitamenter kan bl.a. tilvejebringes gennem en kontrolleret sænkning af den danske aktieindkomstbeskatning, der er blandt de højeste i OECD. Da særligt SMV’erne er afhængige af private investorer, er den høje aktieindkomstbeskatning i Danmark et særligt problem for Danmarks mange små og mellemstore virksomheder.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 08/2014

Nr. 07: Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst
Antallet af danske datterselskaber i udlandet er vokset kontinuerligt de senere år. I perioden 2007-2012 er antallet danske datterselskaber i udlandet vokset med næsten 1.500, jf. figur 1a. Danske virksomheders tilstedeværelse i udlandet via datterselskaber har stor betydning for dansk økonomi, eftersom virksomhederne er med til at tjene indkomst hjem til Danmark. Denne velstand medregnes i BNI, som er BNP plus nettoindtægter fra udlandet, og jf. figur 1b har BNI overhalet BNP de senere år.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 07/2014

Nr. 06: Rige samfund er servicesamfund
De sidste 40-50 år er udviklingen entydigt gået i retning af, at service fylder mere og mere i dansk erhvervsliv, og serviceerhvervenes stigende betydning er åbenbar på en lang række områder: 70 pct. af alle privatansatte er beskæftiget i servicesektoren, og havde de samlede serviceerhverv haft samme beskæftigelsesudvikling som industrien
siden 1966, havde den samlede beskæftigelse været 32 pct. lavere! Serviceeksporten vokser hurtigere end vareeksporten, og bruttoværditilvæksten er steget mere inden for service end i andre erhverv. Dette er ikke kun en dansk udvikling; rige samfund er servicesamfund.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 06/2014

Nr. 05: E-grænsehandel koster staten dyrt
Dansk Erhverv har i en ny analyse estimeret, at den danske statskasse årligt går glip af mindst en halv mia. kr. i momsprovenu, som følge af udenlandske netbutikkers manglende momsafregning i Danmark. Den stigende e-grænsehandel koster samtidig 3.700 danske arbejdspladser.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 05/2014

Nr. 04: Danskerne e-handler for 69 milliarder kroner
Det har i fraværet af officiel statistik længe været et omdiskuteret spørgsmål, hvor meget danskernes e-handel beløber sig til. Nye beregninger fra Dansk Erhverv giver imidlertid et meget validt estimat af e-handlens omfang:

• Danskernes samlede e-handel beløb sig i 2013 til ca. 69 mia. kr.
• Heraf blev knap 14 mia. kr. brugt i udenlandske netbutikker
• E-handlen i Danmark svarer til ca. 8 pct. af det samlede privatforbrug, ekskl. boligudgifter

Danskernes e-handel består af tre elementer: 1) danskernes e-handel med dankort, 2) danskernes e-handel med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark og 3) danskernes e-handel med internationale betalingskort i udlandet.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 04/2014

Nr. 03: Konkurrencekraftsindeks

På få år er den danske konkurrenceevne faldet fra en 10. til en 13. plads, viser Dansk Erhvervs konkurrencekraftindeks. Situationen er alvorlig, og yderligere reformer er nødvendige for at sikre vores velstand, mener Dansk Erhverv.
Den danske konkurrenceevne er udfordret. I 2008 var Danmark det 10. mest konkurrencedygtige land blandt verdens mest konkurrencedygtige lande. I 2013 var Danmark faldet ned på en 13. plads.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 03/2014

Nr. 02: Norden er Danmarks største eksportmarked
Ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at Norden er Danmarks suverænt største eksportmarked. Norden er pga. mange kulturelle og markedsmæssige ligheder samtidig et godt sted at starte for virksomheder med eksportdrømme. Norden har et vækstpotentiale, især nu hvor ministeren i samråd med erhvervslivet, vil rydde de sidste handelshindringer af vejen. Og Danmark er nødt til at skrue op for eksporten for at skabe vækst, vurderer Dansk Erhverv.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 02/2014

Nr. 01: Hård konkurrence i detailhandlen
De danske dagligvarepriser er blandt de højeste i EU, men dette er en naturlig konsekvens af, at Danmark har et meget højt niveau for moms og afgifter samt lønniveau. Prisniveauet i Danmark er med andre ord forudsigeligt og afspejler ikke i sig selv konkurrencesituationen i detailhandlen. Tværtimod finder OECD i et studie fra 2010, at avancen i dansk detailhandel er særdeles lav. I dette perspektiv kommer Dansk Erhverv frem til et tilsvarende resultat med en model, der kontrollerer for prisniveau for lønniveauet i dansk detailhandel og forbrugsbeskatning.

Resultaterne tyder på, at detailhandlen er kendetegnet ved en høj grad af konkurrence, og altså ikke, som det har forlydt i den offentlige debat, at der mangler konkurrence i detailhandlen. Det er dog en meget vanskelig øvelse at afklare spørgsmål om konkurrencegrad med økonomiske metoder, og en central pointe er derfor, at man helt generelt bør være varsom med at drage entydige konklusioner om konkurrencesituationen i et marked. Derfor er der også behov for en mere nuanceret debat og større forbeholdenhed om, hvad vi reelt kan konkludere med sikkerhed.
Læs hele analysen i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 01/2014 (januar 2014)




_______________

Læs tidligere numre af Perspektiv fra 2013