DCSIMG
Naviger op
Log på

Personbeskatning, fradrags-regler, lønmodtagere

Danmark har verdens højeste skat på arbejde. Det hæmmer lysten til at yde en ekstra indsats. Dansk Erhverv sætter gennem illustrative eksempler fra virksomhedernes dagligdag fokus på problemerne i den nuværende skattestruktur.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser
En bedre sundhedstilstand er med til at forebygge sygdomme og arbejdsulykker, ligesom det kan styrke fællesskabet på en arbejdsplads. Skattefriheden for medarbejdere omfatter i dag blandt andet arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, alkohol- og rygeafvænning, lægefagligt begrundede behandlinger og sygdomsforebyggende behandlinger af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, når behandlingen sker efter lægehenvisning, for eksempel fedme, behandlinger hos psykiater eller psykolog, behandlinger hos kiropraktor mv.
 
Viften af sundhedsfremmende tiltag, som arbejdsgivere frivilligt kan vælge at tilbyde medarbejderne, bør udvides yderligere. Dansk Erhverv lægger særlig vægt på, at regeringens forslag om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt motion snarest bliver vedtaget ved lov.

Skattestop
 
Dansk Erhverv ser mange fordele i det nuværende skattestop. Dels skaber skattestoppet tryghed og stabilitet i husholdningsøkonomierne, dels har det vist sig at være et effektivt instrument til at begrænse den offentlige udgiftsvækst. Dansk Erhverv mener dog, at tiden er kommet til en omfattende og ambitiøs skattereform, hvis den sigter på at løse grundlæggende incitamentsproblemer uden at hæve den samlede beskatning.

Sort økonomi 
Det er kun muligt at begrænse den sorte økonomi, herunder den illegale handel med varer, hvis den økonomiske fordel ved lovovertrædelsen bliver mindre. Det kan enten ske ved at sænke skatter og afgifter på de varer og tjenester, der genererer en illegal efterspørgsel, eller det kan ske ved at skærpe straffen for at begå lovovertrædelsen, herunder øge risikoen for at blive opdaget gennem en øget kontrolindsats. Dansk Erhverv bakker aktivt op om regeringens fairplay-kampagne, som skal begrænse den urimelige konkurrenceforvridning, som den illegale handel er med til at skabe. Gentagne overtrædelser skal have klare konsekvenser for eksempel i form af fratagelse af næringsbrevet for erhvervsdrivende.

Kontakt

Chefkonsulent

t: 3374 6362
m: 2074 6334
Erhvervsøkonomisk og skattepolitisk chef

t: 3374 6507
m: 2850 3819