Erhvervslivet skaber værdierne
Dansk Erhverv eksisterer for at understøtte vores medlemmers muligheder for vækst.
For mange politikere handler politik om, hvordan samfundet velstand skal fordeles. Dansk Erhverv er i højere grad optaget af, hvordan samfundets velstand skabes. Det danske samfund fungerer kun, fordi erhvervslivet skaber den vækst og velstand, som vi alle sammen lever af.
Danske virksomheder er gode til det, de gør. Gode til købmandskab, gode til udvikling og innovation, gode til at se nye muligheder. Men skal vi også som samfund kunne skabe vækst i fremtiden, hvor den internationale konkurrence bliver endnu hårdere. Derfor er vi nødt til at tune vores vækstmotor og forbedre rammevilkårene for erhvervslivets konkurrenceevne.
Det skal blandt andet ske gennem øgede investeringer i videninfrastrukturen, det vil sige forskning, uddannelse og innovation, i entreprenørskab og iværksætteri af nye virksomheder, i ny informations- og kommunikationsteknologi og i både den fysiske og digitale infrastruktur.
Læs også: Fokus på vækst - oversigt over Dansk Erhvevs forslag og idéer til vækst-initativer