DCSIMG
Log på

Fokus på vækst

Vækst er vigtigt. Og særligt i Danmark, hvor vi ønsker at opretholde en omfattende velfærdsstat, skal vi hele tiden have fokus på udvikling.

Mod ny vækst
Arbejdet med vækst er vigtigt og nødvendigt. Danmark står med en stor og påtrængende vækstudfordring, som kun kan løftes ved en vedholdende og fælles indsats. Dansk Erhverv er opsat på at bidrage.

Dansk Erhverv har løbende givet en række konkrete indspil til, hvordan vi øger de økonomiske muligheder i Danmark.

Tre pointer er vigtige at fremhæve fra disse mange enkeltbidrag:

  1. Servicesektoren er central. Det er servicesektoren, der kommer til at drive den fremtidige vækst og beskæftigelse. Ikke dermed sagt, at der ikke skal være industri eller fremstilling i Danmark, for det vil der, og det skal der; men balancen i økonomien skifter, og derfor gør vi klogt i at tilpasse de økonomiske rammevilkår, så det matcher fremtidens erhvervsliv.
  2. Der er ikke nogen nemme eller hurtige løsninger på vækstudfordringen. Problemet er komplekst, og én reform eller ét initiativ løser det ikke. Vi har strukturelle udfordringer, som vi er nødt til at håndtere, hvis vi skal klare os godt på lang sigt i den globale konkurrence.
  3. Der er brug for et partnerskab. Vækstudfordringen er ikke et anliggende alene for folkevalgte politikere. Eller alene for erhvervslivet for den sags skyld. For der er politiske spørgsmål, som rækker ud over, hvordan vi fordeler goderne og indretter velfærden – spørgsmål, som det helt fundamentale: Hvordan skaber vi den vækst og velstand, som er hele forudsætningen for velfærden?

Det gennemgående budskab er, at udfordringerne er betydelige, men det er mulighederne også. Vi kan øge væksten.  Men det kræver en indsats – både fra erhvervsliv og det politiske Danmark.

Kontakt