Om Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer.
Fremtiden starter her
Dansks Erhverv repræsenterer virksomheder og brancher inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde
politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed og at varetage virksomhedernes interesser inden for såvel
ansættelsesretlige som lovgivningsmæssige forhold.
Dansk Erhverv yder dybdegående rådgivning til medlemmerne og hjælper med at løse virksomhedens udfordringer. Vi går direkte ind i den enkelte sag og følger den om nødvendigt til dørs gennem hele retssystemet. Vores rådgivningsydelser er med til at skabe en udvikling og vækst, som kan måles direkte på bundlinjen.
Dansk Erhverv tager udgangspunkt i virksomhedens
lokale, nationale og
globale situation. Vi har kontorer i de større byer i Danmark og i Bruxelles og samarbejder med erhvervsorganisationer i alle lande i verden og er repræsenteret i Eurocommerce, Eurochambres og European Business Services Round Table. Som Chamber of Commerce i Danmark er vi en del af et internationalt netværk af organisationer, og vores samlede internationale engagement gør os i stand til at yde en stærk international rådgivning.
Dansk Erhverv ejer
Børsen, hvor vi har vores daglige gang.